Ministeren til snigpremiere på "urørt skov"

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og LA-miljøordfører Carsten Bach fik en rundvisning i tre forskellige typer af skov af skovrider ved Fussningø Skov, Peter Brostrøm. Foto: Mathias Fredslund Hansen.

Ministeren til snigpremiere på "urørt skov"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og miljøordfører Carsten Bach (LA) besøgte Fussingø Skov, hvor et område får lov at udvikle sig uden indblanding - til glæde for dyr, insekter, fugle og planter.

FUSSINGØ: Mandag havde Fussingø Skov besøg af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann- Jensen og Liberal Alliances miljøordfører Carsten Bach. Anledningen er, at 13.300 hektar skov i Danmark - her af 328 hektar ved Fussingø - er udset til at blive såkaldt "urørt skov": Skovområder, hvor naturen fremover får lov til at svinge taktstokken uden menneskelig indblanding.

Skovrider Peter Brostrøm viste rundt i skoven, og meget illustrativt begyndte turen med et besøg i det modsatte af "urørt skov, nemlig er stykke skov, hvor snorlige rækker af bøgetræer venter på at blive skovet, når de når den rette størrelse.

- Læg mærke til, at ud over de høje bøgetræer er her ikke ret meget andet. Her er grundigt ryddet op: Ingen gamle og væltede træer, stort set ingen underskov. Og derfor næsten ingen dyr.

Lige bortset fra en lille tudse, der nok havde forvildet sig ind i området fra den anden side af skovstien.

- For vi skal ikke mere end ganske få meter væk fra skovbrugs-bøgene for at finde noget, der ligner den skov, vi fremover vil tilstræbe: Den urørte skov, sagde Peter Brostrøm.

Læg mærke til, at ud over de høje bøgetræer er her ikke ret meget andet. Her er grundigt ryddet op: Ingen gamle og væltede træer, stort set ingen underskov. Og derfor næsten ingen dyr
Peter brostrøm, skovrider - og den "moderne" skov
88 millioner kroner til naturen
Det store "urørt-skov"-projekt, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti står bag, vil udlægge godt 13.300 hektar skove rundt omkring i Danmark som urørt skov med plads til en meget større biodiversitet - hvilket svarer til 20 procent af de statsejede skovområder. Prisen for projektet er frem til udgangen af 2019 87,9 millioner kroner - og derefter 23,1 million om året.
Jakob Ellemann-Jensen og Carsten Bach betragter nogle eksempler på væltede træer og buskads, som hører til i en urørt skov. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Jakob Ellemann-Jensen og Carsten Bach betragter nogle eksempler på væltede træer og buskads, som hører til i en urørt skov. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Døde træer og stubbe

Det kunne ministeren og miljøordføreren ved selvsyn kunne konstatere blot ved at krydse stien.

- Her ser vi netop de gamle træer, gamle stubbe og afbrækkede grene, vi skal have i fokus. Bevoksningen er betydelig mere varieret, der er lysninger, hvor underskoven kan vokse frem - og her er mange flere dyr: Biller og insekter i barken på de døende stubbe, harer og rådyr i den tætte underskov - ligesom dagens skovtur gav et kig på en ræve- eller grævlingegrav under konstruktion, fortalte skovridderen.

Her får egetræerne lov til at slås med bøgene om lyset og pladsen. En kamp, som bøgetræerne næsten altid vil vinde.

- Med mindre Skalsåen lige her engang imellem går over sine breder, for egetræerne kan meget bedre end bøgen klare store mængder vand.

Det er da heller ikke helt enkelt at forudsige, hvordan de nye danske stykker urørt skov vil se ud om hundrede år.

- Mit gæt er, at skovene til den tid vil se meget ud som det stykke skov, vi står i lige nu. Men det er muligt, at vi må træde til for at holde bøgetræerne lidt i ørene, sagde Peter Brostrøm.

Svampe, planter, smådyr og insekter vil få meget bedre livsbetingelser, når skoven får lov til at passe sig selv. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Svampe, planter, smådyr og insekter vil få meget bedre livsbetingelser, når skoven får lov til at passe sig selv. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Lange udsigter

Selv om alle intentionerne om en ny og vildere skov er store lige nu, har det alligevel lange udsigter, før resultatet af de initiativer, der netop bliver sat i gang, kan høstes.

- I virkeligheden kommer de færreste af os til selv at opleve den fulde effekt af vores nye, urørte skov, fortalte Peter Brostrøm. Og udpegede endnu et stykke Fussing Skov på mandagens skovtur.

Et stykke skov, der til forveksling lignede den kulturskov, hvor dagen var startet.

- Men det her stykke skov har faktisk fået lov til at passe sig selv i ganske mange år. Men det har altså ikke sat sig mange spor endnu: Bøgetræerne står stadig ranke og i lige rækker, og her er stadig ikke meget underskov til de mindre dyr. Lektien er, at sådan et skovprojekt vil tage rigtig mange år.

Derfor vil statsskoven bruge den kommende halve snes år på at forberede projekt "urørt skov".

- Først og fremmest vil vi fjerne alle de træer, der ikke hører naturligt til i en dansk skov. Det vil sige alle de amerikanske grantræer, der gennem årene er blevet plantet. Og sandsynligvis vil vi også "ødelægge" nogle af de eksisterende bøgetræer, så grene og kroner kan komme i gang med at blive nedbrudt i skovbunden, og vi kan skabe flere af de lysninger, der er så vigtige for fremkomsten af underskov og nye træer.

Nogle ville kalde det rod. Andre en fryd for øjet, når væltede træer får lov at ligge, så de kan blive til boliger, ly og føde for alverdens dyr. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Nogle ville kalde det rod. Andre en fryd for øjet, når væltede træer får lov at ligge, så de kan blive til boliger, ly og føde for alverdens dyr. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Ministeren til snigpremiere på "urørt skov"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce