Mød familien på tv i aften: Mor var på barsel - så blev far og søn sendt på kemokur

En glad familie i Kristrup. Mor Kathrine, far Michael og sønnerne Villads, Noah og Emil. Nu er tilværelsen atter lys. Foto: Annelene Petersen

Mød familien på tv i aften: Mor var på barsel - så blev far og søn sendt på kemokur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enten bliver familien splintret i atomer, eller også går man styrket ud af modgangen. Kathrine og Michael fra Kristrup er eksempel på det sidste. De klarede den sammen. Blev stærke. Men med det, de har været igennem, ved de også, at man aldrig skal tage noget for givet. Heller ikke livet.

RANDERS: Ulykkerne ramlede ned om hovedet på Kathrine Hvam Jørgensen, da hun havde barselsorlov med familiens tredje barn Villads.

Helt ubærligt, vil de fleste mene. For hendes mellemste barn Noah, der dengang var tre og et halvt år gammel, fik konstateret kræft. En melding, som er svær at forstå. For små børn får jo ikke kræft. De vokser op og bliver store og stærke.

Men Noah havde en kræftsvulst i sin mave. Ret stor endda for sådan en lille fyr.

- Tumoren var på 14 gange 14 centimeter og sad tæt på leveren. Havde fat i leveren, fortæller mor Kathrine, der dengang arbejdede som sygeplejerske på akutmodtagelsen på Regionshospitalet Randers.

Det var i sommeren 2014, hvor den lille familie havde købt hus på Marsk Stigs Vej i Kristrup og var i gang med at renovere huset, at den blev udsat for sygdom og prøvelser, som de fleste heldigvis slipper for.

Kathrine havde barselsorlov med håndværkere i huset, der bl.a. endevendte badeværelset efter vandskade, da bomben faldt. Lille Noah havde kræft.

Og ikke nok med det. Her i familien, der tæller de tre sønner Emil, Noah og Villads, der i dag er henholdsvis 11, 7 og 4 år, oplevede man det fuldstændig absurde, at både far og søn modtog kemobehandling på samme tid.

Kun en måned efter, at Noah havde fået konstateret kræft, fik far Michael nemlig at vide, at hans kræftsygdom, som han ellers var sluppet af med, var blusset op igen.

Far fik fjernet sin svulst i november samme år, mens Noah først var begyndt på sin behandling, der skulle strække sig over to år.

Blev sendt til Houston

Mens Michael skulle komme til kræfter efter sin operation, konstaterede lægerne på Skejby, at de ikke kunne helbrede Noah. Men de mente, at det kunne man i Houston i Texas, hvor man råder over strålekanoner med partikel-terapi, der er langt mere effektiv og skånsom end den teknik, man kan benytte på danske hospitaler.

I januar 2015 hankede Kathrine op i sin lille familie, hvor Michael endnu ikke var kommet sig oven på sin operation, og fløj til USA.

- Min far tog med derover og var der i de første tre uger. For Michael måtte jo ikke løfte på børnene eller kunne hjælpe med alt det praktiske, fortæller Kathrine, der også fik support af sin faster, da far rejste hjem.

I otte uger modtog Noah behandling på et stort hospital i Houston, der bl.a. har specialiseret sig i kræftbehandling.

- Det var en fantastisk god tid. Vi fik ret hurtigt det praktiske til at fungere. Hospitalet var giga-stort. Jeg tror, de modtog flere tusinde nye patienter dagligt. Hovedparten fra udlandet, fortæller Kathrine, der har mange positive og livsbekræftende oplevelser med fra Houston.

- Vores kontaktlæge kunne for eksempel fortælle os, at han havde gået i klasse med USAs tidligere ambassadør i Danmark, Rufus Gifford.

- Vi følte, at vi var i de bedste hænder. Og vi tog jo derover med troen på, at dette her var helbredende og ikke livsforlængende behandling, siger Kathrine, der i sit inderste naturligvis også var bange.

- Den tanke, at vi ikke vidste, hvad vi kom hjem med efter behandlingen, strejfede mig ofte. Det er svært ikke at tænke sådan, når man er så max presset, som vi var.

Grufulde døgn

Vel hjemme igen påbegyndte Noah atter kemo-kure på Skejby. Her kunne lægerne i juni 2016 konstatere, at Noahs tumor var skrumpet så meget, at lægerne kunne operere.

Behandlingen var lykkedes. Alt var godt.

Den lille dreng blev overført til Rigshospitalet i København, hvor kirurgerne skulle fjerne hans svulst. Men så ramlede det igen.

Da Noah havde været på operationsbordet i nogle få timer, blev Michael og Kathrine kaldt til samtale med kirurgerne.

Deres melding var ubærlig.

- Vi fik at vide, at de havde åbnet Noah og konstateret, at kræften var blusset op. De kunne ikke operere. Noah skulle i ny kemo-behandling på Skejby.

Kathrine indrømmer, at på det tidspunkt gik de nærmest i panik. De havde været igennem så meget og stod så tæt på målet. Og så dette her.

Begge røg ned i kulkælderen, lige indtil om aftenen, da de atter tilbage i Randers fik en opringning, de aldrig vil glemme.

- Prøverne på Rigshospitalet viste fejl. Der var ikke opstået nye kræftceller. Lægerne kunne operere.

Operationen tog ialt ni timer.

17. juni 2016 fjernede kirurgerne Noahs svulst og to tredjedel af hans lever.

Imens sad hans forældre og ventede. Og ventede. Gik en tur. Men sad mest foran sygehuset og ventede på at blive kaldt op til deres lille dreng.

Det øjeblik, hvor forældre og barn blev genforenet, er mejslet ind i forældrenes hukommelse.

Noah derimod, har ikke så mange erindringer om, hvad han egentlig har været igennem. Det er de voksne, der bærer på den del.

Selvom han har grædt, når noget har gjort ondt, har han hverken læge- eller nåleskræk. Han er tillidsfuld, når han skal til kontrol, som bliver stadig mere sjælden. Nu er det hver tredje måned.

Hvordan klarede de den?

- De slipper os mere og mere, siger hans mor, der kan tænke tilbage på en tid, hvor ulykkerne kom væltende ind over den lille familie med en sådan kraft, at man som udenforstående tænker: Hvordan klarede de den?

Måske er det, fordi både Kathrine og Michael evner at se det positive i tilværelsen. Også når den byder på massiv modstand. Måske fordi de koncentrerede sig om aldrig at miste håbet.

Man griner med sit barn - græder indvendig, når barnet græder. Heldigvis er der blevet grinet godt og grundigt undervejs i forløbet. Mor og far har da løbet rundt med Noahs dropstativ, når Noah spurtede rundt på hospitalsgangene på cykel. Sidst men ikke mindst har familien mødt fantastisk opbakning fra familie og venner.

- Det første halve år lavede vi nærmest ikke selv aftensmad. Der blev virkelig spændt et sikkerhedsnet ud under os. Hvad vi er utrolig taknemmelig for, konstaterer Kathrine, der kan tage sig selv i at være taknemmelig over at skulle smøre tre madpakker om morgenen - en til hver af drengene.

For i dag fungerer familien normalt. Brikkerne er faldet på plads. En måned efter den vellykkede operation begyndte Noah at gå i børnehave. I dag går han i skole og spiller fodbold i Kristrup Boldklub.

Hans erindring om familiens sværeste tid er kun svag. Men jo ældre han bliver, des mere erkendelse får han. Og i dag kan han i en tænksom stund godt sige: - Mor. Jeg kunne sagtens være død. Ikke?

Torsdag 30. august klokken 21 kan du på Kanal 4 se familien i tv-programmet "Din sang", hvor den bliver hyldet med en sang fra Wafande.

Mød familien på tv i aften: Mor var på barsel - så blev far og søn sendt på kemokur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce