Børnepsykolog: Tidlig SFO-start giver ingen pædagogisk gevinst

Der er ingen pædagogiske incitamenter for at sende børn tidligt i SFO, mener specialist i børnepsykologi. Foto: Erik Refner/Scanpix

Børnepsykolog: Tidlig SFO-start giver ingen pædagogisk gevinst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad er den pædagogiske fordel i at sende børn fra børnehave til SFO tre måneder før skolestart? Der er ingen, siger specialist i børnepsykologi Grethe Kragh-Müller. Det er tvært imod uheldigt at fratage fem-årige den voksenkontakt, de stadig har brug for, mener hun.

AARHUS: Det skal lette overgangen fra børnehave til skole. Sådan lyder begrundelsen for, at Børn og Unge i Aarhus Kommune i forbindelse med besparelser på det kommende budget har foreslået at sende børn, der skal begynde i skole, i SFO tre måneder før skolestart.

Forvaltningen forklarer endvidere spareforslaget med, at en række andre kommuner benytter sig af den praksis 'som en del af en god overgang fra dagtilbud til skole før skoleårets start'.

Men er der rent faktisk en pædagogisk gevinst at hente? Århus Stiftstidende har spurgt specialist i børnepsykologi og lektor ved DPU, Aarhus Universitet, Grethe Kragh-Müller. Hun kan ikke få øje på et eneste argument, der taler for.

- Det er svært for mig at se de fordele, der eventuelt skulle være. Begrundelsen er, at børnene skal vænne sig til at være på skolen og lære hinanden at kende. Men jeg kan ikke se, at man ikke skulle kunne gøre det, når de er startet i 0. klasse, siger Grethe Kragh-Müller.

Særligt én ting taler imod den tidlige overgang fra børnehave til SFO; Den lavere normering. I Aarhus Kommune kræver de kommende skolestartere i alt 110 ansatte, hvis de bliver i børnehaverne og følger normeringen her. Sender man dem i stedet i SFO, må de nøjes med 74. Men selv om det vil gavne kommunens budget at spare de 36 ansatte, bliver børnene ikke hurtigere skoleklar, påpeger Grethe Kragh-Müller.

- Vi ved, at normeringen har stor betydning, og derfor er det et uheldigt sted at spare. Fem-årige er stadig små børn, der har brug for voksne. Det, der er allervigtigst, for at de får en god start i skole, er, at de får gode kammerater. Og det kan børn i den størrelse ikke altid klare selv. De er ofte afhængige af, at der er voksne, der hjælper dem og sørger for, at alle børn får skabt gode, sociale relationer, siger Grethe Kragh-Müller.

Tidlig start i SFO
Børn og Unge foreslår at børnehavebørn, som skal begynde i skole det kommende skoleår, flytter til SFO 1. maj.

Forslaget indbringer kommunen en besparelse på 13,7 millioner kroner, når det er fuldt gennemført i 2022.

Besparelsen opnås blandt andet ved, at normeringen er lavere i SFO end i børnehave. I alt sparer kommunen 36 ansatte.

Børn, der skal gå i privatskole, er inkluderet i forslaget. De vil skulle gå i kommunal SFO fra 1. maj til skolestart.

Børn, der skal begynde i specialklasse eller specialskole, er som udgangspunkt ikke inkluderet i forslaget. De kan blive i børnehaven til skolestart.

En plads i heldags-SFO kommer til at koste 1692 kroner. Til sammenligning koster en fuldtids børnehaveplads (uden kost) 1866 kroner. Når der ikke er større forskel, skyldes det, at der på daginstitutionsområdet er et loft over forældrebetalingen på 25 procent. Det samme er ikke gældende for SFO, så her betaler forældrene en større andel af de samlede omkostninger.

Starter i forvejen tidligt

Tre måneder lyder måske ikke af meget. Men der er stor forskel på, om man er fem eller seks år.

- Det betyder faktisk rigtig meget, påpeger Grethe Kragh-Müller og tilføjer, at vi allerede er langt nede i alder, når børnene starter i skole.

- Skolestarten er jo i forvejen blevet tidligere. Oprindeligt startede vi som syv-årige. Børnehaveklasserne startede som et før-skole-tilbud i 1970'erne, hvor kun knap 60 procent var i børnehave, forklarer hun.

Set fra et psykologisk perspektiv er syv års-alderen langt tættere på det ideelle tidspunkt for skolestart, end fem års-alderen, mener Grethe Kragh-Müller:

- Fem-årige er stadig præget af børnehavebarnets måde at tænke på. De har svært ved at forholde sig til tid og sted. Og de har svært ved at tænke sig om, inden de handler. Omkring seks års-alderen begynder det at vende, og hen omkring syv års-alderen begynder hjernens frontal-lapper at udvikle sig, så børnene er i stand til at opfylde de krav, der bliver stillet i skolen.

Et vakuum

Hos Århus Forældreorganisation har formand Morten Bowman heller ingen rosende ord at sige om forslaget.

- Det er helt hul i hovedet, konkluderer han.

- Helt elementært sætter det børnene i et vakuum mellem børnehave og skole. I forvejen er skolestart en sårbar situation, og ved at flytte dem tidligt i SFO tvinger man dem til at starte to gange, forklarer han.

I spareforslaget er der lagt op til, at en del af det personale, der bliver til overs i daginstitutionerne, kan følge med børnene over i SFO'en for på den måde at sikre en mere blød overgang. Men med den lavere normering i SFO'en går regnestykket ikke op sådan, at alle børn vil kunne følges med en kendt voksen.

- Det er helt urealistisk. I en børnehavegruppe kan børnene sagtens fordele sig på fem forskellige skoler. Vil de så sende fem pædagoger med?, spørger Morten Bowman.

Lokaler er en anden udfordring. Skolerne i Aarhus har nemlig integreret SFO'en i undervisningslokalerne. De bliver i maj og juni brugt af de eksisterende 0. klasser, og derfor vil langt de fleste skoler skulle investere i nye lokaler. Udgiften hertil forventer Børn og Unge at kunne hente på dagtilbudsområdet, hvor man har kalkuleret med en udbygning af kapaciteten, som ikke bliver nødvendig, hvis spareforslaget gennemføres.

Forslaget om tidlig SFO-start var også til politisk debat i 2016. Det blev afvist af det daværende byråd.

Børnepsykolog: Tidlig SFO-start giver ingen pædagogisk gevinst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce