Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Karen Lund: En hjertevarm globetrotter på 84

Karen Lund har boet i huset i Fausing i 30 år. Det er 50 år siden hun kom til Djursland fra København. Foto: Annelene Petersen

Karen Lund: En hjertevarm globetrotter på 84

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvom livet nærmer sig udløbsdatoen, har Karen Lund ikke skruet ned for blusset. Hun rejser stadig mellem seks og otte gange hvert år. Udover de mange rejser har hun også haft tid til at have flere plejebørn, for hendes store passion er samfundet

Fausing: Man tænker ikke lige over det, når man kører forbi det lille røde hus på hjørnet af Grenåvej og Engbakkevej. Bag det forholdsvist anonyme ydre leves et liv, som er alt andet end normalt og kedeligt. 

Figurer, dukker, keramik, kunstværker og tæpper overalt, hvor blikket falder. Sammen fortæller de tusindvis af historier fra hele verden. De er alle hentet hjem af husets eneste beboer, 84-årige Karen Lund.

På trods af sin fremskredne alder er hun på ingen måde gået i stå. Livet leves med en energi og en nysgerrighed, som mange på en brøkdel af hendes alder ville misunde hende. 

Bare i år krydser hun grænsen mellem Danmark og det store udland hele otte gange. De første fem rejser er allerede foretaget. I januar var hun på krydstogt mellem Mauritius og Madagascar. I marts drog hun til Armenien og Georgien. I slutningen af april var hun i Indien for 23. gang i sit liv. I juli var hun i Kirgisistan. September tog hun til Indien for 24. gang, hvor hun besøgte Ladakh. I går rejste hun til Norge for at besøge nogle venner. I november tager hun til Laos og Cambodja, mens december byder på et krydstogt i Middelhavet. 

De første to rejser i 2018 er også bestilt. I januar skal hun på krydstogt i Caribien, og til marts drager hun mod Dubai og Oman. Her skal hun sejle på Suezkanalen på et tre ugers togt til Italien. 

Livet med rejser

Som hun slænger sig i sofaen på det håndlavede tigertæppe og byder på kaffe fra Colombia og chokolade fra Kirgisistan, minder hun i mistænkelig grad om Karen Blixen. De har ikke blot rejserne til fælles, de deler også en fantastisk evne til at fortælle. 

Husets utallige memorabilia har hver deres lille historie, og Karen Lund husker dem alle. Hun husker også, hvad hun har givet for dem. Ofte har hun ikke givet ret meget.

- For 51 år siden strejfede jeg rundt i New York. Jeg havde tidligere fundet nogle perlebælter, som var fantastisk flotte. De kostede 2,50 dollars stykket. Jeg købte dem ikke. Da jeg så strejfede omkring i New York, fandt jeg en genbrugsbutik. Helt nede i bunden af butikken stod en papkasse, og den var fyldt med perlebælter, som dem jeg tidligere havde set. Jeg købte dem for 27 cent stykket, lyder det stolt fra Karen Lund, der dog konstaterer, at hun nu har givet alle bælterne væk.

- Sådan er det nemlig. Når man er gæst her i huset første gang, eller blot kommer her sjældent, får man lov at vælge en ting fra Aladdins hule i kælderen, forsikrer hun. 

Aladdins hule er et rum, hvor hun opbevarer de ting, der ikke er plads til andre steder.

Husets tre etager er en endeløs række af kæbetabende oplevelser. På første sal ligge Jytte Abildstrøms mindestue. Her har fru Abildstrøm overnattet efter et foredrag i forsamlingshuset. De to kvinder har gået i samme klasse i barndommens København. Ved trappen står kufferten parat. I kælderen er der udover Aladdins hule også et hobbyrum med flere hundreder små skuffer. Stueetagen er som et maleri af Hundertwasser: farverig og fyldt med skønne detaljer. 

Fattig og rig

Hendes første rejse gik til Norge. Dengang var hun 14 år og skulle besøge en penneveninde. Hun husker selvfølgelig stadig adressen. Siden har hun blandt andet været 15 gange i Kina, 10 gange i Vietnam, besøgt 17 amerikanske stater og været i Thailand så mange gange, at hun ikke har tal på det. 

Derfor er minderne også mange, og Karen Lund er ikke nærig med at dele ud af de gode historier.  Som en fjeder springer hun op af sofaen midt i en historie for at finde en ting, som knytter sig til præcis den oplevelse. Hun viser den begejstret frem og sætter sig igen til rette i sofaen. Smækker benene op, indtil historien igen trænger til at blive illustreret med en figur eller en dingenot.

En oplevelse, som står klart i hendes erindring er, da hun tilbage i 1966 var i USA, hvor hun skulle arbejde på en spejderlejr for de yngste. Her overnattede hun et par nætter hos et ældre ægtepar. Fruen kørte rundt i en stor amerikanerbil med aircondition. Ved ankomsten blev Karen Lund spurgt, om hun havde noget vasketøj, så kunne den farvede tjenestepige ordne det. 

- Jeg må indrømme, at jeg blev meget flov, da jeg opdagede, at der ikke var en vaskemaskine i huset, så tjenestepigen skulle vaske det hele i hånden, husker hun.

Det er ikke tilfældigt, at det er historier som denne, der blander sig med minderne om at sejle ned ad Nigerfloden med en kop kaffe i hånden og se solen stå op. Karen Lund har nemlig altid haft en svaghed for de samfundets svageste. 

Plejebørnene

Hun tager ikke kun ud i verden for at få oplevelser til sit eget liv. Hun tager aldrig afsted uden at have noget med til de lokale. I Calangood i Indien fik hun engang ved selvsyn at se, hvor meget lykke en lille ting kunne bringe.

- Jeg havde taget en rulle kiks med fra Netto, og midt i Calangood sad en dreng og solgte jordbær. Jeg ville ikke købe nogen, da de kan være sprøjtet med alt muligt, men jeg gav ham i stedet kiksene, og at se ham løbe jublende ned gennem gaden var simpelthen fantastisk, lyder det fra Karen Lund, hvis øjne stråler gennem den dunkle stue, da hun fortæller om det. 

Også hjemme i Danmark og på Djursland har Karen Lund vist sig som et empatisk menneske med et varmt hjerte. Hun har gennem det meste af sit arbejdsliv ernæret sig som skolepsykolog, men hun har ikke holdt sin hjælp på det professionelle plan. 

For 40 år siden tog hun 15-årige Else Marie i pleje. Else Marie boede på Mors med sin mor og far og sine seks søskende. Faren misbrugte alle børnene, men først da han gjorde Else Maries søster gravid, blev han meldt til politiet og fik en dom på 12 år. 

Hendes mor var dybt alkoholiseret og var sjældent hjemme. Når hun var det, havde hun ofte fulde mænd med hjem. En af dem endte med at gøre Else Marie gravid, da hun var 14. En sagsbehandler fra kommunen kendte til Karen Lund, og sådan endte den unge pige hos Karen. Karen forsøgte på et tidspunkt at adoptere Else Marie, men det lykkedes ikke, fordi hun var taget i pleje i så sen en alder. De to har stadig meget kontakt i dag, og Karen har bestemt, at Else Marie skal arve huset og indboet den dag, livets rejse ender.  

Udover Else Marie har Karen Lund haft flere plejebørn. Blandt andet en tysk dreng på tre år, som havde levet det meste af sit liv i en kravlegård. Han var erklæret åndssvag, men endte med at vokse op og blive et velfungerende menneske hos Karen Lund. 

Plejebørnene var altid med på rejserne, da de var små, og det har givet store oplevelser, men det er nu noget meget mere jordnært, Karen Lund husker, når hun tænker tilbage.

- Den første jul, de var hos mig, havde vi også Else Maries bror, Bjarne, med. De havde aldrig oplevet en jul før. Jeg havde to store sække med julegaver til dem, og de var lykkelige. De skulle jo have det godt, fortæller hun. 

Kærligheden til samfundets svageste, mener hun selv, stammer fra hendes egen barndom. Hun er vokset op i et arbejderhjem på Bellahøj i København. I skolen blev hun drillet en del, fordi hun er hørehæmmet.

- Jeg tror, det er på grund af mit handicap og de drillerier, jeg har været udsat for, at jeg forstår de svageste på en anden måde end andre. Jeg kan relatere mig til deres problemer, siger hun og fortsætter:

- Jeg har altid haft det sådan. I skolen blev jeg engang sat til at trække hold til langbold, og jeg valgte alle de svageste, fordi jeg syntes det var synd, hvis de skulle stå tilbage.

Spejderbevægelsen

Mens Karen Lund er gået rundt i det meste af verden og sat små bitte fodaftryk i sandet og græsset, så har hun sat et solidt fodaftryk på Djursland. Et aftryk som generationer allerede har haft megen glæde af. 

Det er nemlig hende, der har solgt spejderbevægelsen den grund, hvor Hummelmosen ligger i dag. 

- Jeg ejede den del af Ramten Skov, og jeg ville kun sælge den til spejderne. Værdien på grunden blev sat til 70.000 kroner, og der var mange, der var interesserede i den. Jeg fik sågar tilbudt 130.000 kr. under bordet af en køber. Men jeg valgte at sælge grunden for de 70.000 kroner til spejderne, og det er præcis 40 år siden i år, fortæller hun. 

Derfor følger hun også stadig med i, hvad der sker i Hummelmosen, og hun er tydeligt stolt over at have en stor andel af æren for spejdercentret.

Man kan godt se, at Karen Lund har rundet 84. Rynkerne i det smalle ansigt og det grå hår er kommet med alderen, mens smilet stadig er det samme. 

I det røde hus på hjørnet af Grenåvej og Engbakkevej leves et liv, der ikke ligner noget andet. I det røde hus leves Karen Lunds liv.

- Den dag jeg sætter træskoene, ved jeg, at jeg har levet mit liv, siger hun.