Præsten for det hele

Irans øverste leder, Ali Khamenei (th), fylder 80 år den 16. juli. Billedet er fra juni, da han havde besøg af Japans premierminister, Shinzo Abe. Handout/Reuters

Præsten for det hele

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ali Khamenei har mere om ørerne end de fleste jævnaldrende. Han er åndelig og magtfuld leder i Iran, der er i en dyb krise med USA. Nu fylder Khamenei 80 år.

80 Det er ikke et job, der hører til de letteste. Men Sayyid Ali Hosseini Khamenei er en erfaren herre. Han har været Irans åndelige leder i 30 år nu, og i den periode er landet gået fra den ene krise til den anden.

Han har også livserfaring. Tirsdag 16. juli fylder han 80 år og sidder stadig i det magtfulde job, der giver ham det sidste ord i Iran. Og han har politisk opbakning.

Avisen Teheran Times refererede 18. juni et åbent støttebrev til Khamenei. Det skete på et tidspunkt, hvor krisen mellem USA og Iran atter maste sig på, fordi to tankskibe var blevet ramt af eksplosioner i Golfen. 210 af de 290 medlemmer af Irans parlament skrev under på, at Khamenei "viser værdighed, visdom og erfaring".

Khamenei har studeret shia-islam i årevis. Som ung læste han på præsteseminarer i sin hjemby, Mashhad. Senere kom han til den hellige by Najaf i Irak og til Qom i Iran, hvor han mødte ayatollah Khomeini, der i 1979 førte an i den islamiske revolution i Iran.

Khamenei blev ayatollah Khomeinis forsvarsminister og fra 1981 til 1989 præsident - altså i den periode, hvor Iran og Irak lå i en blodig krig. I øvrigt blev han i 1981 udsat for et attentat, der betyder, at han ikke har kræfter i sin højre arm.

Da Khomeini døde i 1989, valgte præsterne i Eksperternes Råd Khamenei til landets nye øverste leder.

Han har posten i en urolig periode for Iran, som er ramt af sanktioner på grund af striden om landets atomprogram. USA har trukket sig ud af atomaftalen, og aftalen vakler, selv om de øvrige europæiske underskrivere samt Kina stadig er med.

Der er også interne problemer. Khamenei og hans ledere kæmper med en ungdom, der er trætte af økonomiske trængsler, og som ønsker mere frihed, også når det gælder sociale medier.

Kritikere af regimet har før organiseret sig via Facebook, og det førte i 2009 til, at Facebook og Twitter blev blokeret. Men der kom snart meldinger om tekniske løsninger, der kunne sno brugerne uden om blokeringen. For fem år siden udsendte Khamenei ifølge tv-stationen al-Arabiya et dekret, der forbyder mænd og kvinder, som ikke er i familie, at chatte med hinanden.

Lige nu er det imidlertid striden med USA, der optager sindene. Det har vist sig, at Khamenei ikke uden videre føjer USA's præsident, Donald Trump. I juni fik Khamenei ifølge Reuters en besked fra Trump via Japans premierminister, Shinzo Abe, men den ville iraneren ikke svare på.

- Jeg regner ikke Trump for værdig til nogen udveksling af meddelelser, og jeg har ikke noget svar til ham. Nu eller i fremtiden, lød det.

Præsten for det hele

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce