Gjesing Mose skal igen være højmose

Jens Christian Dahl og Annette Limborg Madsen er sikker på, at der stadig vil blive øer rundt omrking i den kommende højmose i Løvenholm. F. eks der, hvor tørvegraverne i tidernes morgen lavede transportstier ud fra moserne. Foto: Tommy Loberg Jøns


Gjesing Mose skal igen være højmose

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU-millioner finder vej til Norddjurs Kommune og Løvenholm Gods i et genopretningsprojekt, der skal bringe sphagnum tilbage i Gjesing Mose.

Gennem de sidste 25 år har godsforvalter på Løvenholm Gods Jens Christian Dahl ved selvsyn set nogle af naturens kræfter på spil i Løvenholm Skov.

Man skal blandt andet finde ud af, om vandløb skal stoppes eller styres, så vandstanden kan ­hæves i mosen. Foto: Tommy Loberg Jøns
Man skal blandt andet finde ud af, om vandløb skal stoppes eller styres, så vandstanden kan ­hæves i mosen. Foto: Tommy Loberg Jøns

Flere af de moser i området, der blev skabt under tørvegravingen, begynder langsomt at genoprette sig selv til højmoser igen.

»Her kunne vi for 15 år siden køre med bil gennem området, og her parkerede vi, når vi gik på andejagt i området,« lyder det fra Jens Christian Dahl, da han tager avisen og Annette L. Madsen, biolog ved Norddjurs Kommune, en tur gennem området.

Nu er vandspejlet væk på nogle af søerne i området og i stedet huserer sphagnum-arter, som er med til at opbygge den højtliggende tørveflade, som kendetegner højmoser.

I de kommende år vil Gjesing Mose forvandle sig mere og mere i retning af en højmose, hvor tørven vil dannes på bunden og den grønne levende sphagnum vil dominere overfladen fremfor det brune vand.

Norddjurs Kommune har nemlig fået 1,9 millioner kroner fra EUs LIFE-program og 1,3 millioner kroner fra staten til at genoprette højmosen i området.

»Dette vil speede processen op, samtidig med at man kan styre, hvor højmosegenopretningen finder sted« forklarer Annette L. Madsen.

Projektet i Løvenholm Skov er del af et landsdækkende projekt, hvor seks kommuner sammen med Naturstyrelsen har udarbejdet en ansøgning til EU i et forsøg på at genoprette højmoser i Danmark.

»Højmoser har tidligere været meget udbredte i hele Europa også på Djursland. Men mange af dem er forsvundet gennem årene, når der er blevet gravet tørv og sphagnum tl jordforbedring. Derfor er højmoser blevet en prioriteret naturtype i EU,« forklarer Annette L. Madsen.

Projektet kommer ikke til at koste Norddjurs Kommune noget økonomisk, da EU og staten dækker hele projektet.

Herunder kompensation til Løvenholm Gods for det område, som de ikke længere kan bruge til deres jagt.

»Det er et fint projekt, som vi er glade for at være med i. Det er ikke sådan, at jeg falder på halen over det, og det ved kommunen også godt. Men vi føler, at vi har en forpligtelse til at bidrage til et naturprojekt som det her, fordi vi kan,« siger Jens Christian Dahl.

Det har man gjort i samarbejde med kommunen, hvor man har valgt Gjesing Mose til projektet fremfor andre naturbeskyttede områder i Løvenholm Skov.

»Vi lever jo mest af træproduktion, og de andre steder i skoven, hvor der er Natura2000-områder, der kommer vi for tæt på vores produktion. Ved Gjesing Mose kan vi bedre styre det, så vi ikke risikerer at oversvømme de træer, som vi lever af,« forklarer Jens Christian Dahl.

For at genoprette højmosen er det nødvendigt at hæve vandstanden i forskellige områder.

Resultatet vil man først kunne se om mange år.

» »Projektet afsluttes i 2022, og det vil nok først være i 2017, at vi for alvor kommer i gang med at ændre vandstanden og fjerne træer,« siger Annette L. Madsen.

Indtil da skal der laves flere undersøgelser i området, så man kan kortlægge vandstande, højdeforskelle og vandtilstrømning, så man ikke risikerer at oversvømme skovområder udenfor det beskyttede Natura2000-områder ved Gjesing Mose.

Gjesing Mose skal igen være højmose

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce