Randers markerer 75-året for henrettelsen af Hvidstengruppen

Henrettelsespælene, som de dødsdømte blev stillet op ad, i Ryvangen. Foto: Nationalmuseet København

Randers markerer 75-året for henrettelsen af Hvidstengruppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Museum Østjylland åbner lørdag 29. juni særudstillingen "Modstand", der fortæller den gribende historie om gruppen, dens medlemmer og dens arbejde. Og i Hvidsten nedlægger dronning Margrethe samme dag krans i mindelunden, hvor de otte medlemmer ligger begravet. Det er en historie, der aldrig vil dø.

Randers: De var ganske almindelige mennesker, der boede i en helt almindelig dansk landsby. Men deres skæbne vil vi aldrig glemme. Den har ikon-status. Den rummer alle tragediens dramatiske elementer, hvor mennesker må dø i deres kamp mod det onde.

Og det er den historie med følelserne i spil, som Museum Østjylland i Randers vil fortælle med udstillingen "Modstand", der åbner lørdag 29. juni, 75-året for henrettelsen af Hvidstengruppen i Ryvangen. Samtidig viser den forbindelserne fra Hvidsten og Randers til resten af modstandsbevægelsen i Danmark.

Og begge spor, det følelsesmæssige såvel som det faktuelle, bliver sat i perspektiv af tre træpæle, nemlig de originale henrettelsespæle fra Ryvangen, som normalt opbevares på Frilandsmuseet. Nu vises de historiske pæle for første gang uden for København.

Og de sættes i scene af en lydkulisse, hvor en stemme læser de afskedsbreve op, som Hvidstengruppens medlemmer skrev til deres kære, umiddelbart inden de blev kørt ud til Ryvangen og blev stillet op ad pælene og skudt.

Hvidstengruppen
Var besættelsestidens første modtagegruppe.Blev stiftet på opfordring af faldskærmsmanden Ole Geisler, der havde brug for folk til at tage imod forsyninger fra England.

Gruppen blev dannet omkring Fiil-familien med kroejer Niels Fiil, hans søn Niels og hans svigersøn Peter i marts 1943.

Otte mænd blev henrettet i Ryvangen 29. juni 1944.

De otte var: Søren Peter Kristensen, Albert Iversen, Niels Nielsen Kjær, Johan Kjær Hansen, Henning Andersen, Marius Fiil, Peter Bergenhammer Sørensen og Niels Fiil.

Der er skrevet bøger om Hvidstengruppen.

I marts 2012 var der premiere på filmen "Hvidsten Gruppen", som er en af de mest sete danske film med godt 800.000 solgte billetter.

Regnar Grasten, der producerede filmen, er i gang med indspilningen af en efterfølger, hvor der fokuseres på tiden efter henrettelsen og på krokonen Gudrun Fiil, der mistede sin mand, sin søn og svigersøn, mens hendes to døtre Tulle og og Gerda kom i tugthus. Desuden skulle hun tage sig af Tulles lille datter, ligesom hun skulle køre kroen videre.
Henretelsespælene er nu kommet til Randers, hvor de udstilles på Museum Østjylland. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Henretelsespælene er nu kommet til Randers, hvor de udstilles på Museum Østjylland. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Eviggyldig historie

- Det er en både gribende og tragisk historie med voldsomme konsekvenser for det lille bysamfund i Hvidsten og omegn, der med et mistede otte af sine mænd, siger museumschef Jørgen Smidt-Jensen, der finder det relevant at have de historiske pæle med i udstillingen, selv om det kan virke brutalt.

- De hører med til historien om Hvidstengruppen. Og jeg er glad for, at vi kunne låne dem, siger museumschefen.

Han hæfter sig også ved afskedsbrevene, som afrunder udstillingen.

- Det er stærke sager. Man kan ikke undgå at blive berørt af dem. De er så nøgterne. De får taget afsked med deres familie. De er afklaret med deres situation. De ved, de skal dø umiddelbart efter. Alligevel anviser de også praktiske ting, som hvem der skal arve deres tøj, siger Smidt-Jensen, der har allieret sig med historikeren og forfatteren Niels-Birger Danielsen, der tager sig af udstillingens faglige indhold. Danielsen er netop nu aktuel med et stort firebindsværk om den danske modstandsbevægelse.

Program for 29. juni
Randers:Kl. 10: Museum Østjylland: Udstillingen "Modstand" åbnes af skuespilleren Bodil Jørgensen. Sangeren Niels Skousen optræder med nummeret "Ryvangen". Kan ses til 27. oktober.

Kl. 22: Kulturhuset: Open Air-biograf, hvor filmen "Hvidsten Gruppen" vises.

Hvidsten:

Kl. 14: Mindelunden: Kransenedlæggelse med deltagelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.

15.15: Gudstjeneste i Gassum Kirke.

Kl. 17: Hvidsten Kro: Foredrag af Bodil Jørgensen.
Kroparret Gudrun og Marius Fiil på Hvidsten Kro var kendt på egnen som gæstfrie og flinke mennesker. Arkivfoto
Kroparret Gudrun og Marius Fiil på Hvidsten Kro var kendt på egnen som gæstfrie og flinke mennesker. Arkivfoto

Randers som arsenal

Udstillingen rummer meget tekst og egentlig ikke så mange genstande, som vi sædvanligvis møder på et historisk museum.

Den er bygget op som en labyrint med sorte vægge, hvor små tableauer viser genstande, der har med såvel den danske hverdag som modstandsbevægelsen at gøre. En lyd- og lysinstallation illustrerer, hvordan nedkastningen foregik på heden uden for Hvidsten, kaldet Mustard Point.

- Folkene fra Hvidsten var den første gruppe og i perioder den eneste, der tog imod forsyninger fra England. I de nedkastede containere var der foruden våben og plastisk sprængstof også penge og andre ting, som sabotørerne havde brug for. Det blev alt sammen fragtet ind til Randers, der blev arsenal for store dele af den danske modstandsbevægelse. Med udgangspunkt i Hvidsten og Randers kan der derfor trækkes tråde til vigtige sabotagehandlinger i hele landet, fortæller Jørgen Smidt-Jensen.

Uden had og bitterhed

Udstillingen tager ikke stilling til, hvorvidt Hvidstengruppens arbejde og den danske modstand havde betydning for krigens afslutning. Nogle historikere har peget på, at Hvidstengruppens fatale skæbne var årsag til folkestrejken i København i efteråret 1944, andre at sabotagehandlingerne ikke vendte krigslykken, men at krigen blev afgjort ude på de store slagmarker i øst og vest. Rusland og Frankrig.

Historieforskning har vist, at militærpolitisk havde sabotagerne ikke så stor effekt, som først antaget. Derimod havde de enorm stor ideologisk og politisk betydning, som en befolkning og eftertid kunne spejle sig i.

- Og det er i det lys, vi også skal se Hvidstengruppen. Det var mænd, der tog stilling. De viste, at alting ikke er ligegyldigt. At man nogle gange må betale dyrt, ja endda med livet, for at andre kan leve. Og de gjorde det uden bitterhed og had. Det er jo netop det stærke ved fortællingen om Hvidstengruppen, siger Jørgen Smidt-Jensen, der er klar over, at en udstilling om modstandsbevægelsen er et følsomt emne, som mange har en mening om.

- Det er et emne, som rigtig mange nørder sig ned i og har en holdning til. Vi vil med vores udstilling vise såvel det følelsesmæssigt dramatiske som det nøgterne faktuelle stof, siger Jørgen Smidt-Jensen, der har "Modstand" på repertoiret sommeren over.

Randers markerer 75-året for henrettelsen af Hvidstengruppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce