Rektor gik i protest over besparelser: - Vi forstår hans reaktion, lyder det i Horsens og Tørring

- Vi er taxameter-styrede og får et beløb for hver elev. Det er politisk bestemt, og det retter jeg mig efter. Men besparelserne er en udfordring, siger rektor Flemming Steen Jensen, Horsens Statsskole. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Rektor gik i protest over besparelser: - Vi forstår hans reaktion, lyder det i Horsens og Tørring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En Viborg-rektors afsked med sit hverv blev til en landshistorie i den forløbne uge. Gymnasie-rektorerne i Horsens og Tørring forstår motiverne, men de har dog ikke planer om lignende drastiske skridt. De finder andre veje ud af de udfordringer, årlige besparelser på to procent skaber.

Horsens: "Vi forstår hans reaktion", "et drastisk skridt at tage", "vi har valgt en anden vej".

Sådan lyder nogle af meldingerne fra gymnasierektorer i Horsens og Tørring efter en uge, hvor uddannelsesbesparelser blev et nationalt tema.

En opsigelse i Viborg når som regel ikke landet rundt, men sådan gik det, da Mads Bendix Fjendsbo, rektor på Viborg Gymnasium og HF, sagde stop forleden.

Han vil ikke længere føre de politisk vedtagne besparelser ud i livet. Tommelskruerne er strammet så hårdt, at rektoren ikke kan se sig selv i jobbet længere, lyder hans argumentation.

- De besparelser, der stadig venter, kommer til at gøre ting ved undervisningen og kvaliteten, som jeg ikke kan stå inde for, siger han i et interview, Folkebladet bringer i dag.

Det såkaldte omprioriteringsbidrag, der i perioden 2016-2021 skræller to årlige procent af gymnasiernes budgetter, er det ene ben i Mads Bendix Fjendsbos kritik. Det andet er mængden af bureaukrati og dokumentationskrav, som ifølge ham "er steget helt vildt".

Vi har set på forberedelsetid, rettetid - tingene rundt om undervisningen. Vi har lavet besparelser i dialog med medarbejderne, og lærerne løber stærkere end før.
Henriette Hartoft Andersen, rektor på Horsens Gymnasium
Tørring-rektor Johannes Grønager samme med en elev, da to procents besparelserne første gang blev kendt i 2015. De blev sat i værk i 2016 og har kørt årligt siden. Arkivfoto
Tørring-rektor Johannes Grønager samme med en elev, da to procents besparelserne første gang blev kendt i 2015. De blev sat i værk i 2016 og har kørt årligt siden. Arkivfoto

- Vi gør noget andet

Flemming Steen Jensen er rektor på Horsens Statsskole, det største gymnasium i lokalområdet. Han siger:

- Jeg kender Mads som en dygtig og god kollega, og jeg forstår hans reaktion. Gymnasierne er pressede. I Horsens har vi valgt at gøre noget andet - vi lægger gymnasierne sammen. Det er vores reaktion på kravene, og vi forventer at undgå fyringer.

Horsens Statsskole måtte afskedige to medarbejdere i 2016, men ellers har målet været at skære så langt fra undervisningen som muligt. I stedet er bygningsdrift, administration, ledelse med mere gået efter med tættekam, forklarer rektoren.

Statsskolen og Horsens Gymnasium i sydbyen er fra 1. januar 2020 formelt én institution - til en start på separate adresser. Den fysiske samkøring sker i august 2021 på Horsens Statsskoles nuværende matrikel.

- Vi er taksameterstyrede og får taksameter per elev. Det er politisk bestemt, og vores opgave er at gøre hver enkelt elev så dygtig som muligt. Vi er udfordret af omprioriteringsbidraget, men det er andre offentlige sektorer som eksempelvis sundhedsvæsnet også. Vi gør vores bedste for at løse opgaven tilfredsstillende, siger Flemming Steen Jensen.

- Jeg har været i gymnasiesektoren i 25 år, og vilkårene er skærpede, siger Henriette Hartoft Andersen, rektor på Horsens Gymnasium i sydbyen. Arkivfoto
- Jeg har været i gymnasiesektoren i 25 år, og vilkårene er skærpede, siger Henriette Hartoft Andersen, rektor på Horsens Gymnasium i sydbyen. Arkivfoto

- En modig beslutning

Hos den kommende "ægtefælle", Horsens Gymnasium, lyder reaktionen fra rektor Henriette Hartoft Andersen:

- Selvfølgelig har jeg respekt for Viborg-rektorens beslutning. Den er modig. Jeg kender ikke økonomien i Viborg, så derfor har jeg ikke mere at sige om det, men besparelserne rammer hårdt. Det er nu fjerde år med krav om to procent-besparelser, og det er en rundbarbering af gymnasieområdet.

Hun slår fast, at de to skoler i Horsens er veldrevne og har solid økonomi, så målet om et samlet kulturelt fyrtårn i byen er realistisk trods besparelser.

- Vi har ikke haft behov for fyringer. Vi har set på forberedelsestid, rettetid - tingene rundt om undervisningen. Vi har lavet besparelser i dialog med medarbejderne, og lærerne løber stærkere end før. Jeg har været i gymnasiesektoren i 25 år, og vilkårene er skærpet, siger Henriette Hartoft Andersen.

Hun vil gerne hive folk ud af den almindelige opfattelse, at der arbejdes hårdere og længere i den private sektor, og hun er glad for, at debatten kommer nu.

- Det må jeg sige. Og det lykkedes sundhedsvæsenet at komme af med kravet om besparelser på to procent, siger Henriette Hartoft Andersen.

Tørring-rektor: Det gør ondt nu

Kollegaen Johannes Grønager fra Tørring er rektor på et af de mindre gymnasier - uden udsigt til sammenlægning med naboer.

- Det er et drastisk skridt at tage, og jeg ville ikke selv gøre det, men jeg er enig i betragtningerne om omprioriteringsbidraget, siger Johannes Grønager om Viborg-kollegaens bratte exit.

- Besparelserne gør ondt nu. Til næste år er det 10 procent i alt, og vi skal kunne gennemføre undervisning med forsvarlig kvalitet. Man kan diskutere timingen - er den god eller dårlig? Men der er heldigvis politikere, der taler om at stoppe bidraget, også før 2021. Jeg håber på, at det er dem, der kommer til magten efter valget.

Tørring har haft glæde af en ekstra halv million kroner, som politisk er blevet bevilget til små gymnasier i Danmark, men der er foretaget - og varslet - afskedigelser i perioden, og en række job er ikke blevet genbesat, når ansatte er stoppet.

Tørring-rektoren og Henriette Hartoft Andersen taler nærmest med én stemme, når det gælder Mads Bendix Fjendsbos kritik af øget bureaukrati og dokumentation:

- Jeg oplever det ikke som en tidsrøver. Det er mere problematisk i forhold til menneskesynet. Det vigtigste er almen dannelse, evnen til at samarbejde og indgå i fællesskaber og det at blive demokratiske borgere. Det kan ikke måles. Men det er mere en ideologisk holdning, siger Johannes Grønager.

Henriette Hartoft Andersen slår fast, at hun er meget glad for jobbet som rektor, og at hun og kollegerne har "det allervigtigste job": at uddanne unge mennesker.

- Det er helt i orden at måle elevernes resultater, men det, der gør jobbet meningsfuldt, er at få det faglige og almendannelsen til at gå hånd i hånd. Og hvordan måler man almendannelsen?

Rektor gik i protest over besparelser: - Vi forstår hans reaktion, lyder det i Horsens og Tørring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce