Tusindkunstneren i Albøge

Forfatter Mads Heinesen har foreløbig udgivet tre ungdomsromaner og en digtsamling. Et manuskript til en roman for voksne er på vej til forlaget, men måske venter der en gennemskrivning eller to mere, før den er klar til udgivelse. ?Foto: Kirsten Thorndahl

Tusindkunstneren i Albøge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatteren Mads Heinesen har gang i lidt af hvert. Bogstaveligt talt.

Naboerne er flinke, og udsigten er til grønne marker, hvor en kvægflok stadig gumler græs - årstiden til trods. I det gule stuehus midt i mellem Albøge og Lyngby har et ungt storbypar indrettet sig med en rød kat, egne kunstværker på væggene og ild i brændeovnen. Bogreolen er fyldt, der er musikinstrumenter i krogene og udenfor er den gamle gårds længer brændt ned for år tilbage.

På de godt 8000 kvadratmeter jord er der græs og gokkende høns. Med tiden skal de muligvis også have nogle får, siger Mads Heinesen - parrets ene halvdel.

Som flere af deres venner kiggede de mod Djursland, da de begyndte at lede efter et ikke for dyrt alternativ til at bo i lejlighed. Inden da havde de på spartansk vis boet i kolonihave i Åbyhøj, og i lejligheden kom de hurtigt til at savne udelivet.

Mads Heinesen selv er fra Sydsjælland, mens kæresten Rebekka Anderson, der er i praktik i Aarhus efter at have læst Æstetik og Kultur, stammer fra Skanderborgområdet. En fornuftig kvinde, der ikke var faldet for den romantiske drøm om at flytte ind i et håndværkertilbud og bruge et årti på at trylle det om til et mål for en boligreportage.

»Min kæreste insisterede på, at huset ikke skulle være alt for faldefærdigt og arbejdskrævende. Tingene skulle være i orden, så vi kunne bo her med det samme og bare nøjes med at male og den slags,« siger Mads Heinesen.

Og han er da også temmelig travl mand i forvejen. Forfatter, musiker, studerende, som også gerne maler og laver skulpturer, når lejligheden byder sig.

Men ind i mellem er han mest forfatter, og foreløbig har hans fortælleunivers været den på en gang hudløse og akavede overgang mellem barndommen og teenagelivet. I hvert fald i de tre romaner, han indtil videre har skrevet for de halvstore unger i samme alder. Ikke mindst med tanke på de mange drenge, som har en tilbøjelighed til at lægge romanerne tilbage på hylden i den alder.

»Mange børnebøger er skrevet så let-læseligt, at de faktisk ender med at være dårlig litteratur. Målet for mig var at skrive noget, der ikke bare var let at læse, men samtidig også en litterær oplevelse,« siger Mads Heinesen.

Han er 32 år, men når han fordyber sig i de fortællinger, så gør han sit bedste for at spole erindringen 20 år tilbage og ramme lige præcis det sæt af følelser, fornemmelser og stemninger, der kendetegner den alder. Ellers bliver det utroværdigt.

»Når jeg skriver om en dreng, der kysser en pige, så skal det være, som en 11-årig oplever det kys og ikke som en 18-årig med meget mere erfaring,« uddyber Mads Heinesen.

Han er ikke selv hovedpersonen Vilmer i »Hvad så, Vilmer?« og »Hvad så, kærester?«. Han er heller ikke Frej i den seneste fortælling »Jeg er modig. Indtil bladene en dag forsvinder«, men han genkender rigtig meget i de karakterer.

»Jeg synes, at mange forfattere er bedst, når de skriver tæt på sig selv. Kommer det for langt væk fra dem selv, så bliver det utroværdigt, og jeg har virkelig forsøgt at gøre meget ud af, at det netop skulle være troværdigt i forhold til alder. Når den aldersgruppe læser, så er det tit for at spejle sig selv,« mener Mads Heinesen.

Han kommer også tæt på de yngre læsere som underviser af 13-18-årige forfatterspirer i Den Kreative Skole i Silkeborg og som foredragsholder. I november blandt andet for 7. årgang på Kattegatskolen i Grenaa, hvor skolebiblioteket havde vundet et forfatterforedrag i konkurrencen om at blive Årets Skolebibliotek.

Mads Heinesen er uddannet på Forfatterskolen for Børnelitteratur, men han har også udgivet en digtsamling, han har oversat en anden ungdomsroman og på spisebordet ligger et tykt manuskript, der bærer tydeligt præg af at være blevet bladret igennem et utal af gange. Det er hans første roman for voksne - »At finde tilbage« - som er på vej til forlaget, men der kan nu godt gå flere år, før den udkommer, tilføjer Mads Heinesen.

Sådan har det i hvert fald været med ungdomsromanerne. I de skriveforløb har han sparret en del med redaktøren på forlaget Rosinante, han har lagt manuskripterne til side i perioder for så at tage dem frem igen, bakse noget med flowet, stramme op og bygge om, indtil den endelige version var på plads to-tre år senere:

»Det tager tid at gøre noget helt færdigt. Det underkendte jeg nok lidt i starten. Man kan ikke drive 1000 ting frem på en gang. Hvis noget skal blive færdigt, så må man fokusere. Til gengæld har jeg også indset, at det ikke passer til mit temperament at gå til mit forfatterskab, som man passer et hvert andet job fra otte til 16. Når jeg forsøger på det, så stivner mit sprog. Jeg arbejder bedst i sådan nogle kreative flows.«

Når sproget stivner, så kaster Mads Heinesen sig i stedet over musik. Han komponerer selv sine sange og giver koncerter. Stilen er singer-songwriter - et sted mellem Peter Sommer og Søren Huss, som han siger.

Han maler også - dog ikke så meget for tiden, han har selv støbt bronzefigurerne i vindueskarmen, for det skulle han også lige prøve, og så har han netop afsluttet tredje semester på journalistuddannelsen i Aarhus.

Dermed var det faktisk tid at tage i praktik, men Mads Heinesen har i stedet taget et halvt års orlov, for til februar skal han være far til en søn.

Måske bliver han færdig med et andet projekt inden da. I det lille musikstudie, han har indrettet på førstesalen, er han i gang med at indspille sit første album.

Med egne numre selvfølgelig.

Tusindkunstneren i Albøge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce