Flere personer sprang til hjælp, da Sarah faldt om på gaden

Sarah Ann Krag Vognsen har med sit opslag på Facebook fået klarhed over hændelsesforløbet, da hun tirsdag i sidste uge faldt om med et epilepsianfald. Privatfoto

Flere personer sprang til hjælp, da Sarah faldt om på gaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 33-årig kvinde med epilepsi udtrykker på Facebook sin store taknemmelighed over for de mennesker, der kom hende til assistance efter et anfald ved Randers Realskole.

Randers: Tirsdag for en uge siden faldt Sarah Ann Krag Vognsen om med et epilepsianfald på Fabers Alle ved Randers Realskole. Hun er stadig mærket af oplevelsen, men nu har hun på Facebook postet en stor tak til de venlige mennesker, der satte tid af til at hjælpe og som med ord og støttende berøringer fik hende beroliget.

- Jeg er stadig påvirket af det. Men det kommer stille og roligt, at jeg bliver mere og mere klar i hovedet, siger den 33-årige randrusianer, der arbejder som tilkaldevikar i hjemmeplejen, og som i tirsdags havde glemt at tage sin epilepsimedicin.

"Hej derude. Jeg har epilepsi og fik sidste tirsdag et krampeanfald på Fabers Alle', ved Randers Real. Jeg vil gerne sige tak for hjælpen til jer der var der. Jeg slap med en kæmpe bule i baghovedet og nogle skrammer hist og pist. Tusind tak for hjælpen, det var trygt, og jeg husker især jeres beroligende og omsorgsfulde ord, hænder på min ryg og ansigter," skriver Sarah Ann Krag Vognsen i opslaget, som hun har postet i håb om, at de, der har hjulpet hende, vil se det.

Hvor er min søn?

- Jeg håber, at de ser det. Jeg var jo bevidstløs og var langt væk, og jeg har svært ved at huske, om der var to, tre eller fem personer, der hjalp mig. Jeg kan bare huske en mandestemme og så en kvinde, der sad ved siden af mig og snakkede med mig, men jeg mener altså, at der var flere, siger Sarah Ann Krag Vognsen, der gerne vil sige tak for, at tirsdagens epilepsianfald trods alt endte som en tryg oplevelse.

- Når jeg vågner op efter mine anfald, aner jeg ikke, hvor jeg er, jeg aner ikke, hvilket tidspunkt på dagen det er, og jeg ved ikke, om jeg kender dem, der sidder ved siden af mig, forklarer hun.

- De første minutter efter sådan et anfald er jeg altid fuldstændig rundt på gulvet og aner ikke, hvor jeg er, og i tirsdags kiggede jeg rundt og kunne ikke genkende noget som helst. En af de første ting, jeg havde spurgt efter, var min søn, og som der også stille og roligt blev spurgt ind til. Og da ambulancen kom, ringede redderne selv op til vuggestuen og fik bekræftet, at han var dér, siger Sarah Ann Krag Vognsen, der efter et stykke tid heldigvis kom i tanke om, at hun i sin jakkelomme havde den medicin, som hun tager hver dag for at forebygge anfald.

Kæmpestor respekt

Selv om hun føler, at hun kan huske mere og mere fra episoden for en uge siden, ved Sarah Ann Krag Vognsen godt, at hun ikke kan stole 100 procent på sin hukommelse alene med hensyn til de ting, der skete.

- Det er jo bare, hvad jeg husker, men det er ikke sikkert, at det var sådan, at det foregik. Jeg kan bare huske de beroligende ansigter og mærke hænderne på min ryg, og jeg kan huske de ord, der blev sagt, og hvor de forklarede mig, hvad det var, der skete, siger hun.

- De sad ved siden af mig og støttede mig og snakkede med mig på en beroligende måde, og de fik mig til at slappe af, da jeg startede med at sætte mig op alt for hurtigt, siger Sarah Ann Krag Vognsen, der godt ved, at det er billigt sluppet med en stor bule i baghovedet, men at hun på trods af sin sygdom godt kan håndtere både at køre bil og være alene med sin søn.

- Det kommer kun, hvis jeg har glemt at tage min medicin, siger den 33-årige randrusianer, der har stor respekt for, at nogen kom hende til hjælp.

- Jeg har selv overværet et anfald, og derfor ved jeg udmærket godt, at det kan se helt ekstremt ud, og at det ikke er til at spøge med. Man kan hurtigt komme til at tage det nært, og derfor vil jeg også gerne fortælle, at jeg er okay igen nu, siger Sarah Ann Krag Vognsen.

Efter Sarahs opslag har den første person, en uddannet sygeplejerske, allerede henvendt sig med flere kommentarer, der er med til at kaste lys over begivenhederne i tirsdags.

- Tak for de søde ord. Det var så lidt, jeg kunne hjælpe med. Det var mig, der sad ved siden af dig, indtil ambulancen kom. Der var et par stykker mere tilstede, den ene af dem var hende, der ringede efter ambulancen. Du faldt pludselig ud på vejbanen med kramper lige foran min bil. Der blev ringet 112 og jeg fik dig om på siden, mens du havde kramper, og en dame kom med et tæppe/jakke. Du havde fået en kæmpe bule i hovedet ved faldet og nogle skrammer på fingrene. Efter et par minutter vågnede du op og var ikke klar over hvor du var. Du kom langsomt til dig selv, og så kom ambulancen. Håber du har det godt igen og rigtig god bedring, skriver Rikke Thulstrup Fabricius.

Flere personer sprang til hjælp, da Sarah faldt om på gaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce