Kampen mellem trangen til at hjælpe - og til at lukke døren


Kampen mellem trangen til at hjælpe - og til at lukke døren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Niels Kjeldsen-Kragh, Niels Kjeldsen-Kragh, speciallæge i psykiatri, Dragebakken 235, Odense SV.
Billede
Debat. 

I Danmark har vi igennem flere århundreder været præget af den europæiske humanistiske grundtese, at mennesker i nød skal hjælpes, at forfulgte skal beskyttes, og at der skal være plads til os alle. I Danmark blev det sydafrikanske apartheidstyre set på med ringeagt. Hvorfor kunne sorte ikke nyde de samme goder som hvide, og hvorfor kunne de to kulturer ikke eksistere ligeværdigt side om side; og når det kom til borgerrettighedsbevægelsen i USA med Martin Luther King i spidsen, havde vi den moralske pegefinger fremme. Mange betragtede forskelsbehandlingen i Amerika som udtryk for en laverestående menneskeopfattelse. I vores selvforståelse var vi på et højere niveau. Når vi hørte om racemæssige uligheder rundt om i verden, blev vi bekræftet i vores fundamentale menneskelige og fordomsfrie grundindstilling.

Vores humanistiske indstilling var smuk og idealistisk. Men den var på mange måder letkøbt. Vi var på stor afstand af racemæssige spændinger. Fjernt fra kulturelle konflikter kunne vi i et etnisk homogent land fordømme de stater, der sled med interne befolkningsmæssige modsætninger. Vel havde vi kulturelle mindretal indenlandsk: hjemmetyskere, herboende grønlændere og færinger samt en lille gruppe jøder, men alle disse folkeslag var talmæssigt beskedne og tilmed velintegrerede; så i stedet for at opleve disse gruppers tilstedeværelse som et problem kunne vi bryste os af, at vi ikke havde besvær med at leve i harmoni med andre kulturer. Det er ofte let at være fordømmende og komme med gode råd, når man ser problemerne udefra. Langt mere komplekst bliver det, når man står midt i vanskelighederne.

Siden begyndelsen af 1970'erne, hvor de første mennesker fra Mellemøsten ankom til Danmark, har mange danskeres selvopfattelse lidt efter lidt undergået en forandring. Fra at være rummelige er vi blevet skeptiske overfor fremmede folkeslag i takt med, at vi er blevet bekendt med og har erfaret de vanskeligheder, dette indebærer. Ca. to ud af tre danskere ønsker stop for muslimsk indvandring. Der anføres mange grunde til at begrænse indtaget af specielt muslimer. Det er bekosteligt, mange er dårligt uddannede, kulturen er meget anderledes end den danske, risiko for parallelsamfund med opsplitning af det i øvrigt homogene Danmark, fare for indslusning af terrorrister, frygt for erodering af den danske kultur, frygt for interne spændinger mellem "dem og os".

Overfor disse forbehold står vores humanistiske livssyn, der kræver, at vi tager os af mennesker, der beder om hjælp. Vi bringes herved i et moralsk dilemma. Vores egeninteresse siger ét, vores etik siger noget andet. Det er godt at hjælpe sin næste, og er man i en overskudsposition, er det ikke vanskeligt eller belastende at yde bistand til dem, der har det svært; men det er en almenmenneskelig foreteelse, at der kommer et tidspunkt, hvor hjælperen føler sine egeninteresser truede, hvor han bliver betænkelig og skifter mental position.

Nogle når dette punkt hurtigere end andre, men selv de mest hjælpsomme har deres grænser. Vi ser det i Folketinget. Dansk Folkepartis medlemmer følte tidligt, at deres verden var truet. Senere kom de store midterpartier til, og de mest "bløde" består nu af Enhedslisten, Alternativet og Radikale, som gradvist har måttet sande, at vi på et tidspunkt må vi sige stop; de mener blot, at vi stadig kan rumme endnu flere indvandrere. De tre sidstnævnte partier har udskudt deres moralske dilemma til senere og har derfor ikke svært ved at slå på de etiske forpligtigelser, som de mener, vi alle bør være styret af.

Nogle føler, at vi har hjulpet nok, og at vi ikke kan vedblive med at tage imod nye på flugt, fordi vores land vil blive forandret til ukendelighed. Der er danskere, der skeler med gru til Sverige, som ifølge nogle er i færd med at begå kulturelt selvmord. De, der er opvokset med en humanistisk ansvarsfølelse, kan plages af dårlig samvittighed, når de siger stop. Det hjælper på samvittigheden at støtte synspunktet om bistand til nærområderne, men det ændrer ikke på den grundlæggende etiske konflikt, der handler om at afvise hjælpsøgende her og nu.

Hvad enten man for længst har stået i det etiske dilemma, står i det nu eller har udskudt det til senere, må vi alle tage stilling til det fundamentale eksistentielle problem: Hvordan bevarer vi vores menneskelighed, samtidig med, at vi siger nej til at hjælpe mennesker i nød. Hvordan opretholder vi vores humanisme, når vi siger til vores næste: "Der er ikke plads til dig i herberget"? Det er her, vores udfordring ligger.

Det er belastende at stå i en følelsesmæssig konflikt, hvor modsatrettede kræfter river i hver deres retning. Det kræver modenhed at opholde sig og forblive i denne indre plagfulde tilstand af tvivl og samvittighedstung grubleri, fordi tilbøjeligheden til at vise den svage ømhed, medfølelse og hjælpsomhed står i kontrast til følelsen af, at bægeret er ved at være fuldt. For at slippe fri af denne indre mentale kamp, vil nogle gribe til forenklede og efterrationaliserende løsninger. De skærer igennem og retfærdiggør deres synspunkt med noget, der på overfladen ligner tilforladelige argumenter og gør sig til talsmænd for fordømmende og generaliserende beskrivelser af de fremmede.

Tvivlens nådegave er et positivt begreb, som indebærer, at modsatrettede følelser kan leve side om side, selvom det ofte medfører grubleri på bekostning af beslutsomhed. Men flugt fra følelsesmæssige dilemmaer med efterfølgende trang til definitive, overfladiske og sort/hvide opfattelser af de fremmede medfører fare for mental brutalisering. Den tid er for længst forbi, hvor vi i ro og mag kunne pudse vores "hellige" glorie og kvalitetsbedømme andre landes moral. En ny virkelighed med etiske overvejelser har ramt os.

Kampen mellem trangen til at hjælpe - og til at lukke døren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce