Efter overfaldet på Steffen begyndte en helt ny tidsregning

Efter et voldsomt og meningsløst overfald kæmper Henriette Bjørn og Steffen Andersen for at få hverdagen til at fungere. Steffen fik en hjerneblødning og en hjerneskade, der betyder, at han har svært ved at være en del af det normale familieliv med børnene Sophia og Lauge. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Efter overfaldet på Steffen begyndte en helt ny tidsregning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En meningsløs hændelse sidste år har vendt op og ned på livet for Henriette Bjørn og Steffen Andersen, der føler, at hverdagen er blevet taget fra dem.

Øster Bjerregrav: Dette er historien om dét, der engang var en helt almindelig familie. En familie, som ved en tragisk og meningsløs omstændighed nu har fået taget hverdagen fra sig.

Historien starter en augustnat i 2017, da to kammerater, Steffen og Jesper, er på vej hjem fra byen. Klokken har slået 2.40 natten til lørdag i Randers Ugen. Steffens mor har indvilget i at hente dem, og for enden af vejen i Trangstræde holder deres lift. Men så langt kommer de to mænd ikke. Jesper bliver rygetrængende og stopper op for at tænde en cigaret og kommer på den måde til at sakke bagud. I det korte tidsrum, hvor Steffen Andersen går for sig selv, passerer han tre unge mænd, og han og en af de tre kommer til at støde skuldrene ind i hinanden.

Herefter bliver Steffen Andersen væltet omkuld og sparket i hovedet og på kroppen med en så voldsom kraft, at den 32-årige familiefar får slået flere tænder i stykker, brækker kindbenet og får en blødning i hjernen.

Sammenstødet bliver filmet af et overvågningskamera, men selve overfaldet bliver der ikke andre vidner til, da det sker udenfor kameraets vinkel. Videoen, der har været en del af retssagen, slutter med, at de tre overfaldsmænd løber væk fra gerningsstedet, mens de giver hinanden en highfive.

Steffens mor, Susanne, er efter en chokerende opringning ankommet til stedet, og mens hun og Jesper venter på ambulancen, sidder hun og samler sin bevidstløse søns ituslåede tænder op fra fortovet.

Det liv, som Henriette Bjørn og Steffen Andersen, i dag har med børnene Sophia og Lauge, har de måtte kæmpe hårdt for. Fagpersoner vurderer, at Steffen vil have varige men, og derfor er det en kamp, som vil fortsætte. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Det liv, som Henriette Bjørn og Steffen Andersen, i dag har med børnene Sophia og Lauge, har de måtte kæmpe hårdt for. Fagpersoner vurderer, at Steffen vil have varige men, og derfor er det en kamp, som vil fortsætte. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Ramt på overskuddet

Tilbage i august 2017 er ægteparret Steffen Andersen og Henriette Bjørn forældre til femårige Sophia og Lauge på bare otte måneder.

Steffen arbejder som smed og svejser, mens Henriette lige omkring overfaldet på hendes mand er ved at lægge sidste hånd på uddannelsen til social- og sundhedsassistent og derfor befinder sig i en hektisk periode med eksamensforberedelser. Hverdagen var helt almindelig ligesom hos så mange andre småbørnsfamilier.

- Fuldstændig. Vi var far, mor og to børn, da det skete, bedyrer Henriette Bjørn.

Efter overfaldet har alting ændret sig fra den ene dag til den anden i den lille familie, hvor livskvaliteten er dalet hos en smerteplaget Steffen Andersen, som tilmed har ændret personlighed.

- Min mand fik en blødning i højre hjernehalvdel, hvor vores overskud og temperament sidder. Han kan kun lige med nød og næppe passe sit arbejde, og fordi han har så store smerter og ikke har noget overskud, går det ud over familielivet. Reelt set står jeg alene med de huslige pligter og vores to børn, fordi min mand ikke rigtig magter det, fortæller Henriette Bjørn og uddyber:

- Der er ikke meget overskud til leg længere, og Steffens temperament sidder også uden på tøjet en gang imellem. Han kan slet ikke rumme den larm, der er i et hus med to børn, der leger, og som godt kan finde på at skrige. Så trækker han sig nogle gange og går udenfor.

For bare et år siden var Steffen Andersen stor tilhænger af larm, fest og farver, men det kan han ikke længere holde til. Nu finder han lykke i de stille stunder med familien. Foto: Mathias Fredslund Hansen
For bare et år siden var Steffen Andersen stor tilhænger af larm, fest og farver, men det kan han ikke længere holde til. Nu finder han lykke i de stille stunder med familien. Foto: Mathias Fredslund Hansen

'Far er faldet'

Parrets femårige datter Sophia fik efter den umotiverede voldsepisode sidste år blot at vide, at hendes far havde været på arbejde hele den weekend, hvor han lå indlagt på hospitalet og modtog akut behandling for sine omfattende skader i hovedet og på kroppen.

- Vi sagde til hende, at far var faldet, og det næste lange stykke tid var hun bange for at komme i børnehave. Hver dag, inden hun skulle af sted, ville hun være helt sikker på, at far ikke skulle på arbejde, og at han blev hjemme. For hvad nu, hvis han skulle falde igen og slå sig, forklarer Henriette Bjørn og husker tilbage til dengang, Steffen lige var blevet udskrevet.

- Da han kom hjem fra sygehuset, lignede han jo, jeg ved ikke hvad. Og vores søn på otte måneder ville slet ikke være i armene på Steffen, og han ville slet ikke kigge på ham, siger Henriette Bjørn om nogle af de første, mærkbare konsekvenser for den lille familie.

Selv om datteren Sophia tydeligt kan mærke forskel på, hvordan hendes far var før og efter overfaldet, er Henriette Bjørn på en måde glad for, at børnene trods alt er så små.

- Det er lidt både og. De har ikke nogen forståelse af, hvad der er sket, og det skal de heller ikke vide. De skal ikke vide, hvad deres far har været udsat for, for vi vil gerne have, at de stadig skal tro på det gode i mennesker. Men havde de været ældre, ville de selvfølgelig have kunnet tage lidt mere vare på sig selv, forklarer hun om familiens nye virkelighed.

Guld i en svær tid

Der er ikke udsigt til bedring i tilstanden hos Steffen Andersen, hvor fagpersoner fortæller, at han ikke slipper fra overfaldet uden varige mén. Blandt andet lider han af smerter i nakken og ryggen, og så døjer han med hovedpine og tinitus.

- Vi skal planlægge os ud af alt, og vi kan ikke være spontane, for det kan Steffen slet ikke overskue. Derudover står jeg jo bare meget alene med alt det daglige og alt det herhjemme, som vi har været fælles om førhen. Der har jeg taget tørnen for os begge to. Han prøver selvfølgelig alt det, han kan, for han kan godt se, at det er hårdt for mig, og han er jo rigtig ked af det over, at han ikke føler, at han kan gøre mere, end han gør, fortæller Henriette Bjørn.

Ægteparret har trukket på store veksler fra baglandet i kampen for at få tingene til at gå op.

- Vi har fået meget hjælp fra familien, og når jeg arbejder weekender og aften, har vi lavet en legeaftale, eller også sover børnene hos mormor og morfar eller hos deres farmor. Vores forældre har været guld værd for os. Jeg var virkelig under et stort pres med at gøre min uddannelse færdig, mens jeg havde en mand, der lå herhjemme og var syg, og mens jeg skulle passe to børn. De har støttet os hele vejen igennem, og uden dem havde jeg slet ikke kunnet gøre min uddannelse færdig eller fået mit arbejde, understreger Henriette Bjørn, som i løbet af juni benytter sig af noget restbarsel for at kunne komme mere ovenpå derhjemme efter i perioder nærmest at have brugt sit arbejde som en slags fristed.

Slider på parforholdet

Det store pres i hverdagen efter overfaldet har flere gange truet med at slå ægteskabet mellem Henriette og Steffen i stykker.

- Vi har da tit været ude i perioder, hvor vi har kigget på hinanden og tænkt, om det virkelig var dét værd, og om vi måske skulle skilles. Det er så hårdt ved familielivet. Når alt kommer til alt, handler det også om økonomi, for man bliver jo ikke rig af at være på sygedagpenge, siger Henriette Bjørn og fortsætter:

- Selvfølgelig skal man sætte tæring efter næring, men Steffen har gået til behandlinger efterfølgende, som har kostet mellem 500 og 2000 kroner om ugen, og når den ene er på sygedagpenge, så ryger de penge hurtigt. Det har tømt vores økonomi fuldstændigt.

For at skåne forholdet har ægteparret da heller ikke længere nær så høje krav til de hjemlige pligter som tidligere.

- Før var jeg meget ordensmenneske, og der lå ikke vasketøj, og det rodede ikke på køkkenbordet. Men det gør det nu, for en ting, som jeg har lært af det her, er, at det ikke er dét værd, at man skal have et hjem, der er rent, og gå og sige: 'Nu er det din tur til at tage vasketøjet' og: 'Hov, hvorfor har du ikke støvsuget?'. Det er simpelthen ikke dét værd, der må gerne være rodet, siger Henriette Bjørn, der ligesom sin mand har mærket det manglende overskud:

- Der har man bare lyst til at smide det hele ind i ringen og gå, fordi man ikke kan overskue det.

'Har de givet op?'

Steffen Andersen ligner stadig den mand, som er på billederne i familiealbummet, men han er ikke den samme person længere.

Den udadvendte og festglade mand, som altid stod klar til at hjælpe vennerne, og som Henriette Bjørn faldt for, inden de besluttede sig for at blive en familie og bygge en fremtid op sammen. Den mand eksisterer ikke længere, og kærligheden består kun, fordi de begge har taget en beslutning om at kæmpe for den.

- Nu er vi inde i en god periode, men sommetider skal der bare ikke ret meget til, før bægeret flyder over, for jeg har ikke det overskud, som jeg havde dengang, siger Steffen Andersen, der har formået at holde fast i sit arbejde som smed, dog på nedsat tid.

Det kræver, at han får tanket energi, og her møder han ofte muren i form af den nye virkelighed, som han hver eneste dag bliver mindet om.

- Nogle dage har man mindre ondt, og så er det okay at være til, og andre dage kan jeg næsten ikke holde ud at være nogen steder. Det er svært for mig at håndtere og at skulle forholde mig til. Jeg har også gået meget til fysioterapeut, og der er det som om, at de er ved at give lidt op, fordi det ikke rigtigt rykker sig. Det, kan jeg mærke, bliver jeg virkelig frustreret over, forklarer Steffen Andersen.

Fortiden spøger

Overfaldet sidste år kan stadig kalde vreden frem i ham, men der går ikke længe, før vrede og modløshed er blevet til dårlig samvittighed over for familien, hvorefter vreden og afmagten vender tilbage. Følelserne løber i ring.

- Det skal selvfølgelig ikke gå ud over børnene, for de har jo ikke gjort noget, men det er bare svært. Når jeg kommer hjem fra arbejde, og børnene er rolige, og der ikke er så meget larm omkring mig, så synes jeg faktisk, at det går godt. Men lige så snart, de begynder at skrige og larme, så bliver jeg rigtigt irriteret. Jeg sover heller ikke ret meget, hvilket heller ikke gør tingene nemmere, siger Steffen Andersen om den situation, han og familien ufrivilligt er havnet i efter det umotiverede overfald.

- Det har haft meget store konsekvenser, og det er jo ikke bare mig, det går ud over. Det er mine børn og min kone, og det er familie og venner; det er hele vejen rundt, siger han og retter en særlig tak til sin kone for hele tiden at have været der for ham og børnene.

- Hvis jeg selv skulle have stået med det hele ene mand med forsikringer og alt muligt andet, så tør jeg ikke tænke på, hvad der ville være sket. Så ville jeg være gået helt ned med flaget, siger Steffen Andersen, der dog til tider kæmper med dystre tanker, der kommer snigende om dét, der skete den augustnat sidste år.

- Så tænker jeg på, at hvis de havde sparket og ramt lidt anderledes, hvad kunne der så være sket? Man kunne have været død eller helt eller halvt lam, man kunne faktisk have været mange ting. Den slags tanker flyver rimeligt tit forbi, siger han.

Vil mærke fortrydelsen

Gerningsmændene er fra Himmerland, og i april blev 18-årige Jacob Møller Hede og 19-årige Mads Rasmussen idømt fængselsstraffe på halvandet år, mens den 22-årige Mads Hosbond Mogensen blev straffet med fængsel i et år og tre måneder for de grove og umotiverede overfald, som de begik i forening.

Hvis Henriette Bjørn fik muligheden for at sige noget til gerningsmændene på tomandshånd, ville hun ikke lægge fingrene imellem:

- Jeg går bestemt ikke ind for vold, for jeg vil ikke synke til deres niveau, men jeg vil fortælle dem, at jeg håber, at de en dag virkelig får mærket på egen krop, hvad de har udsat os for. For så vil de fortryde det, og så ville de få dårlig samvittighed over det, som de har gjort. På trods af det hele, så forsøger jeg stadig at tro på det bedste i mennesker, og derfor tænker jeg, at der vil komme en dag, hvor de vil fortryde det, siger Henriette Bjørn om det rå overfald på hendes mand, der var chanceløs på trods af sin stærke fysik.

- De har virkelig villet det, for Steffen er en stor og stærk mand, understreger hun.

Kan ikke tilgive

Henriette, vil du nogensinde kunne tilgive dem for det, de har gjort mod jer som familie?

- Nej, aldrig. Det sidste år har været et helvede med alt det, som vi har været igennem. De har taget vores hverdag fra os. Alt det, som en hverdag indeholder på godt og ondt, og vores rummelighed og mangfoldighed. Steffen har altid været et meget socialt og glad menneske, og nu er han pludselig blevet utryg ved at være i større forsamlinger, og i det første, lange stykke tid efter overfaldet så han faktisk ikke rigtig nogen mennesker, fordi han simpelthen var utryg ved at være i nærheden af andre.

Henriette Bjørn mener på ingen måde, at dommen for voldsmændene afspejler de konsekvenser, som deres handlinger har haft for familien i Øster Bjerregrav. Alligevel har de tre unge mænd valgt at anke deres domme.

- Vi havde selvfølgelig set frem til at få en slutning på det, men nu bliver det trukket ud, og vi skal igennem et civilt søgsmål i forhold til erstatningen. Vi ønsker bare at få lagt låg på, siger Henriette Bjørn.

Imens skal familien forsøge at tage hverdagen tilbage skridt for skridt.

- Vi får jo ikke noget ud af at gå i stå, så vi må forsøge os lidt frem og finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Det arbejder vi hele tiden på, og Steffen arbejder på at få det bedre og blive sit gamle jeg, mens vi andre også må tilpasse os, siger Henriette Bjørn om tilværelsen for det, der engang var en helt almindelig familie.

Efter overfaldet på Steffen begyndte en helt ny tidsregning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce