Når døden os skiller: Der er intet quickfix til sorgen

Sorgforsker Maja O'Connor giver indblik i sorgens verden. Foto: Jesper Rais

Når døden os skiller: Der er intet quickfix til sorgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring 55.000 danskere. Så mange dør hvert år, og tilbage står de efterladte med den altopslugende sorg. Men hvad er sorg egentlig, hvor lang tid varer sorgen, og hvordan kommer man igennem at miste en elsket? Sorgforsker Maja O'Connor giver svarene.

- Sorg er ligesom Vesterhavet, hvor bølgerne skyller ind, og vi kan ikke gøre noget for at stoppe det. Vi bliver nødt til at lade bølgerne skylle ind og mærke, at det gør ondt. For sorg skal ikke fikses, men have tid til at bundfælde sig.

Sådan siger lektor og sorgforsker Maja O'Connor fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, og hun har gennem de seneste 15 år beskæftiget sig med sorgreaktioner hos efterladte. Og sorg er en helt normal reaktion på at miste. Når vi mister en elsket, så starter en sorgproces som reaktion på tabet, og krop og psyke går i gang med at forstå og tilpasse sig, at vi har mistet.

- Vi savner det, vi havde, og længsel er noget af det mest gennemgående. Når mennesker beskriver sorg, så taler de ofte om, at det gør ondt i hjertet eller river i brystet, og de her fysiologiske reaktioner handler om den brudte tilknytning. Vi er designet til at sørge for at holde os tæt på dem, der giver os sikkerhed, og ved dødsfald føler vi os ikke sikre længere og reagerer med angst, forklarer Maja O'Connor.

Sorgen som doseringsmaskine

Der er meget stor variation i, hvor længe vi danskere sørger. For nogle er sorgprocessen ganske kort, for andre kan det tage lang tid, og for mange kan sorgen vare resten af livet. Men sorgen er en doseringsmaskine, som gerne skal aftage over tid. Ofte vil de efterladte blive ved med at mindes og til en vis grad mærke tristheden, når der er mærkedage som bryllupsdage og fødselsdage.

- Der vil altid være ar på sjælen, og prisen for at knytte sig til mennesker er også, at vi sørger, når de er væk. Men den altopslugende sorg skal gerne aftage inden for nogle måneder, så man kan fungere nogenlunde normalt. For nogle tager det så længere tid, men hvis man efter et halvt års tid stadig er voldsomt plaget af tabet, så skal man nok finde ud af, om der er noget mere kompliceret i spil, påpeger sorgforskeren.

Man skal ifølge Maja O'Connor ikke komme sig over sorgen, men derimod lade sorgen gå sin gang og give den tid til at bundfælde sig. For der er intet quickfix til sorgen, og det skal der heller ikke være. Hun uddyber:

- Vi skal give os tid til at sørge, og vi skal turde være i sorgen, for det er en del af det at være menneske. Og det hjælper rigtig mange at lære lidt om, hvad sorg er. For sorg vil skylle ind over os engang imellem, og vi kan faktisk ikke gøre noget for at stoppe det. Sådan er det jo også med bølger. De skyller bare. Så vi skal lade sorgen komme og så mærke, at vi stadig har en eller anden form for fast grund under fødderne.

Når bølgerne ikke stopper

Cirka hver femte dansker oplever, at bølgerne af sorg bliver ved med at skylle ind over dem og vælter dem omkuld, og netop nu er Maja O'Connor i gang med at kortlægge, hvem i befolkningen, der er mest udsatte for at få alvorlige problemer med vedvarende sorg. Sorg, som er så voldsom, at det er invaliderende for den efterladte. Faktisk er det en af verdens største sorgundersøgelser, og om få måneder bliver kompliceret sorglidelse anerkendt som en egentlig diagnose.

- Selvom sorg ikke skal fikses, så er der alligevel nogle, som bliver så dårlige af det, at de ikke kan trives og blomstre som mennesker. Hvis man efter et halvt år stadig er ude af sig selv af sorg, så skal man måske overveje, om man kan have gavn af hjælp. Og det er ikke sådan, at man skal sige, at så er jeg syg. Det handler ikke om at putte folk i kasser, men det handler om at se: Er lidelsen større, end den behøver at være, og kan vi gøre noget for at lindre den? Det gør jo ondt det her. Det gør det på alle, men gør det mere ondt end nødvendigt? spørger Maja O'Connor.

Et spritnyt studie fra Maja O'Connors forskningsskrivebord viser også, at der er større hyppighed for vedvarende sorglidelse hos kvinder, og faktisk er en højere alder også en risikofaktor. Det er ifølge forskeren lidt overraskende, da mange jo antager, at det er meget værre, når man er ung. Samtidig er en af de stærkeste faktorer for vedvarende sorg, om man tidligere har haft psykiske sygdomme.

- Forhåbentlig kan den nye diagnose sætte tingene mere i system og hjælpe flere. Hvis man har vedvarende sorglidelse, så er der 60-70 procent risiko for, at man også har en depression, angst eller en posttraumatisk stresslidelse. Desværre. For det er barske løjer! konstaterer Maja O'Connor.

Vredeshullerne

Det kan være svært at finde ud, hvordan vi skal agere over for efterladte, som er ramt af sorg. Maja O'Connor mener, at vi skal turde snakke om det, og så skal vi øve os i kunne rumme mennesker i sorg. Også når de er i vredeshuller. Og det forekommer tit, at folk er vrede efter et dødsfald. Men i bund og grund er de blot rasende over at være blevet forladt.

- De fleste sørgende vil gerne have samvær, men det behøver jo ikke at være 14 dage på charterferie. Det kan godt bare være, at man kigger forbi oftere, end man plejer. Prøv at spørge til, hvordan vedkommende har det og prøv med et klap på skulderen eller hånden. Man skal jo også huske på, at det er mennesker, som har mistet den fysiske kontakt, så mange savner også bare at kunne mærke, at der er et andet menneske tæt på, slutter sorgforskeren.

Artiklen er sponseret af Bedemand H.J. Madsen, som sætter fokus på vigtigheden af at tale om døden og sorgen.

4 gode råd: Sådan gør du, når du møder et menneske i sorg
1. Forbered en sætning, du vil sige til mennesket i sorg.2. Husk, at det altid er bedre at sige noget end ikke at sige noget.

3. Tål en afvisning, hvis den kommer og husk, at det måske er et dårligt øjeblik.

4. Når bølgen vælter andre omkuld, så giv dem en hånd, så de kan få hjælp.

Om sponsoreret indhold på vores nyhedssites

Sponsorerede artikler laves i et samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle native-afdeling og en annoncør.

Ved artikler markeret med "Sponsoreret indhold", har annoncøren betalt for artiklen og har indflydelse på det emne, artiklen beskæftiger sig med, mens Jysk Fynske Mediers journalister på native-redaktionen står for bl.a. idéudvikling, vinkling, billedvalg og tekst.

Sponsorerede artikler bringes side om side med almindeligt redaktionelt indhold, og skal leve op til de samme kvalitetsstandarder samt til den værdi, stil og tone, læserne kender fra Jysk Fynske Mediers øvrige indhold. Den ansvarlige native-redaktør har til enhver tid fuld redigeringsret over det native-indhold, der publiceres hos Jysk Fynske Medier.

Når døden os skiller: Der er intet quickfix til sorgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce