Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Naturalismens lokale mester

Arling Gade fylder 90. Foto: Troels Nørlem

Naturalismens lokale mester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturen, dyrenes adfærd, jagtlivet og landlivet har været det gennemgående tema i Arling Gades motiver. Han begyndte at male, da han var 12 år.

78 år som aktiv kunstmaler. Det kan kun de færreste skrive på deres curriculum vitae.

Men Arling Gade kan. Ikke at Arling Gade skriver, eller for den sags skyld maler, så forfærdeligt meget mere, men fra hans ufrivillige plads i en kørestol på førstesalen i Gadegården i norddjurske Holbæk, føres penslen stadig dagligt til lærredet for at give de indre billeder et ydre udtryk.

»Nu om dage slapper jeg af, maler lidt, slapper af og maler så lidt igen,« forklarer han siddende foran en skitse og et næsten tomt lærred. Lærredet vil snart blive fyldt med skitsens velkendte motiv; en ræv, der boltrer sig i sine naturlige omgivelser. Som han sidder der foran lærrederne, har han næsten ræven bag øret - og det sansynligvis i mere end én forstand.

»’De’ tror sgu’ nok jeg er død,« siger han, mens et lille underfundigt smil breder sig på det ansigt, der om få dage har været hans eget billede udadtil i 90 år. Et ansigt, der nok er præget af de mange år, men som alligevel har en ejendommelig ungdommelighed over sig.

Og Arling Gade er ikke død. Først når han ikke mere kan dyppe penslen og genskabe naturens undere indrammet og klar til ophængning, først da kan det være det samme.

»Den dag jeg ikke kan male mere, så skyder jeg mig selv,« påstår han og ser egentlig ud som om han mener det.

Og ’de’, dem der bruger hans navnetræk på deres egne malerier, for at forsøge at sælge det som en ægte ’Gade’, ja dem kan han ikke for alvor hidse sig op over.

»Det spiller sgu’ ingen trille. Lad den bare more sig,« proklamerer han og bliver så selv lidt i tvivl. For selvfølgelig er det forkert og så er der jo også dem, der maler noget værre skidt!

Kopiere hans stil må de gerne. De skal bare sætte eget navn på.

Arling Gade har haft flere tidlige debuter. Den lange passion for at male, startede da han var tolv. Rygningen, en anden livsledsager, daterer ifølge ham selv, helt tilbage til de tidligste skoleår i Aalborg.

»Vi spiste de små skud på tjørnehækken så de gamle derhjemme ikke kunne lugte vi havde røget,« husker han og et glimt dukker atter op i øjnene bag de mørke briller.

I lære som kirkemaler
I dag vidner et udvalg af piber ophængt på væggen i hans atelier om, at vanen har holdt ved. Men ud over slidgigten i benene, har Arling Gade ikke noget at udsætte på sit helbred - og da slet ikke i forbindelse med rygningen.

Som ung kom han i lære som kirkemaler, men sideløbende brugte han mere og mere tid på at male sine egne lærreder.

’Det er tosset at opgive en livsstilling’, fik han at vide, men karrieren som kirkemaler måtte vige for et mere usikkert liv som kunstmaler på fuld tid.

Arling Gade kørte rundt på sin Nimbus med sammenrullede malerier og solgte dem til glarmestre. Han udfordrede en etableret kunsthandler fra Aalborg, der udstillede om sommeren i Blokhus, ved at klampe sine egne malerier op på et plankeværk i badebyen.

»Han blev sur på mig, for folk købte jo ikke hos ham, de købte hos mig - selv om jeg holdt hans priser,« husker Arling Gade. Han husker også den dag han fik ryddet plankeværket. En amerikaner kom forbi og ’købte simpelthen hele skidtet’.

Det er naturen, dyrenes adfærd, jagtlivet og landlivet, der har været det gennemgående tema i Arling Gades motiver.

’Arling Gade har om nogen dansk billedkunstner spredt kunstglæde i befolkningen såvel indenfor som udenfor landets grænser’, skriver en kunstkender på internetsiden Antikbrevkassen.

Glæden han skaber for andre, kommer fra hans egen store kærlighed for naturen og ikke mindst dyrene.

»Billederne skal fortælle noget - en historie, en situation i dyreverdenen. Det er den bedste verden der findes,« forklarer Arling Gade.

»Jeg arbejder med situationen og forbedrer måske motivet to eller tre gange, så holder jeg, så er det nok.«

Han har selv færdedes i naturen som jæger, men som han understreger:

»Jeg har aldrig skudt en ræv. En and i ny og næ, men aldrig en ræv.«

Elsker ræve
Arling Gade erkender sin helt specielle lidenskab for ræve.

»Jeg betragter dem i naturen, laver måske et par skitser og så kan jeg præcist huske situationen.«

»Det er et snu dyr - et dejlig dyr. Jeg tror jeg kommer til at gå igen engang. Som ræv!,« siger han og smiler.

For otte år siden mistede Arling Gade sin voksne datter.

»Da var det som om noget af mig selv også forsvandt,« siger han.

»Og siden den dag har jeg ikke inviteret gæster til min fødselsdag.«

Der er nu ingen tvivl om, at masser af venner og bekendte trodser den manglende indbydelse og møder op i Holbæk mandag den 26. oktober for at fejre Arling Gades 90-års dag.