Terma investerer millioner i Grenaa

komposit. Koncerndirektør Lars Marcher (til venstre) og Termas nye direktør i Grenaa, Erik Laursen, med det materiale, som har været med til at åbne dørene til den internationale flyindustri. Kompositdelen her består af 30 lag. Foto: Flemming Højer

Terma investerer millioner i Grenaa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter år med op- og nedture skifter virksomheden gear for 100 mio. Mellem 200 og 250 nye job er på vej.

Med en investering på 100 mio. kr. er Terma A/S i fuld sving med at forvandle sin division i Grenaa fra maskinfabrik til høj­teknologisk virksomhed. Den forventes inden for de næste tre til fem år at kunne øge medarbejderstaben fra de nuværende 240 til 400-500 ansatte.

Flere års leverancer til den militære flyindustri har cementeret Termas position som en højt kvalificeret medspiller på det internationale marked, og det er samtidig for alvor ved at åbne dørene også til den civile luftfart. Dertil kommer medarbejdere i verdensklasse og en ­førende position på verdenmarkedet, når det gælder håndteringen af kompositmaterialer, som efter­spørges på grund af sin styrke, fleksibilitet og lave vægt.

»Det oprindelige grundlag for Terma i Grenaa var det gamle F16-program, og da det efterhånden var udtømt, var der ikke taget højde for fremtiden,« forklarer ­koncerndirektør i Terma, Lars Marcher, som en ­væsentlig del af årsagen til, at det i en periode er gået op og ned for virksomheden i Grenaa.

På rette vej
Gennem en nøje tilrettelagt fokusering på fire områder er det imidlertid nu lykkedes at komme på rette vej. Indenfor de seneste 12 måneder har Terma i ­Grenaa øget medarbejderstaben med 20 pct., og behovet for flere medarbejdere vil løbende være til stede i de kommende år.

De fire områder, som ­Terma retter sin fremtidige fokusering imod, er produktionen af dele til den tradi­tionelle militære flyindustri som F16, det kommercielle flymarked, en fortsat ud­vikling af kompositmaterialerne og endelig udviklingen af F16-afløseren, F35, Joint Strike Fighter. Her har ­Terma indtil videre sat sit fingeraftryk syv forskellige steder på flyet. Bl. a. har virksomheden udviklet ­såkaldte gunpods til flyets maskinkanon, hvoraf den første netop er afskibet, desuden strukturer til flyets ryg og til haleroret.

Leverancerne til den militære flyindustri vil i frem­tiden udgøre langt hovedparten af produktionen i Grenaa, men Lars Marcher ser et voksende potentiale i det civile flymarked. Han regner med, at sidstnævne vil komme til at udgøre 15 pct. af aktiviteterne på ­Grenaa-fabrikken.

Milepæl
Terma har netop sikret sig en ordre på 250 mio. kr. til et nyt civilt flyprojekt, som endnu er hemmeligt stemplet af hensyn til konkurrencen på markedet. Ordren rummer udvikling og ­produktion af strukturer til det nye flys vinger.

»Den nye ordre er en milepæl for Terma, både tekno­logisk og økonomisk. Der ligger virkelig store kontrakter og venter hos store produ­ceter af civile fly som Airbus og Boeing,« siger Lars Marcher.

»Dertil kommer, at der ­også er et stadigt voksende marked, når det gælder produktionen af mindre ­business jet-fly,« hvor vi også forventer at kunne få vores del af kagen,« føjer koncerndirektøren til.

»I fremtiden må vi ind­stille os på, at vi fra at producere serier på 50 skal op på måske 5000. Det kræver et gearskifte, som vi nu er gået i gang med at omstille ­fabrikken til. Det er væsentligt i forhold til at kunne ­bevare vores konkurrencedygtighed og samtidig sikre både den kvalitet og sikkerhed for levering til tiden, som vi er kendte for,« siger Lars Marcher videre.

Den kommende million­investering vil ikke kræve en udvidelse af produktionsarealet.

»Vi har tilstrækkeligt med fabrikshaller, men der etableres helt nye fabrikker i ­fabrikken, hvortil kommer investeringer i nye værk­tøjer, maskiner og ny teknologi«.

Komposit
En meget væsentlig del af Termas succes skal findes i virksomhedens førende ­position, når det gælder håndteringen af kompositmaterialer, som Terma har forsket i og anvendt gennem de seneste 10 år.

Komposit kan bestå af en lagdelt blanding af kulfiber, aluminium og titanium i en sandwich med helt op til 132 lag.

»Det er alfa og omega i ­flyindustrien og bliver det ikke mindst i forbindelse med det nye kampfly, F35, at vægten kommer ned for at spare brændstof, og her er komposit med sin store ­styrke og fleksibilitet ­svaret,« siger Lars Marcher.

Termas kompetencer ­indefor håndteringen af komposit har bl. a. også ­betydet leverancer af dele til det nye kampflys jetmotorer, som produceres af Rolls-­Royce og Pratt & Witney.

Verdensklasse
Lars Marcher fremhæver medarbejderstaben som en afgørende faktor i for­bindelse med beslutningen om at satse stort i Grenaa.

»Vi har medarbejdere i verdensklasse. De er i stand til at præstere en kvalitet, som år efter år er blevet prisbelønnet,« siger Lars Marcher, som i øvrigt ikke for­udser problemer, når det gælder rekrutteringen af nye.

»Den kommende forøgelse af medarbejderstaben ­kommer til at omfatte både produktionsteknikere og ­timelønnede i et lige stort antal. Hvad angår inge­niører og industrielle designere henter vi nye medarbejdere fra hele verden, og det har vi ingen vanskeligheder med, fordi de ser os som en spændende højteknologisk virksomhed med gode ud­fordringer. Det samme ­gælder for de timelønnede, hvor vi har et godt samar­bejde om uddannelse lokalt både med AMU Djursland, med Grenaa Tekniske Skole og med fagforeningerne,« ­påpeger Lars Marcher.

Termometre og manometre
Terma A/S er et produkt af brødrene Orla og Svend Aage Jørgensens etablering af et lille lokalt mekanikerværksted i Århus i 1944. Firmanavnet »Terma« opstod i forbindelse med fabriksproduktionen, der omfattede gascylindere, autoklaver, termometre og manometre. De to sidstnævnte inspirerede brødrene til det navn, der stadig anvendes i dag (TERmometre og MAnometre).
I 1950’erne indledte Terma flere større projekter for det danske forsvar. Ordrerne lød på producering og opgradering af radarsystemer, som senere skulle blive firmaets speciale. I 1966 erhvervede Terma sin første europæiske ordrekontrakt på udstyr, der fra Jorden kunne styre, checke og samle data fra satellitter. Termas vellykkede løsning af denne opgave skaffede firmaet flere internationale opgaver.
I begyndelsen af 1970’erne påbegyndte Terma udviklingen af udstyr til brug i rummet. Dette gav firmaet mulighed for at deltage i en lang række internationale rumopgaver, hovedsageligt opsendelse af videnskabelige satellitter. Det var også i 70’erne, at Terma kom med i produktionen af F16 jagerne og fik et gennembrud hvad angår luftfartsproduktion.
1999 blev et betydningsfuldt år for Terma. I februar blev den første, fuldt ud danske satellit - Ørsted satellitten - opsendt med succes og med Terma som hovedleverandør af hardware og software til satellitten.
I 2001 fik Terma til opgave at udvikle, producere og levere nogle avancerede komponenter til strømforsyning til ESA’s større rummissioner, Rosetta, Mars Express og Venus Express.
Som landets største forsvarsindustrielle virksomhed deltager Terma i udviklingen af verdens dyreste, men også mest avancerede kampfly, F35, Joint Strike Fighter, der fra en testfase nu er på vej ind i et produktionsforløb, som vil strække sig frem til 2030, indebære produktion af 3500 fly og som kan komme til at betyde over 10 mia. kr. i omsætning for virksomheden og på sit højeste give op til 500 job.
Terma er i dag en højteknologisk virksomhed inden for forsvar, rumfart og radarteknologi med afdelinger flere steder i landet og med udenlandske afdelinger i Tyskland, Holland, USA og Singapore. Hovedkvarteret ligger i Lystrup ved Århus, hvor ca. 600 af de 1.150 ansatte arbejder.
Terma omsatte i 2006/07 for godt én mia. kr. med en eksportandel på 80 pct. Terma A/S ejes i dag af 100 pct. Thomas B. Thrige Fonden, der anvender overskuddet til stipendier med videre.

Terma investerer millioner i Grenaa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce