TRUSTRUP: Stuens høje vægge er malet røde, køkkenskabene er mørkeblå, og karnappen for enden af huset er holdt i gullige nuancer.

- Alle rum har hver sin farve, og det er noget, vi har valgt at bevare i huset.

27-årige Josefine Gørup Jacobsen står køkkenet, så hun har udsyn gennem spisestue, stue og karnappen i den anden ende af det lange hus. Et hus som hun og hendes mand, 34-årige Michael Gørup Jacobsen, er i fuld gang med at renovere fra gulv til loft.

- Malede vi alle vægge hvide, ville det også komme til at ligne et museum eller et gammelt hospital, mener han.

For lidt over et år siden købte parret herregården Obdrupgård ved Trustrup på Djursland. Med købet fik de intet mindre end 802 kvadratmeter bolig på en 55.000 kvadratmeter grund. Tre etager der mildt sagt trængte til en kærlig hånd, hvilket det østjyske par med deres flerårige renoveringsprojekt har valgt at give dem.

Skal vi gøre det?

At de to skulle være herregårdsejere, lå egentlig ikke i kortene. Men da Michael Gørup Jacobsen sidste forår så et opslag på Facebook om, at Obdrupgård var til salg, vakte det noget i tømreren. 240 interesserede havde kontaktet EDC på fire dage, og syv hold interesserede fik efter udvælgelse lov at se på herregården. Michael og Josefine Gørup Jacobsen var et af de hold.

De boede på det tidspunkt i et parcelhus i Ugelbølle, som de netop var blevet færdige med at renovere på, og parret var derfor også i tvivl, om de skulle tage springet.

- Om morgenen kunne vi vågne og være sikre på, at vi ville købe det. Til middag ville vi ikke. Det er jo et stort sats, og vi havde et dejligt hus. Skulle vi så smide alt over bord, hvis det så ikke gik? Det var heller ikke alle, der synes lige godt om idéen. Min mor græd i telefonen og sendte seks-syv boligannoncer, vi skulle købe i stedet, husker Michael Gørup Jacobsen.

- Men til sidst blev vi bare enige om, at vi blev nødt til at gøre det. Sådan en mulighed får vi aldrig igen, siger han.

Efter snak med bank og ejendomsmægler gik det stærkt. Huset i Ugelbølle blev solgt samme dag, som det blev sat til salg, og 11. maj sidste år - kun 14 dage efter første fremvisning på Obdrupgård - skrev parret under på, at de ville købe herregården til 2,9 millioner kroner.

- Det hele flaskede sig til sidst. Man kan sige, vores økonomi er bundet op på, at vi vil bygge meget selv, og derfor ikke skal bruge helt så mange penge på håndværkere. For der var og er stadig meget, der skal renoveres, siger han.

Sæt i gang

I 40 år er der stort set ikke blevet gjort noget ved huset, og i de seneste to af dem har det stået ubeboet. Derfor har parret budgetteret med to millioner kroner til renoveringen af det 93 år gamle hus.

Efter overtagelsen sidste sommer arbejdede de to fra syv morgen til 23 aften. De startede med at rydde op og skifte kloaksystemer, vandbrønd, varmefyr og el. Mange valg skulle træffes, og alle valg er bare dét dyrere med så stort et hus.

- Fyret kunne koste lige fra 300.00 kroner til en million, så det var noget med hele tiden at prioritere, hvad der var bedst, og hvad vi burde bruge vores penge på, siger Josefine Gørup Jacobsen.

Hun er oprindelig uddannet frisør, men har de seneste år arbejdet på kontoret hos sin mands firma, som bygger tøjbutikker rundt i Europa. Begge har de skruet hænderne rigtigt på, og mens Michael Gørup Jacobsen er tømreren, er hun mureren i hjemmet.

Den store væg i køkkenet har hun fuget, ligesom hun selv har revet terrassen ned og muret den op igen. Og det er vigtigt, at de begge kan hjælpe til med renoveringen, mener parret.

- Det ville være umuligt at gennemføre, hvis ikke vi begge kunne give den en skalle. Det ville ikke fungere, hvis én skulle vælge farveprøver, og den anden skulle trække hele læsset, mener han.

I november kunne parret flytte ind, efter førstesalen var gjort beboelig.

Det var egentlig tanken, at stueetagen skulle fungere som et bed and breakfast, men på grund af travlhed i firmaet er ideen lagt på hylden for nu. I stedet er planen, at der i stueetagen skal laves grovkøkken, herreværelse og gildesal, og at soveværelset med tiden skal flyttes op på øverste etage, der lige nu rummer hele 13 værelser.

Arbejder skidegodt sammen

Udsigten til at skulle renovere 802 kvadratmeter med sin ægtefælle ville nok tage pusten fra de fleste, men ikke hos parret i Trustrup, der snart har været sammen i fem år.

- Vi kan begge lide at se resultater, og vi er meget målrettede i alt, hvad vi gør, siger Josefine Gørup Jacobsen.

- Vi er altid i gang. Der er nok nogen, der ikke kan forstå, at vi gider. Men vi gør det, fordi vi godt kan lide det. Det er for os en god måde at være sammen på, og vi arbejder skidegodt sammen, siger hendes mand.

Parret sørger for helt tiden at lave lister og deadlines, så projekterne er overskuelige, og så de når det, de skal.

- Det er en enestående chance, vi har fået. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle bo i sådan et stort hus. Og det forpligter, det skal følges til dørs. Hvis det ikke lykkes, skal det ikke være på grund af vores indsats, siger han.

- Men det bliver også rart engang at blive færdig, selvom vi godt ved, at de næste fem-seks år nok bliver lige så hårde som nu. Men til den tid vil vi forhåbentligt kunne slappe mere af, supplerer Josefine Gørup Jacobsen.

Elektrikerarbejde og hjælp til at mure et vindueshul er stort set det eneste arbejde, som de har købt sig fra. Resten har de selv lavet med hjælp fra familie og venner.

Med tiden vil parret gerne både have høns, får, geder og heste, men det næste der står på listen, er at få terrassen færdig, renovere badeværelse samt nogle småting som lister og karme. Og der er en deadline, der hedder 8. september, hvor parret skal holde bryllupsfest og vies under bøgetræet i haven.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det er her, vi skal bo, indtil vi ikke kan gå op ad trappen mere, siger hun, og Michael Gørup Jacobsen stemmer i:

- Eller indtil vi ikke er i stand til at holde stedet. Så skal vi ikke bo her længere. Men ikke før da.