Fokus på fællesskab: På ølejre betyder statussymboler ingenting

Anette Højmark fra Aarhus er med i Ølejrbevægelsens koordinationsudvalg og har været på ølejr hvert år de sidste 33 år. Arkivfoto: Morten Pape

Fokus på fællesskab: På ølejre betyder statussymboler ingenting

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring 3000 danskere bruger en uge af deres sommerferie på en af de 11 ølejre, der findes rundt omkring i landet. Ferieformen er primitiv og har fokus på afslapning og fællesskab.

Der er ingen strøm, ingen statussymboler og stort set ingen forpligtelser. Til gengæld er der masser af frisk luft, afslapning og fællesskab.

Hver sommer bruger cirka 3000 danskere en uge af deres sommerferie på at tage på ølejr. Der findes 11 lejre rundt omkring på de danske småøer. Lejrene er som regel fyldt op, og mange deltagere kommer igen år efter år.

En af dem er 69-årige Anette Højmark, der var på ølejr første gang for 33 år siden. De sidste 20 år har hunværet aktiv i Ølejrbevægelsen og med i koordinationsudvalget. Hun er afsted mindst én gang hvert år.

- Det startede faktisk med, at jeg var nyskilt og havde to børn - en teenager og et barn på under et år. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op med mig selv i min sommerferie. Jeg orkede ikke at sidde og kigge på en campingplads, mens børnene legede, og jeg skulle stå for alting selv, fortæller Anette Højmark, der blev opmærksom på ølejrene i en folder på biblioteket.

- Jeg prøvede det, og det var i den grad noget for mig at være på ølejr. Det var simpelthen så fedt, siger hun.

Anette Højmarks egne børn er for længst blevet voksne, så nu er det børnebørnene, hun har med. Forældrene er med, hvis det kan lade sig gøre. Faktisk mødte hendes datter og svigersøn hinanden på en ølejr for 15 år siden. I dag er de gift og har to børn.

- Det er et fantastisk sted at være, når man har børn, for uanset alder finder de sammen. Som forælder kan man vare læne sig tilbage og være voksen sammen med de andre voksne. Man skal ikke ud og arrangere ture og bruge penge, for det, der foregår, foregår bare der, fortæller Anette Højmark.

11 ølejr
Der er 11 ølejre i Danmark. Den nyeste er Endelave.Sæsonen strækker sig fra uge 24-34, og deltagerne er typisk afsted en uge ad gangen.

Lejrene har et sted mellem 40 og lidt over 100 deltagere. Det typiske deltagertal er på omkring 60.

Enkelte uger er børnefri, men langt de fleste henvender sig til både børn og voksne i alle aldre.

Voksne betaler knap 1100 kroner for at tage på ølejr i en uge, mens børn og unge slipper lidt billigere. Prisen er inklusiv kost og logi, der de fleste steder foregår i fællestelte.

Ølejrene arrangeres af Ølejrbevægelsen, som er et nonprofitforetagende.

Læs mere på oelejr.dk

Billig ferieform

Ølejrene er som regel meget primitive. De fleste steder bor man i store fællestelte, og man behøver ikke have meget andet udstyr med end tøj og sko.

- Det gør noget godt for fællesskabet, at vi er der på lige præmisser alle sammen. Der er ikke nogen, der har det fede udstyr, for de har ikke noget at bruge det til. Dem, der ingen penge har, er ligeså meget med i flokken som dem, der har penge nok.

- Når jeg kommer hjem efter en ølejr, tænker jeg tit: "hold da op, hvor har jeg mange ting". Det er der slet ikke på en ølejr. Det er dejligt at have en fornemmelse af at være fri for alt det, der fylder i hverdagen, siger Anette Højmark.

Det er samtidig er en meget billig ferieform. Det koster knap 1100 kroner for en voksen i en uge, og prisen dækker alle udgifter bortset fra lommepenge.

- Lejren er udelukkende baseret på frivillig arbejdskraft. Ingen skal tjene penge på det, og det er derfor, det kan gøres så billigt. Det er båret af entusiasme fra frivillige, siger Anette Højmark.

Nogle ølejre har temaer. For eksempel spiller deltagerne meget musik på Lyøs lejr, mens mange af aktiviteterne på Drejø tager udgangspunkt i bevægelse og spiritualitet. På Hjerk ved Limfjorden, hvor Anette Højmark plejer at komme, har de fokus på håndværk. Men man skal altså ikke regne med at have et stramt program fra morgen til aften.

- Jeg plejer at sige, at det er vigtigt, at vi laver så lidt som muligt. Når man ikke har en masse forpligtelser og ting, man skal gøre på et bestemt tidspunkt, giver det energi til at lave andre ting. At lave mad kan blive et dagsprojekt, og vi får jo gourmetmad, for når du kun skal lave aftensmad en gang på en uge og har en hel dag til at lave det, er det de lækreste ting, folk finder på, fortæller Anette Højmark.

Ikke nøgne og fulde

Mange vender tilbage til de samme ølejre år efter år, men det er Anette Højmarks indtryk, at der altid er plads til nye.

- Min erfaring er, at når det begynder at blive indspist, er der nogen, der bryder ud og der kommer nye til.

Hun opfordrer til, at man prøver at kigge forbi, hvis man er i et af de områder, hvor der bliver holdt ølejr.

- Vi plejer at være meget gæstfrie, for der kan være så mange fordomme om os. Men det er ikke så farligt, vi går ikke rundt uden tøj på og er hammerfulde, griner Anette Højmark og tilføjer, at det er de fordomme, ølejrenes gæster typisk møder.

- Selvfølgelig bliver der da drukket lidt øl og vin lige som alle steder, men vi er børnefamilier, så vi opfører os sådan, at alle børn kan være her, konstaterer hun.

Fokus på fællesskab: På ølejre betyder statussymboler ingenting

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce