Østjyske fiskere lider under stigende antal sæler

Per Skødt Hansen er en af de 25 fiskere, der fisker fra Bønnerup Havn. Foto: Henriette Olsson

Østjyske fiskere lider under stigende antal sæler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antallet af spættede sæler i Kattegat er femdoblet siden 1979. Samtidig kommer flere gråsæler til. Det har stor betydning for fiskeriet i Bønnerup Havn.

BØNNERUP: Per Skødt Hansen, fisker og formand for fiskeriforeningen i Bønnerup, er trukket i den blå kanvasdragt og kutteren gøres vanen tro klar til dagens tur ud på det frostklare Kattegat. End ikke kolde vintertemperaturer, kan holde en garvet garnfisker fra havet. Det skulle da lige være en sæl:

- Indenfor de sidste ti år, har vi oplevet en væsentlig bestand af sæler. De stjæler og ødelægger vores garn og fangst, og kan i sidste ende betyde, at fiskeriet her i havnen må lukke ned, siger Per.

Ifølge Anders Galatius, seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, er der sket en stigning fra 1800 spættede sæler i Kattegat i 1979, til 8600 sæler i 2015. Samtidig er gråsælen, der ellers har haft tilholdssted omkring Østersøen, rykket til nye farvande som Kattegat, hvor det højeste antal grå sæler blev talt til 111 i februar 2015.

Ifølge en kortlægning af sælskader i dansk fiskeri foretaget af DTU Aqua, har det stigende antal sæler stor betydning for det kystnære fiskeri i dele af de danske farvande, blandt andet Kattegat.

- Den voksende sælbestand har betydning på flere niveauer. Først og fremmest er der skader på udstyr og fisk. Sælen river i fiskerens udstyr, for at få fat i fiskene. Det kan ødelægge udstyret, samtidig med at sælen måske når at sætte tænderne i 4-5 fisk, før den har held med at få en hel fisk med sig, siger seniorforsker og forfatter bag DTU Aqua rapporten, Finn Larsen.

Værdiløs fangst

Når først en sæl har haft tænderne i fangsten, er den værdiløs for fiskeren. Per Skødt Hansen oplever væsentlige fald i omsætningen på grund af sælerne.

- Det er meget svingende fra dag til dag, hvor stor en del af min fangst, som sælerne sætter tænderne i. Nogle dage er det næsten det hele, andre dage ingen ting. På årsbasis går 15-20 procent af min omsætning til sælerne, alt efter hvad vi fisker, siger han.

Længere nede af molen på Bønnerup Havn klargør Jimmy Kaagh kutteren til dagens tur. Ligesom fire af de andre både i havnen, er garnet skiftet ud med sneglebure og den gængse fangst som torsk, søtunger og kulsøer, med snegle. Dem er sælerne nemlig ikke interesserede i.

På basis af interviews med 74 kystfiskere i 30 havne landet over i 2013, konkluderer DTU Aqua i en kortlægning af fiskebestandes udvikling, at 79 procent af de adspurgte fiskere har oplevet en stigning i antallet af sæler de sidste 10 år. De otte adspurgte fiskere i Bønnerup og Grenaa, svarer alle, at bestanden er blevet større.

Flere af de adspurgte understreger desuden, at det stigende antal sæler er skyld i lavere fangster. Dels fordi de spiser fiskene, dels fordi de jager fiskene væk fra de kystnære områder.

Per Skødt Hansen er en af de 25 fiskere, der fisker fra Bønnerup Havn. Foto: Henriette Olsson

Flere sæler, flere sælorme

Foruden sælernes indflydelse på fangsten og fiskebestanden, er gråsælerne også bærere af den såkaldte sælorm. Ormen spreder sig i havmiljøet og dermed også til torskens kød og lever, hvilket forringer kvaliteten af torsken, så fiskeren ikke kan sælge den.

Antallet af orm i en torsk, bliver på den måde et billede på den stigende sælbestand.

- For 30 år siden var der næsten ingen fisk, der havde leverorme. Hvis de havde var det måske en eller to. Nu ser vi ind mellem levere, der er fuldstændig skrumpet ind, fordi de er ædt op af parasitter. Det højeste tal vi har set indtil nu var 370 parasitter i en enkelt torskelever. Det siger noget om gråsælernes indtog i de danske farvande, siger Finn Larsen, seniorforsker hos DTU Aqua.

På molen i Bønnerup Havn er man ikke i tvivl om, hvad løsningen på problemet med det stigende antal sæler er.

- Der skal foretages en regulering. Det lyder barskt at sige, at de skal skydes, og det skal selvfølgelig ikke være sådan, at alle og enhver må gå ud og skyde en sæl, men vi skal ned på en fjerdedel af, hvad der er af sæler nu, siger Jimmy Kaagh, fisker og næstformand i Bønnerup Fiskeriforening.

Hos Venstre forstår man fiskernes problem. Regeringen iværksatte derfor i maj en forsøgsordning på Bornholm, der tillader at specialuddannede jægere og fiskere må skyde op til 40 gråsæler på et år med det formål at få ram på nogle af de gråsæler, der er et problem i lokalområdet. Ifølge Thomas Danielsen, fiskeriordfører for Venstre, er regulering den eneste langtidsholdbare løsning, der er på problemet.

- Fra regeringens side ønsker vi at få reguleret sælen til en bæredygtig bestandstørrelse, hvor der er plads til både sæler og fiskere. Derfor har vi igangsat en forsøgsordning på Bornholm, som vi håber på, på sigt kan udvides for at vise, at det sagtens kan lade sig gøre at regulere uden at skade sælbestanden, siger han.

I klippet herunder kan du høre fiskerne forklare, hvordan sælerne ødelægger både fangsten og fiskernes net

Skruen uden ende

I Østersøen ud for Bornholm er det især gråsælen, fiskerne oplever problemer med. I 2015 blev der talt 850 gråsæler i den danske Østersø, hvilket næsten er en tredobling af de 301 gråsæler, der blev talt i 2014. Det er enkelte gråsæler, der specialiserer sig i at gå i de lokale fiskeres garn.

Bo Håkansson, biolog og naturpolitisk medarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening, mener at forsøgsordningen på kort sigt vil kunne hjælpe nogle af de bornholmske fiskere, men at en landsdækkende regulering af sælbestanden ikke vil have nogen effekt på fiskernes problem.

- Når fiskerne ønsker en bred regulering, er det fordi, det er den nemme løsning, at sige: Skyd sælerne. Men man kan ikke halvere problemet ved at halvere sælbestanden. Det er skruen uden ende, for der vil stadig være sæler tilbage, som vil lære, at garnet er en lettilgængelig madpakke. Den eneste holdbare løsning er sælsikre fiskeriredskaber, siger han.

Finn Larsen fra DTU Aqua har i flere år forsket i udviklingen af sælsikre fiskeredskaber. Han er enig i, at det er redskaber som disse, der skal redde det kystnære fisker.:

- En regulering er fuldkommen urealistisk. Vi har en gråsælsbestand, der vokser med 8-9 procent om året, så bare det at holde det nuværende niveau, ville kræve at man skulle skyde flere tusinde sæler. Derfor har vi kastet os over udviklingen af alternative redskaber og har både færdige redskaber og redskaber på tegnebrættet, som fiskerne kan give sig i kast med, hvis de har lyst, siger han.

ARKIVFOTO 2014 af sæl i Lemvig havn- - Se RB 22/8 2015 12.34. Ny rapport gør status over epidemi blandt danske sæler sidste år: Hver fjerde sæl døde af ny influenzatype.. (Foto: Johan Gadegaard/Scanpix 2014)
I 2015 blev der talt 8600 spættede sæler i Kattegat. Arkivfoto.

Men netop lysten blandt fiskerne, kan være svær at finde ifølge Finn Larsen.

- Vi møder en vis modstand fra fiskerne. Deres løsning er, at de vil have skudt nogle sæler og det er ikke alle, der er lige samarbejdsvillige i udviklingen af redskaberne, siger han.

Per Skødt Hansen trækker på skuldrene, når talen falder på sælsikre redskaber. Tiltroen til at de kan være med til at sikre hans fangst er lille.

- Glem det - det har de brugt millioner af kroner på, men det giver ikke mening for os økonomisk. Redskaberne kan simpelthen ikke fange nok fisk, siger han.

Hos Danmarks Fiskeriforening afviser man, at fiskerne ikke er interesseret i et samarbejde, men man kan godt følge garnfiskernes skepsis. Formand, Svend-Erik Andersen, peger på at udviklingen af redskaberne ikke er langt nok fremme til, at det økonomisk kan hænge sammen for fiskerne, og mener desuden, at redskabernes størrelse gør dem uhåndterlige for fiskerne.

Også Thomas Danielsen forholder sig med en vis skepsis til de sælsikre redskaber.

- Vi skal forsat afsætte penge til forskning i sælsikre redskaber, men de ændrer bare ikke på, at sælen fortsat skal have noget at spise, at den skræmmer fiskene væk fra fiskeområderne, og udbreder sælorm blandt fiskene, siger han.

Tilbage på havnen i Bønnerup er Per Skødt Hansens kutter klar til dagens tur ud på havet. Per har en forventning om, fortsat at skulle rigge kutteren til og sætte sit garn ud nogle år endnu. Men tanken om den stigende sælbestand af både spættede og gråsæler i Kattegat, gør ham alligevel nervøs for fiskeriet i Bønnerups fremtid.

- Der kommer flere og flere sæler i Kattegat. Og vi har jo set det på Bornholm. Der har den sidste garnfisker forladt havnen. Det er ikke utænkeligt, at Bønnerup Havn må lide samme skæbne. For 15 år siden var vi 75 fiskere. I dag er vi 25 - det er svært at få det til at løbe rundt, og det er blandt andet på grund af sælerne, siger han.

Den blå kutter forlader havnen. Foran Per venter det kolde Kattegat, et stigende antal sultne sæler, og en uvis fremtid for det kystnære fiskeri i Bønnerup.

Rune Kristiansen, Havekspert og kurator ved Kattegatcentret forklarer i klippet herunder, hvordan sælerne får fat på fiskene i fiskernes garn.

Østjyske fiskere lider under stigende antal sæler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce