I 11. time: Disse busruter ser ud til at blive reddet

Regionsrådet vil onsdag tage stilling til et forslag fra Dansk Folkeparti om at friholde en række busruter fra de forestående besparelser. Der er specifikt tale om ruter, der kører mange elever til og fra ungdomsuddannelser. Arkivfoto

I 11. time: Disse busruter ser ud til at blive reddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På foranledning af Dansk Folkeparti ser det nu ud til, at en række regionale busruter får lov at køre videre. Der er tale om en håndfuld ruter, som kører studerende til og fra skole.

REGIONEN: 23 - 59 - 75 - 104 - 107 - 130 - 351

For nogle en række meningsløse numre. For andre er det selve koden, der får hverdagen til at hænge sammen.

Ovenstående talrække er de busruter, som nu ser ud til at have en chance for at blive undtaget fra den store nedlægning af regionale busruter, som Region Midtjylland og Midttrafik er i færd med, og som træder i kraft fra april 2019.

I hvert fald skal regionsrådet på sit møde onsdag tage stilling til et konkret forslag om at undtage ovenstående syv ruter fra de igangværende busbesparelser.

Ruterne har det tilfælles, at de er såkaldte uddannelsesruter, altså busser som bliver benyttet af mange studerende, der skal til og fra deres ungdomsuddannelse.

Disse ruter foreslås fredet
  • Rute 23 (Holstebro - Struer)
  • Rute 59 (Aalestrup - Hvam - Møldrup - Viborg)
  • Rute 75 (Bjerringbro - Rødkærsbro - Kjellerup)
  • Rute 104 (Horsens - Glud - Snaptun - Juelsminde)
  • Rute 107 (Skanderborg - Tebstrup - Gedved - Egebjerg - Horsens)
  • Rute 130 (Ikast - Hammerum - Gjellerup - Sunds - Ilskov - Simmelkær)
  • Rute 351 (Grenaa - Ebeltoft)


Ovenstående ruter er alle såkaldte "uddannelsesruter", hvor studerende krydser en kommunegrænse for at komme i skole.

Det kunne eksempelvis være en gymnasieelev fra Kjellerup (Silkeborg Kommune), der kører med rute 75 for at komme i skole på Bjerringbro Gymnasium (Viborg Kommune).
Steen Thomsen (DF) stillede spørgsmålstegn ved, om det nu også kunne passe, at der skulle spares 60 millioner kroner årligt på den offentlige transport i Region Midtjylland. Ved nærmere efterregning viste det sig, at der faktisk kun skal spares i omegnen af 50 millioner. Derfor har der nu åbnet sig en mulighed for at visse busruter med mange studerende kan fortsætte. Arkivfoto
Steen Thomsen (DF) stillede spørgsmålstegn ved, om det nu også kunne passe, at der skulle spares 60 millioner kroner årligt på den offentlige transport i Region Midtjylland. Ved nærmere efterregning viste det sig, at der faktisk kun skal spares i omegnen af 50 millioner. Derfor har der nu åbnet sig en mulighed for at visse busruter med mange studerende kan fortsætte. Arkivfoto

Positivt overrasket

For Dansk Folkeparti kommer det som en glædelig overraskelse, at der nu skal stemmes om forslaget i regionsrådet.

Det var DF, der rejste sagen på et forretningsudvalgsmøde i sidste uge, men der fornemmede partiet ifølge regionsrådsmedlem Steen Thomsen (DF) ikke, at der var opbakning fra de øvrige partier.

- Der er lagt op til, at vi skal spare 60 millioner kroner om året, men der er indlagt en buffer på cirka 10 millioner kroner, så det er faktisk kun nødvendigt at finde 50 millioner. Og så synes jeg da, det er vanvittigt ikke at bruge de penge på at drive nogle af ruterne videre. Men der var ikke umiddelbart flertal for det i forretningsudvalget, fortæller Steen Thomsen.

Mandag aften kom der så alligevel en mail underskrevet af både Socialdemokratiet og Venstre, som efter nærmere overvejelse alligevel bakker op om forslaget.

- Det er jeg rigtig glad for. Det løser selvfølgelig langtfra alle problemerne i den overordnede busspareplan, men nu er der da i hvert fald nogle frustrerede familier med børn i gymnasiet, som får lidt lettere ved at få hverdagen til at hænge sammen, siger Steen Thomsen.

Usikkerhed om letbanen

Det er blandt andet fordyrelser på den århusianske letbane, der er årsag til de regionale busbesparelser.

Og det er netop usikkerhed om, hvor meget den århusianske sporvogn egentlig kommer til at koste i årene fremover, der gør, at sparekravet hidtil har lydt på 60 millioner kroner.

- Der har simpelthen været nogle usikkerheder i forhold til størrelsen af både udgifter og tilskud til letbanen, og det er der sådan set stadig. Men nu har administrationen regnet efter, og meldingen er, at under forudsætning af, at de nuværende budgetter holder, så har vi cirka 10 millioner kroner om året, fortæller Jørgen Nørby.

Som formand for udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland har han været med til at føre forhandlingerne med borgmestrene i de kommuner, der bliver ramt af busbesparelserne.

- Det har været et stort ønske fra borgmestrene, om vi da ikke på en eller anden måde kunne tage et hensyn til uddannelsesruterne. Og når det nu viser sig, at vi rent faktisk har den mulighed, så vil vi selvfølgelig ikke lægge de penge til side i en kasse, siger Jørgen Nørby.

Han understreger, at regionen kun rækker busbilletten halvvejs frem. Kommunerne må selv række ud og tage imod den midtvejs forstået på den måde, at hvis ikke kommunerne vil være medfinansierende på busruterne, så kan de ikke køre videre.

- Vi tilbyder, at vi vil finansiere én morgenafgang og to eftermiddagsafgange på ruterne. Altså de afgange, hvor der er studerende med. Og så må kommunerne skrue en køreplan sammen resten af dagen. Ellers rækker pengene ikke. Der er ingen vognmænd, der vil køre én tur og så have bussen holdende stille en halv dag, siger Jørgen Nørby.

Såfremt et flertal i regionsrådet stemmer ja onsdag, så er der lagt op til, at ordningen skal køre i foreløbig tre år, hvorefter der skal tages fornyet stilling til, om regionen fortsat skal være medfinansierende på ruterne.

I 11. time: Disse busruter ser ud til at blive reddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce