Auschwitz-fange nummer 74853 fik gymnasieelever til at være stille

Arlette Andersen er flere gange under foredraget inde på grufulde episoder, man næsten ikke kan forstå. Blandt andet om en medfange, der blev brændt levende, fordi hun forsøgte at stikke af.


Auschwitz-fange nummer 74853 fik gymnasieelever til at være stille

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

90-årige Arlette Andersen var en af de få, der overlevede Auschwitz. Torsdag gæstede hun Odder Gymnasium og fortalte for 425. gang sin historie.

»Vi er her for at dø.«

Arlette Andersen er flere gange under foredraget inde på grufulde episoder, man næsten ikke kan forstå. Blandt andet om en medfange, der blev brændt levende, fordi hun forsøgte at stikke af.
Arlette Andersen er flere gange under foredraget inde på grufulde episoder, man næsten ikke kan forstå. Blandt andet om en medfange, der blev brændt levende, fordi hun forsøgte at stikke af.

Sådan sagde en medfange til den dengang 19-årige fransk-jødiske Arlette Levy, der var blevet fanget af tyskerne og sendt til udryddelseslejren Auschwitz. Men Arlette Levy døde ikke som flertallet af fangerne i lejren, for med hjælp fra en medfange fik hun job på en fabrik væk fra de værste daglige rædsler, hvilket i en kombination med stærke venskaber reddede hendes liv, mener hun selv.

Arlette Andersen
<ul><li>Arlette Andersen, født Levy, er af fransk-jødisk afstamning og blev født i Paris 1924</li><li>Som 18-årig blev hun arresteret af tysk politi, og i 1944 blev hun deporteret til Auschwitz. Hun overlevede og blev efter krigen dansk gift, bosatte sig i Danmark, fik to børn og arbejdede som gymnasielærer</li><li>Først efter 45 år i 1990 fortalte hun nogen om sine oplevelser i Auschwitz og har siden rejst landet rundt for at holde foredrag ? især på gymnasier</li><li>Foredraget på Odder Gymnasium var nr. 425 </li><li>? ifølge hende selv det næstsidste nogensinde</li><li>Der er udgivet forskelligt undervisningsmateriale om Arlette Andersen, bogen »Pigen fra Auschwitz« af journalist Morten Vestergaard, og desuden er Kvist Kommunikation i Fredericia ved at producere en dokumentarfilm</li><li>Arlette Andersens foredrag kan høres på denne hjemmeside: folkedrab.dk/sw86246.asp</li></ul>
Især fangetatoveringen på Arlette Andersens arm havde elevernes helt store interesse.
Især fangetatoveringen på Arlette Andersens arm havde elevernes helt store interesse.

Der er musestille på Odder Gymnasium, mens 90-årige Arlette Levy, nu Andersen, fortæller på dansk med fransk accent om sin tid i Auschwitz. De 300 elever er dybt koncentrerede og tydeligt berørte af beretningen, som gymnasiet har inviteret hende til at fortælle i anledning af 70-året for lejrens befrielse.

Eleven her kunne næsten ikke slippe Arlette Andersens hånd igen, da han ville takke hende for foredraget. Ved siden af nærstuderes de gule jødestjerner.
Eleven her kunne næsten ikke slippe Arlette Andersens hånd igen, da han ville takke hende for foredraget. Ved siden af nærstuderes de gule jødestjerner.

Det har hun gjort før - 424 gange for at være helt nøjagtig - men det gør det ikke mindre gribende at lytte til, især når man får at vide, at hun indtil for 25 år siden faktisk havde besluttet sig til aldrig at fortælle om oplevelserne.

»Jeg havde ikke engang fortalt noget til min egen familie, og jeg sagde nej første gang, nogen opfordrede mig til at holde foredrag. Men da Jean-Marie Le Pen (fransk højrepolitiker, red.) i 1990 kaldte holocaust for en detalje, ombestemte jeg mig. For jeg var et vidne, og dem er der efterhånden ikke mange tilbage af,« siger Arlette Andersen til Århus Stiftstidende.

»Men nu er det også næstsidste gang, jeg holder foredraget. Jeg kan ikke blive ved, for jeg er gammel og træt,« lyder det inden en kort tænkepause.

»Men lad os nu se, man ved jo aldrig,« smiler hun.

Ægte, levende viden

»I dag ville man nok blive sendt til psykolog efter sådan en oplevelse, men sådan var det ikke dengang. Der var ikke andet at gøre end at begynde at leve igen.«

Foredraget er slut, og eleverne klapper højlydt ad den lille kvinde med den store historie. Arlette Andersen inviterer eleverne op til sit lille bord på scenen for at se på og røre ved hendes originale, gule »jødestjerne«, se hendes fangenummer 74853 tatoveret på armen eller bare få sig en lille snak. Det tager langt de fleste imod, og Arlette Andersen forsvinder nærmest i flokken omkring hende og den lange kø på scenen.

»Det er en øjenåbner for eleverne på en helt anden måde, end når de hører om holocaust i undervisningen,« siger underviser Jakob Bang, der har arrangeret dagens foredrag.

»Det er en rigtig, levende viden, som vi på skolen ikke kan give dem. Det er helt unikt af få et menneske, der selv har oplevet det, til at fortælle om noget af det mest grufulde i historien. Det gør et stort indtryk på eleverne, især fordi de kan identificere sig med hende, da hun var på deres alder, da hun blev sendt til Auschwitz,« siger Jakob Bang.

Arlette Andersen giftede sig efter krigen med en dansk mand og bor i dag i Fredericia. Hun har ikke tjent en krone på sine 425 foredrag gennem 25 år, oplyser hun.

Auschwitz-fange nummer 74853 fik gymnasieelever til at være stille

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce