Mindeord: Steen Fiil Christensen

Steen Fiil i sin vinforretning "Den blå port" i Sjællandsgade i Århus. Arkivfoto:

Mindeord: Steen Fiil Christensen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Olav Skaaning Andersen, direktør for forlaget Momenta, skriver mindeord om sin ven, Steen Fiil Christensen, Aarhus, der er død:

Onsdag aften døde lektor, cand.mag, eks-gymnasielærer på Tørring Gymnasium, gastronom, vinimportør, indehaver af Den Blå Port - og meget andet - Steen Fiil Christensen, Sjællandsgade, Aarhus.

Jeg har kendt Steen, siden jeg som en 16-årig meget ung mand første gang satte mine ben på Tørring Gymnasium, og han kom til at betyde rigtig meget for mig. Steen var en af de lærere, der med et forslidt udtryk gjorde en forskel. Der var flere personligheder på det gymnasium, der skød op ude på landet mellem Horsens og Vejle i 1979, som satte sig varige spor, men ingen var som Steen.

Han var en fremmed fugl, der hver dag fløj ind i sin franske bil fra Aarhus - det var inden Tesla'en - og fyldte på alle os fra Hjortvang, Aale, Give, Thyregod, Brædstrup, Nr. Snede, Hampen, Jelling og omkringliggende bygder. Vi - B-klassen - var så heldige at have ham til dansk, og han åbnede vores øjne og sind for en helt ny verden, som vi kunne fornemme faktisk betød noget for Steen. Det var ikke bare et job at være lærer, det var en metier.

Han introducerede os for litteratur og film og gav mig lysten til at skrive, læse filmvidenskab på universitetet, udøve journalistisk og lave dokumentarfilm. Steen var på samme tid moderne og dannet, streng og flegmatisk. Han var en enorm inspiration for mange af os, der bare hungrede efter viden og oplevelser. Steen var åben og humoristisk, men kunne også være hurtig på aftrækkeren og kort for hovedet, hvis han blev mødt med selv ganske relevante spørgsmål. "Det ved jeg sgu ikke" var hans valgsprog, hvis der blev spurgt om allehånde praktiske spørgsmål, som han ikke lige kunne tage stilling til. Hans måde at være på kunne virke skræmmende, men mest var han inspirerende og givende. Generøs.

Jeg har tit tænkt på, hvor tilfældigt - og heldigt - det var, at vi fik Steen som lærer i Tørring. At han kunne være endt alle mulige andre steder, på Litteraturvidenskab i København, i Aarhus eller - en frygtelig tanke - på Statsskolen i Horsens, men det var altså os, der fik glæde af alt det, han kunne. Det var en gave.

Steen var - udover at være underviser og oversætter - en iværksætter. Sammen med et par håndfulde andre gymnasielærere købte han biografen i Tørring og sørgede i en årrække for, at man - udover et normalt repertoire - kunne se god, klassisk filmkunst i byen. Det var ingen overskudsforretning. Senere importerede han vin og andre kvalitetsvarer fra Frankrig, Spanien og Italien og åbnede Den Blå Port i Sjællandsgade, som var et overskudslager af gode sager. Især til ganen.

Steen havde i sine unge dage plukket vin i Frankrig, og det var dér, han fik inspirationen til selv at importere vin fra gastronomiens kerneland. Sammen med Tue, min barndoms- og gymnasieven, slog vi i 1984 vejen forbi Steens lejede hus i Valréas i Sydfrankrig på vores interrailtur til Portugal. Vi havde svært ved at finde huset, det var inden gps'ens tid, men da vi så, der lå en dansk udgave af Umberto Ecos "Rosens Navn" på bordet udenfor huset, vidste vi, at vi var på rette vej. Vi blev godt behandlet, fik god mad og vin, og det var mit første møde med et Frankrig, jeg også er kommet til at holde meget af.

Innovation, gode råvarer, nytænkning, godt design, dyb journalistik og litteratur var noget, der virkelig betød noget for Steen. Han var en af de første i Danmark, der købte en Tesla, og han kunne ganske enkelt ikke forstå - altså SLET ikke forstå - at man i et land som Danmark ikke prioriterede vilkår for el-biler på en helt anden måde, end vi gør det i dag.

I mandags tog jeg et smut forbi Sjællandsgade, da min egen far var kommet på hospital i Skejby. Jeg fik at vide, at Steen lidt akut også var kommet på hospitalet. Jeg talte med ham i telefonen, og vi sms'ede om hans og min fars tilstand. Hans sidste besked i tirsdags lød: "Kig forbi næste gang".

Der kommer ikke en næste gang. Vi er mange, der allerede savner dig. Æret være Steens minde.

Mindeord: Steen Fiil Christensen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce