Portræt: Ingen vil række dronningen af EU en lillefinger

- Jeg forhandler hårdt, når der er noget, vi i Det Radikale Venstre synes er vigtigt. Men hvis jeg havde været en mand, tror jeg ikke, at det ville have været et problem, at jeg har tjent de vælgere, der har stemt på mig, og at man kan se, at jeg har været der, siger Margrethe Vestager. Foto: Yves Herman/Scanpix

Portræt: Ingen vil række dronningen af EU en lillefinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Margrethe Vestager er et megahit i hele Europa. Men på Christiansborg er hun mindre populær. Hun beskyldes for at tromle andre. Selv mener hun, at kritikken bunder i, at hun som kvinde forventes at være ydmyg. "Tænk, hvis jeg havde været en mand!".

Margrethe Vestager var en katastrofe. Alt, hun rørte ved, gik galt - eller blev slet ikke bemærket. Den radikale førstekvinde var tynget af øgeavne som "det grå slotsspøgelse" og "det talende cirkulære", og hun lagde selv mærke til, at der dengang i 2007 var nogle, som helt bevidst undgik hende. De ville simpelthen ikke fotograferes offentligt sammen med hende. Den sved.

I dag er hun det nærmeste, Danmark kommer en international politisk superstjerne. Hun lægger arm med giganter som Google, Facebook og Amazon, hun er et hit blandt både røde og blå danskere, og i februar placerede 1.800 EU-interessenter Vestager som den mest populære blandt alle EU's 28 kommissærer. Det skete omtrent samtidig med, at det anerkendte tidsskrift The Economist på lederplads foreslog den danske konkurrencekommissær som ny formand for EU-Kommissionen, når den nuværende kommissions valgperiode udløber til november.

Alligevel kan hun om kort tid være fortid i EU og stå uden job.

Det er et paradoks. For Margrethe Vestager har været i særklasse, mener professor Marlene Wind, Københavns Universitet.

- Margrethe Vestager har i sammenligning med tidligere konkurrencekommissærer været i en helt anden liga. Hun er frygtløs, mens de tidligere konkurrencekommissærer ikke turde bide skeer med de store. Hvis vi skal sammenligne med andre danske kommissærer, så var f.eks. Connie Hedegaard også fremragende, men hun var det på et tidspunkt, hvor klima slet ikke var en folkesag, og derfor opnåede hun ikke samme stjernestatus. Der er timingen mere med Margrethe Vestager, hun bestyrer EU's dna - den frie konkurrence under ordnede forhold - og hun har fået en tung kommissærpost, som hun med sin store dygtighed har formået at udnytte til fulde. Samtidig er hun en kvinde af sin tid, hun er en stærk kommunikator, og hun kan tale om et kompliceret område, så almindelige mennesker føler, det er noget, der angår dem. Hun er i særklasse, siger Marlene Wind.

Andre har før Vestager måttet forlade en succesrig EU-karriere. Sådan er det jo, og selv konstaterer Vestager roligt:

- Det tager jeg, som det kommer.

Men i hendes tilfælde handler det også om, at hendes fanskare på Christiansborg er begrænset. Som Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, siger, er det "ret bemærkelsesværdigt, hvor upopulær hun er".

Vi skruer tiden tilbage.

- Margrethe Vestager har i sammenligning med tidligere konkurrencekommissærer været i en helt anden liga. Hun er frygtløs, mens de tidligere konkurrencekommissærer ikke turde bide skeer med de store, mener professor Marlene Wind, Københavns Universitet. Foto: Yves Herman/Scanpix
- Margrethe Vestager har i sammenligning med tidligere konkurrencekommissærer været i en helt anden liga. Hun er frygtløs, mens de tidligere konkurrencekommissærer ikke turde bide skeer med de store, mener professor Marlene Wind, Københavns Universitet. Foto: Yves Herman/Scanpix

Genert og dygtig

Hun voksede op i et rummeligt hjem i Vestjylland, hvor døren altid stod åben for dem, der havde brug for det. Begge forældre var radikale, begge var præster af grundtvigiansk tilsnit, og det skete af og til, at de lokale indremissionærer lagde vejen forbi forældrene i et forsøg på at sikre nåden og frelsen i præstegården i Ølgod. Men forældrene stod lige så solidt som det røde murværk i præstegården.

Det kan næppe overraske, at Margrethe Vestager er storesøster. Heller ikke, at hun var en både dygtig og flittig skolepige. Mere overraskende er det måske, at hun som person er til den generte side. Som barn foretrak hun at stå i køkkenet og lave kaffe og smøre boller, når forældrene holdt åbent hus for Gud og hvermand, og som voksen har hun trods fremtrædende poster i mange år holdt sig selv tilbage.

I Margrethe Vestagers opvækst indtager farmor Kitty en særstatus. Hun var skolelærer i den gamle skole i Birkede på Midtsjælland, hvor hun underviste børn, der havde svært ved at læse og regne. Og farmor var fantastisk, husker Margrethe Vestager, som blev tiltrukket af dobbeltheden i farmoderens væsen. Farmor var meget klar og præcis, men samtidig utroligt kærlig og rummelig.

Som 25-årig blev Margrethe Vestager landsformand for Det Radikale Venstre, og i 1998 blev hun som 29-årig udpeget til undervisnings- og kirkeminister. På det tidspunkt var hun den yngste kvindelige minister, og hun var også den første, der som minister fødte et barn. Det var i øvrigt også Vestager, som meldte Danmark til OECD's omstridte PISA-undersøgelser.

I juni 2007 blev Margrethe Vestager formand for de radikale efter en turbulent periode, hvor den hidtidige formand og Vestagers nære allierede, Marianne Jelved, var kørt fast. Det var slut med at være smart kultfigur med håndtaske. De radikale var helt uden indflydelse, og partiet raslede ned i meningsmålingerne.

Margrethe Vestager overtog et håndværkertilbud.

"Man må ud på isen"

Men det virkede ikke umiddelbart, som om hun kunne gøre det bedre selv. Hun var lang i spyttet, talte i høje lixtal og knudrede bisætninger. Samtidig var der internt opbrud i folketingsgruppen. Ligesom Jelved tilhører Vestager den værdipolitiske venstrefløj, og den radikale højrefløj havde trange kår under hendes ledelse. Simon Emil Ammitzbøll forlod partiet og smækkede døren i med et "Jeg vil hellere gøre rent end arbejde for Margrethe Vestager!". Flere andre gik samme vej.

Men langsomt, sejt og sikkert fik hun rejst partiet. Hun finsleb de radikale mærkesager og arbejdede målrettet med både sig selv og sin kommuikation. Blev mere forfængelig. Lærte at træde frem og udtrykke sig klart på skrift og i tale. Hun var blandt de første politikere, der opdagede Facebook som en direkte kommunikationsform med vælgerne, og den første på Twitter. De radikale blev strømlinede kommunikatører i magentarød med korte ord og en hulens masse punktummer. Og når man spørger hende, synes hun faktisk, det er helt fint, at hun er blevet nødt til at droppe alle sine mellemregninger og bisætninger.

- Det er fair nok, at man bliver bedt om at udtrykke sig kort og klart. Nu arbejder jeg på et andet sprog end mit modersmål, og det har gjort mig mere bevidst om, at folk kan forstå mig og forstå mine intentioner. Det, synes jeg, er godt, for hvis vi var lidt mere tydelige, ville der ikke være så mange misforståelser, siger Margrethe Vestager, som vedstår, at hun tidligere har brugt sit sprog til at skabe distance.

- Det hænger sammen med, at jeg er lidt genert. Sproget er en måde at gemme sig på, man kan skabe distance med sit sprog, og det har jeg gjort. Det hænger også sammen med at være kvinde og ikke ville træde for tydeligt frem. Men på et tidspunkt gjorde jeg op med mig selv, at jeg ikke vil gemme mig mere. Man må ud på isen. Men for mig har det været et arbejde at nå dertil.

Folk slår sig på hende

Når man skal forstå, hvorfor en eventuel ny rød regering ikke ser ud til at ville genudnævne den populære danske konkurrencekommissær, skal forklaringen især søges i de år, hvor de radikale var regeringspartner i socialdemokraten Helle Thorning-Schmidts regeringer. Politisk kommentator Thomas Larsen:

- Margrethe Vestager har mange forcer. Helt banalt er hun lynende intelligent, hun er en skarp og dygtig kommunikator og en haj på sociale medier, hun er virkelig god til engelsk, og så har hun frem for alt et meget stort mod. Hun er ikke bange for nogen eller noget.

Han fortsætter. For der er et men.

- Der er en grund til, at der ikke er nogen herhjemme, der vil pege på hende som ny kommissær. Det er ret bemærkelsesværdigt, hvor upopulær hun er - både i rød og blå blok. Hun har en stejlhed og uforsonlighed, som andre kan slå sig på, og hun har trampet voldsomt på kolleger på Christiansborg. Det afslører hendes mangler, og det kan ende med at være årsagen til, at hun strander på et tidspunkt, hvor hun møder så stor international anerkendelse for sin dygtighed. Det er jo over hele linjen, at der er ingen, der vil række hende en lillefinger.

Op til regeringsskiftet i 2011 havde Helle Thorning-Schmidt dannet makkerpar med Villy Søvndal (SF) og selvsikkert proklameret, at deres fælles valgoplæg stod til troende.

"Det, vi har sagt her, er sådan, det bliver. Hverken mere eller mindre", som Thorning sagde som en besk stikpille til de radikale.

"Tænk, hvis jeg havde været en mand"

Men Helle Thorning-Schmidt havde glemt at tælle til 90 mandater, og der var som bekendt ikke meget tilbage af de fælles S-SF-valgoplæg i det regeringsgrundlag, som de tre partier kom ud med efter lange forhandlinger i det sorte tårn på Amager. Det kom til at danne grobund for løftebrudsbeskyldningerne, SF's store kvaler og Thorning-Schmidts dalende popularitet. Og det er især Margrethe Vestager, der har fået skylden som den onde magtsyge dame, der gennemtrumfede både sin bløde udlændingepolitik og sin hårde blå økonomiske politik.

- Du blev beskyldt for at ville bestemme for meget og ville have det på din måde. Hvad tænker du, når du hører det?

- Ja tænk, hvis jeg havde været en mand! Jeg kan da sagtens genkende, at jeg forhandler hårdt, når der er noget, vi i Det Radikale Venstre synes er vigtigt. Men hvis jeg havde været en mand, tror jeg ikke, at det ville have været et problem, at jeg har tjent de vælgere, der har stemt på mig, og at man kan se, at jeg har været der. Jeg tror, at mange af de beskyldninger opstår, fordi der stadig er en forventning om, at kvinder ikke skal insistere. Kvinder skal være moderate, ydmyge og selvudslettende. Der er helt sikkert forskel, og vi er meget langt fra at have ligestilling. Vi har ulighed i magt og i løn. Det eneste område, hvor jeg kan få øje på, at kvinder får mere, det er vold i hjemmet, siger Vestager.

Statsminister?

Hvad er Margrethe Vestagers muligheder, hvis EU-karrieren ender med at strande nu? Thomas Larsen tror, at en international toppost er det bedste bud, og hun vil være eftertragtet.

Margrethe Vestager trives i Bruxelles. Også selv om jobbet betyder, at hun i hverdagene må leve adskilt fra sin familie, ægtefællen Thomas Jensen og de tre døtre, hvoraf de to ældste er flyttet hjemmefra. Men på den anden side har hun så travlt, at hun næppe ville have tid til at se dem til hverdag alligevel, som hun konstaterer.

- Vender du tilbage til dansk politik en dag?

- Jeg satser på at blive mindst 90 år, så der er mange årtier til at overveje det. Jeg kan godt lide dansk politik, og det er en meget stor tillidsbevisning at være folkevalgt. Men det bliver ikke lige nu.

- Vil du gerne være statsminister i Danmark?

- Nej. Det vil jeg ikke. Der er også så mange om buddet.

Portræt: Ingen vil række dronningen af EU en lillefinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce