Telefoni startede i Danmark med 22 telefoner i København

Edith Iversen forograferet, mens hun passede Mesing Telefoncentral umiddelbart før, den blev nedlagt i 1972. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Hørning Veng


Telefoni startede i Danmark med 22 telefoner i København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Telefoni var et statsligt anliggende, som staten fik eneret på i 1897.

Alexander Graham Bell var en skotsk-amerikansk opfinder, som fik patent på telefonen i 1876.

Han er oftest blevet betragtet som værende opfinder af telefonen, men Antonio Meucci havde allerede i 1860 fået systemet til at virke, han fik dog ikke søgt patent på det.

Bell var ikke sen til at udnytte sit patent, så i 1877 startede han Bell Telephone Compagny i Boston, USA, blandt andet med hjælp fra sin svigerfar.

Telegrafen var allerede ret udbredt på det tidspunkt, men med det, at man med telefonen kunne tale med hinanden i stedet for at skulle skrive et telegram, få en telegrafist til at oversætte til morsekode, taste det ind med sin morsenøgle, signalerne ført over lange luftledninger frem til et centralt sted, hvor de blev aflyttet og skrevet ned i et papirtelegram og transporteret ud til modtageren - så var fordelene ved telefonen store.

I Danmark startede en vis hr. Severin Lauritzen 'Kjøbenhavns By- og Hustelegraf' i 1879 med telefonforbindelser mellem kontorer og fabrikker, og i 1881 blev den første central indviet med 22 abonnenter i det indre København. Anlægget var ejet af Bell.

Den danske bank- og industrimand C. F. Tietgen så perspektiverne i telefonen og arbejdede på at få telefonien på danske hænder, hvilket skete for de københavnske net i 1881 som 'Kjøbenhavns Telefon-Selskab", som i 1882 skiftede navn til "Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, KTAS ".

Denne idé blev efterfulgt i mange mindre selskaber rundt om i landet, især i de større byer.

I 1890'erne var der således 57 regionale selskaber i Danmark, og da telefon-kommunikation var ved at være af stor samfundsmæssig betyding, besluttede man i 1897 i Rigsdagen, at telefoni var et statsligt anliggende, som staten havde eneret på.

Denne eneret blev brugt til at give koncession til større private regionale selskaber.

I år 1900 var der således 11 koncessionerede selskaber, i 1922 kun syv, og i 1947 kun tre, nemlig:

1. KTAS: Københavns Telefonselskab A/S, som dækkede Sjælland og de fleste tilknyttede øer incl. Bornholm.

2. FKT: Fyns Kommunale Telefonselskab A/S, som dækkede Fyn og dertilhørende øer.

3. JTAS: Jydsk Telefon Aktieselskab, som dækkede Jylland fra før genforeningen i 1920.

P&T, Post og Telegrafvæsenet, som jo var statslig, tog sig selv af Sønderjylland efter genforeningen, samt Møn.

Denne ordning bestod indtil Folketinget i 1990 blev enig om at skabe et landsdækkende teleselskab - et konkurrencedygtigt selskab overfor de fremtidige udfordringer og udenlandske teleselskaber.

Det med luftledninger var fælles for både telegrafen og telefonen, og da telefonen mere blev en ting, man havde i firmaet eller hjemmet, skulle der rigtig mange tråde i telefonpælene til for at få det til at nå sammen.

Det var nødvendigt at oprette centraler, hvor telefontrådene fra kunderne endte, og hvor 'telefonisten' så kunne koble forbindelsen til modtageren, hvis det var indenfor samme central, opkaldet gjaldt.

Ellers skulle der kobles op på en mellemcentral-forbindelse, hvor der sad en telefonist i den anden ende og lavede den fornødne viderekobling mod modtageren af opkaldet og holdt styr på længden af samtalen for afregningen.

Ved længere afstande kunne det således blive ret mange viderekoblinger for at få en samtale igennem.

Efterhånden blev teknikken videreudviklet, og man kunne automatisere centralerne, så abonnenterne selv kunne dreje det ønskede nummer på telefonen.

En del af de mindre centraler blev så nedlagt, og abonnenterne flyttet til lidt større koncentrationer, hvor teknikken blev opstillet.

På den tid begyndte man også at erstatte luftledningerne med kabler, der blev gravet ned i jorden.

De mange mennesker på de manuelt betjente centraler måtte se sig om efter andet arbejde, men de havde udfyldt et opstået behov i en periode.

Telefoni startede i Danmark med 22 telefoner i København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce