Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vi skal lære at være demensvenlige

Demenskoordinator Susan Kaagh håber, at den brede befolkning vil lære mere om demens. Det kan være med til at give personer med demens en bedre hverdag. Foto: Søren E. Alwan

Vi skal lære at være demensvenlige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koordinator vil gerne have fat i alle borgere. Det er derfor, der bliver holdt demensuger for hele kommunen i marts.

ODDER: Forståelse og hjælpsomhed er vigtigt, når man i dagligdagen møder personer med demens. Det kan f.eks. være, når kassedamen har en kunde, der prøver at betale med et sygesikringsbevis.

Odder vil gerne være en demensvenlig kommune, og det handler bl.a. om at hjælpe personer med demens og deres pårørende.

- Men vi skal have borgerne med, vi kan ikke gøre det alene. At være demensvenlig handler også om at være oplyst. Hvis der kommer en med en krykke, så hjælper du vedkommende. Og møder du en, der har svært ved at udtrykke sig, så venter du på, at personen udtrykker sig, forklarer Susan Kaagh.

Hun er kommunens demenskoordinator, og i denne tid er der nok at lave. Odder har demensuger i marts med en række arrangementer, hvor man bl.a. kan besøge plejeboligerne på Bronzealdervej, Stenslund og Skovbakkehjemmet. Og en gruppe personer med demens mødes med skoleelever.

Alle skal med
Odder Kommunes demensstrategi går bl.a ud på, at en borgers demensforløb er en rejse fra én virkelighed til en anden. Alle skal med på rejsen, både familie, netværk, frivillige, lokalsamfundet og professionelle.

Odder Kommune har en række tilbud. I den tidlige fase af demens hjælper fysisk, kognitiv og social træning, og caféeftermiddage er et godt sted at møde andre.

Der er et daghjem på Ålykkecenteret, hvor man kan komme og være i dagtimerne, og Plejeboligerne Bronzealdervej, Stenslund og Skovbakkehjemmmet har alle velegnede demensboliger.

Desuden er der et nyt frivilligt demensteam, der bakkes op af Ældre Sagen, Vågetjenesten og Alzheimerforeningen.

Stor kønsforskel

Et af Susans Kaaghs ønsker er, at alle os såkaldte normale borgere lærer, hvordan vi skal agere, når vi møder en person med demens. Men modsat en person med krykker har personer med demens ikke et synligt tegn på, at det er en god idé at tage særlige hensyn.

- Udgangspunktet er, at vi tør være i situationen. Hvis en ung ekspedient i et supermarked opdager, at en kunde prøver at betale med et sygesikringskort, så skal man måske bare sige: Du har vist et dankort i pungen. Man kan være behjælpelig og spørge ind. Og hvis man tager udgangspunkt i personen, kan man måske se rådvildhed i øjnene, siger Susan Kaagh.

Desuden er det vigtigt at udstråle ro og tålmodighed.

- For symptomerne bliver meget værre, hvis man er stresset, tilføjer demenskoordinatoren.

Hun kan ikke sige præcist, hvor mange personer med demens, der er i kommunen. Men Nationalt Videncenter anslog, at der sidste år var 383 personer; 106 mænd og 277 kvinder. Da demens er aldersrelateret, og mænd ikke bliver lige så gamle som kvinder, så er der en stor forskel på kønnene. I 2025 anslås det, at der er 485 borgere med demens i Odder.

- Vi har nok kendskab til langt over halvdelen, men vi har ikke præcise tal, siger Susan Kaagh.

Tilbud til alle

- Man kan dele demens op i tre kategorier, let, moderat og svær, og vi skal have tilbud til det hele. Men alle kommunens borgere skal være med i indsatsen, så det bliver ved med at være rart at gå ud og handle og være med til andre normale aktiviteter som f.eks. at gå til gymnastik eller i motionscenter, siger Susan Kaagh.

Hun går med vilje langt udenom at bruge ordet dement. Eller senil, som man brugte i gamle dage.

- Dem, der engang blev kaldt senile, er nok dem, der får en demensdiagnose. Senil, hvad er det? Det ord vil jeg gerne have udryddet. Det vil de ikke kaldes, og heller ikke demente. Demensramt er heller ikke et ord, jeg bruger. Derfor siger vi personer med demens og ikke demente. Eller Ulla og Jens, hvis det er det, de hedder, forklarer Susan Kaagh.

Vi skal lære at være demensvenlige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.