Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Søster til udviklingshæmmet: - Jeg frygter, at han skal fryse ihjel

Jeanette Tikøb er storesøster til og værge for 41-årige Allan, som er udviklingshæmmet og bosat i Sølund. Hun er bange for, hvad der vil ske, efter bostedet er blevet pålagt at sikre ham fri adgang ud på alle tider af døgnet. Foto: Jens Thaysen

Søster til udviklingshæmmet: - Jeg frygter, at han skal fryse ihjel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeanette Tikøbs lillebror er svært udviklingshæmmet. Selv om han er fyldt 41 år, er han mentalt udviklet som et barn på 10 måneder. Alligevel skal han ifølge Socialtilsyn Midt have fri adgang ud fra sin lejlighed i Sølund. Hans søster frygter, at det kan koste ham livet.

Handikap: Den personlige frihed er ifølge Grundloven ukrænkelig. Men for 41-årige Allan, der er stærkt udviklingshæmmet, kan friheden ende med at blive fatal.

Allans søster og værge, Jeanette Tikøb fra Malling, frygter konsekvenserne af, at Socialtilsyn Midt har påbudt bostedet Sølund at sikre hendes lillebror fri adgang ud fra sin lejlighed.

- Jeg er bange for, at han skal åbne sin havedør, gå udenfor og fryse ihjel. Rent kognitivt ved han ikke, at han bare skal gå ind igen for at få varmen. Han kan slet ikke drage den slutning, fortæller hun.

Allan er født med en kromosomfejl, som i langt de fleste tilfælde er ganske uskyldig.

- I 95 procent af tilfældene vil den ikke give nogle gener overhovedet. I fem procent af tilfældene er der noget at se, og i to-tre procent af tilfældene bliver personen svært handikappet. Man ved ikke præcist hvorfor, fortæller Jeanette Tikøb.

Allan er kognitivt udviklet på samme stadie som et barn på 10 måneder. Hans motorik svarer til en tre-årigs, og derfor er han både nysgerrig og kvik på benene.

- Han er mobil nok til at løbe. Han er hurtig, og han er vild med biler. Når han kan høre en motor, der brummer, eller se lygterne, der lyser ... Det er det bedste i hele verden. Han går direkte til dem, og han er ikke bange for dem, fortæller Jeanette Tikøb.

- Jeg er bange for, at han skal åbne sin havedør, gå udenfor og fryse ihjel. Rent kognitivt ved han ikke, at han bare skal gå ind igen for at få varmen. Han kan slet ikke drage den slutning.
Jeanette Tikøb, søster til Allan.

Er allerede forsvundet

Indtil Socialtilsyn Midt kom på besøg i Sølunds Hus 15/16, hvor Allan bor, var havedøren i hans lejlighed udstyret med en nøglelås, som var låst af. I den indhegnede have, hvor Allan nyder at gynge eller lege, var havelågen sikret med en hasp, som han ikke kunne åbne uden hjælp.

De anordninger har tilsynet fundet i strid med lovgivningen. Derfor må haspen på lågen ikke længere bruges, og låsen på havedøren er skiftet ud med en vriderlås, som er nem at betjene.

Lykkes det Allan at slippe uset igennem havelågen, kan han på egen hånd sagtens nå både de trafikerede veje og de nærliggende søer.

- Han er ikke i stand til at holde hovedet over vand, så han vil kunne drukne på meget lavt vand. Han forstår det simpelthen ikke. Jeg har været ude at svømme med ham, og man bliver nødt til hele tiden at tage højde for, hvor han har sit hoved, ligesom med et lille barn, fortæller Jeanette Tikøb.

Han har allerede været forsvundet én gang.

- Medarbejderen, der var på vagt, var inde hos Allans sambo i maksimalt fem minutter. Allan sad bare og legede med sine legesager, men da medarbejderen kom ud igen, var han væk. De kunne ikke finde ham i en halv time, fortæller Jeanette Tikøb.

Personalet fandt ham ved et andet hus nogle hundrede meter væk, inde på Sølunds område, på den anden side af en parkeringsplads og en intern vej.

- Lad os sige, at han går ud om natten. Der er ingen alarm på hans dør, og haspen på hans havelåge skal være slået fra. Så kan han jo gå ud og forsvinde. Eller sidde lige uden for hans dør og fryse ihjel. Jeg synes, der er forfærdeligt. Og det er synd for personalet at skulle være vidne til. De her ting kommer jo til at ske på et tidspunkt, med mindre der bliver taget nogle forholdsregler, siger Jeanette Tikøb.

Systematisk omsorgssvigt

Jeanette Tikøb understreger, at hun i øvrigt er meget tilfreds med bostedet og dets personale.

- Allan har det så godt her. Han trives og har gjort det alle år, fortæller hun.

- Men Sølund er kommet i klemme. Og jeg ved, at det går personalet på. Der er medarbejdere, der har arbejdet her i ti og tyve år, og de tog ikke det her job for at yde systematisk omsorgssvigt. Så jeg kan også være bange for, at der er engageret personale, der vælger at stoppe, fordi de ikke kan eller vil være med til det. Det er et urimeligt stort ansvar at lægge på dem, mener hun.

Nyheden om socialtilsynets anvisning ramte Jeanette Tikøb i et nyhedsbrev i december. Kort før juleaften fik det hende til at skrive et langt opslag på Facebook, indledt med et foto af hende og Allan og ordene; "findes han næste jul?".

Opslaget er siden delt flere end 8800 gange og udstyret med 4800 kommentarer. Spørgsmålet om, hvorfor hun skrev opslaget, får hende til at trække vejret dybt ind, mens tårer langsomt stiller sig på vagt i øjenkrogene.

- Jeg skrev det, fordi det er helt galt, og fordi der skal gøres noget. Jeg havde brug for at lufte den her uretfærdighed, fordi jeg synes, at omverdenen fortjener at vide det. Jeg er overbevist om, at der er virkelig mange borgere i det her samfund, som egentlig ikke vil være med til, at vi behandler de udviklingshæmmede på den her måde, svarer hun.

Man skal turde at åbne loven for individuelle hensyn, så man kan give mentalt handikappede den grad af frihed, som de er i stand til at håndtere.

- Det er et dilemma. Jeg kan godt forstå, at udviklingshæmmede også skal have en grad af selvbestemmelse. Men jeg synes, at man skyder fuldstændigt over mål, når man giver dem rettigheder, som kan være farlige for dem. Jeg kan ikke forstå, at der ikke bliver taget højde for, at de her mennesker er udviklet som små børn, selv om deres krop har en anden alder. Det er jo hjernen, der styrer. Det er dér, vores dømmekraft sidder, siger Jeanette Tikøb.

Søster til udviklingshæmmet: - Jeg frygter, at han skal fryse ihjel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.