Århusiansk cykelsport gennem 100 år

Århus Cyklebane, Juni 1940. Den nye cykelbane i Århus indvies.

Århusiansk cykelsport gennem 100 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatter Peter Kjeldsen ruller i ny bog - »Sidste Omgang« - historien bag og om århusiansk cykelsport gennem 100 år ud på indlevende vis.

1958. Der er seksdagesløb på vinterbanen i Aarhus Hallen, luften er tyk af tobaksrøg, en stank af sved og humle:

ILLUSTRERET TIDENDE 1/99: Starten er gået til 1000-meteren i enkeltstart ved OL i Muenchen. Niels Fredborg vandt guld.
ILLUSTRERET TIDENDE 1/99: Starten er gået til 1000-meteren i enkeltstart ved OL i Muenchen. Niels Fredborg vandt guld.
Foto: SVEND ÅGE MORTENSEN/Scanpix Danmark

Selve løbet adskiller sig ikke fra de foregående års løb. Rytterne laver de sædvanlige klovnerier og har de sædvanlige indbyrdes skænderier, og publikum drikker sig fulde og forsøger ar snige sig til at køre et par omgange på banen, inden de vælter og bliver smidt ud, men ind imellem bliver der også kørt cykelløb, og da skuespilleren Osvald Helmuth, der spiller titelrollen i »Den Politiske Kandestøber« på Århus Teater, skyder løbet af fredag den 10. januar klokken 23.00, kan jubelen bryde løs i hallen, for vinderne er nemlig det nydannede par numemr syv, Kay Werner og Palle Lykke.

Aarhus Hallen ligner næsten »de gode gamle dage«, der kun ligger to-tre år tilbage, da par nummer syv kører æresrunde med laurbærkransene om halsen, og der er ikke et øje tørt i hallen, da den unge Palle Lykke går til mikrofonen og med grådkvaldt stemme først takker Kay Werner for samarbejdet og siden takker sin gamle farmor, fordi hun har tildelt ham 50 kroner i præmie for hans gode kørsel. Selv Kay Werner, der ikke har for vane at vise sine følelser i utide, må fælde en tåre, da hans unge makker - og det halve af Aarhus Hallen - giver følelserne frit spil.

Superlativerne kommer i brug, og sportsjournalisternes manglende jordforbindelse bliver udstillet, da en lokal avis dagen efter skal beskrive euforien i Aarhus Hallen:

De ni løb på vinterbanen fremstår stadigvæk - som samlet pakke - som den måske største, mest opsigtvækkende sportsbegivenhed i byens historie. Det er ingen almindelig sportsbegivenhed, mere en kæmpe folkefest, hvor kendisser og almindeligt godtfolk hamrer øl og spiritus ned i stride strømme, og rytterne ofte heller ikke holder sig tilbage i løjerne.

Tiden løber dog fra det spøjse koncept, fordi det sportslige inticament efterhånden fortoner sig i halbal-stemningen.

Men beskrivelsen af århusiansk cykelsports stolte historie er også meget mere end rundtossede ryttere på verdens mindste vinterbane. Der er rigtig meget fyld:

Fra pionerårene i 1880'erne til storhedstiden - rent sportsligt - i 1960erne og 70erne, hvor stjerner som OL-guldvinderne Niels Fredborg og Gunnar Asmussen og verdensmesteren Ole Højlund hev medaljer og berømmelse hjem til byen. Og hvor de mange lokale cykelfanatikere dyrkede deres helte som guder og ikke mindst strømmede ud til de mange store løb på den dengang så charmerende Aarhus Cyklebane.

Som Niels Fredborg skriver i forordet til bogen, så har cykelsporten »været et adelsmærke for det århusianske idrætsliv«.

De første cykler - eller velocipedere, som de hed dengang - kommer til Danmark i slutningen af 1860'erne, og fra 1869 er det også muligt at anskaffe sig en sådan sag hos C. Jensen og Comp.'s Nye Jernstøberi i Vestergade i Aarhus, der i Århus Stiftstidende reklamerer med, at de har »paabegyndt en Fabrikation af den nye Løbemaskine, der er et ikke blot hurtigt, men ogsaa net og let Befordringsmiddel«.

Den første cykleklub, der bliver til i og omkring Aarhus, er Aarhus Bicycle Club, der bliver dannet 23. januar 1883. Ídemanden bag er efter alt at dømme boghandler Th. Thrue, og på den stiftende generalforsamling er det et andet kendt ansigt i bybilledet, stentrykker Arthur Hvilsted, der bliver valgt som formand. Kontingentet lyder på fem kroner, så det er kun for de mest velbjærgede århusianere at blive medlem af klubben, hvor en stor del af pengene bliver brugt på at vedligeholde klubbens helt egen cykelsti, der løber langs med jernbanesporet ved Riis Skov.

Ambitionsniveauet og sporten vokser hurtigt i takt med, at cyklerne konstant undergår tekniske forbedringer, og specielt den klassiske og til tider meget hidsige rivalisering mellem Aarhus og København får også hurtigt hjul at rulle på, da man begynder at arrangere løb i det jyske, som i 1892, hvor det første »Jyllandsløbet« - fra Fredericia til Aalborg og retur igen - bliver afviklet.

I CYKLISTEN - et af datidens mange magasiner om cykling - står for eksempel følgende skrevet:

»Lad det nu blive en sag hvorom Hundreder af Jyder flokke sig, saa det alene bliver et« jysk løb«. Dermed mener jeg ikke, at vi skulle formene andre at tage del, nej, tvært imod, lad dem bare komme: Fynbo, Kjøbenhavner, Kulsvier, Lollik, Bornholmer, ja »lad dem komme, hvo som komme vil«; men et maa Jyderne være enige om, det: at kjøre dem agterud alle tilhobe.«

Kimen til en ondsindet rivalisering var lagt - og skulle især springe ud i fuld flor op gennem 50'erne og 60'erne.

Som da DM i sprint i 1963 skal afgøres på Aarhus Cyklebane, hvor der er lagt op til et drabeligt opgør mellem århusianerne og de bedste ryttere fra hovedstadens Ordrupbane:

»De københavnske sprintere har ikke glemt nederlaget i Odense året før, og stemningen er da også meget dårlig imellem de implicerede ryttere og ledere, hvilket resulterer i et hav af protester på kryds og tværs og til sidst kuliminerer i, at den tidligere Aarhus-rytter Mogens Lindby, der nu er tilknyttet Ordrupbanen, bliver bortvist fra inderkredsen under stor tumult«.

Jo, det har aldrig været kedeligt, når de ofte så excentriske pedaltrampere har kæmpet om at komme først over stregen, hvad enten det har været på banen eller på landevejen.

I det hele taget er århusiansk cykelsport - hvilket »Sidste omgang« i den grad står inde for - rig på dramatiske beretninger og store personligheder.

Der er legendariske Thorkild Ellegaard, godt nok født på Fyn, men en usædvanlig populær rytter i det århusianske, der lægger fundamentet til en imponerende karriere (seks verdensmesterskaber, 24 DM-titler, red.), da han i sommeren 1896 foran 3000 regnvåde tilskuere på Aarhusbanen i Risskov - i en alder af blot 19 år - vinder Aarhus Bicycle Clubs vandrepokal.

Der er brødrene Gissel - Børge, Knud, Svend, Aksel og Hans - der alle gør sig på højeste niveau, såmænd får et løb opkaldt efter dem; den legendariske alt-mulig-mand banemester Gerhard Friis; der er August Petersen, der ender sine dage i 1944, da han bliver likvideret af håndlangere for den tyske besættelsesmagt; »Kansleren«, Helmer Nielsen, banechef og træner, der styrer sine ryttere med hård hånd; massøren Svend Aage Johansen - i folkemunde »Snaps« - der i mange rejser Europa tyndt for at hjælpe de bedste århusianske ryttere ;og der er profiler som Herion Mariager, Børge Mortensen, Ejvind Holmstrup, Kay Werner og Per Sarto.

Listen er lang. Historierne mange.

Og så er der de navne, der måske fylder allermest i de moderne cykelfans bevidsthed:

Eksempelvis Niels Fredborg, der i løbet af sin flotte karriere vinde både OL-guld, sølv -og bronze samt verdenmesterskaber i 1000 meter på tid, og i 1963 i en alder af blot 16 år bliver den yngste danske seniormester nogensinde i sprint, da han på Aarhus Cyklebane besejrer det københavnske trumfkort, Flemming Jensen, foran 5000 ellevilde tilskuere, der taktfast råber »Fredborg, Fredborg, Fredborg« ned mod deres nye superhelt. Igen går bølgerne højt inde i inderkredsen, gæsterne fra hovedstaden er skuffede og oprørte, og Preben Duckert, som Fredborg slår i to afdelinger i semifinalen kommer blandt andet med følgende sløje forklaring:

»Fredborg besejrede mig kun, fordi publikum hujede af mig!«

I alt bliver det til 26 danske mesterskaber til Niels Fredborg, der efter et alvorligt styrt indstiller sin karriere i 1980. Betegnelsen som måske dansk - i hvert fald århusiansk - cykelsports største navn nogensinde er ikke helt ramt ved siden af.

En anden nulevende århusiansk kæmpe er Gunnar Asmussen, der var del af det danske hold, der ved OL i Mexico i 1968 vandt guld i fire kilometer forfølgelsesløb. Vel en af de mest kontroversielle medaljer, der nogensinde er vundet hjem til Danmark, for de rød-hvide bliver klart besejret af de vesttyske forhåndsfavoritter i finalen. Men imens tysklerne jubler over deres guldmedaljer bliver Mogens Frey, der også var en del af det danske hold, af belgiske ryttere gjort opmærksom på, at et par tyskere har skubbet til hinanden på den sidste omgang, og det er ifølge det strikse reglement forbudt. Så træner Helmer Nielsen kontakter omgående dommertårnet, løbsjuryen har faktisk allerede spottet »forbrydelsen« og kan herefter over højtaleranlægget meddele, at det er altså er Danmark, der vinder guld: Tyskerne er diskvalificeret, og de er rasende.

Knud Esmann skriver bl.a. følgende i sin reportage i Århus Stiftstidende:

»Var det et sportsligt justitsmord? Spørgsmålet kan besvares med et klart: Nej. Vesttysklands hold i 4000 meter forfølgelsesløb overtrådte reglerne, og derfor blev det diskvalificeret.«

Den mest dramatiske historie i beretningen om århusiansk cykling er den nordiske mester på landevej Knud Enemarks tragiske død under holdløbet under OL i Rom 1960. Det er en varm dag, over 40 grader i skyggen, og det danske mandskab får allerede problemer efter 60 kilometer, da Jørgen B. Jørgensen får et ildebefindende og ikke kan fortsætte. Danskerne ligger på fjerdepladsen, da Knud Enemark fra Aarhus Amatør Cykleklub med 20 kilometer tilbage begynder at sakke bagud, han råber, han er svimmel, og holdkammeraterne Vagn Bangsborg og Niels Baunsøe forsøger at hjælpe ham, holde ham på cyklen. Til sidst holder de fast i Enemark, så han ikke skal styrte, men da de på et tidspunkt slipper, sker det alligevel, og Aarhus-rytteren hamrer hovedet ned i asfalten.

Knud Enemark bliver indlagt, hvor det konstateres, at den kun 24-årige rytter er ramt af hedeslag, og ved styrtet har pådraget sig kraniebrud og en hjerneblødning. Sidst på eftermiddagen erklæres han død. En hel cykelverden er i chok.

Historien om de århusianske ryttere er fuld af op -og nedture. I dag har den gamle cyklebane det ikke alt for godt, ja, den lider, mens der igen er kommet godt gang i sagerne ude på landevejene, hvor flere lokale navne gør sig nationalt og internationalt, og motionisterne pruster derudad som aldrig før.

Kim Andersen og Gert Frank er de mest markante århusianske navne i nyere tid. Dem levnes der ikke så meget plads til i »Sidste omgang«, der som titlen mere end antyder, at cykelsporten i Aarhus har set sine bedste dage.

Det er nok ikke helt forkert.

Århusiansk cykelsport gennem 100 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
AGF: SENESTE VIDEO
Afspil video
Lars Jacobsen om David Nielsen: Han var én, jeg aldrig troede ville blive Superliga-træner
Der var fest og farver over David Nielsen som spiller. Hør hvad Lars Jacobsen har at sige om David Nielsens transformation fra spiller til træner.
Afspil video
Highlights: FC Nordsjælland sejrede efter sent AGF-selvmål
FC Nordsjælland vandt mandag aften 1-0 hjemme mod AGF på et sent selvmål.
Afspil video
Highlights: Højers to sublime langskudsmål sikrede AGF sejren
Casper Højer Nielsen scorede to flotte mål i AGF's 2-1-sejr hjemme over Vejle.
Afspil video
Highlights: AC Horsens forlængede AGFs nederlagsstime til tre kampe trods Spelmann-genialitet
AGF er blot tre point fra bunden i Superligaen efter endnu et nederlag, og denne gang var det mod Bo Henriksens tropper fra Horsens.
Afspil video
Highlights: Majestætisk Kaiser-kasse i Brøndby-sejr over AGF
Brøndby og AGF mødtes fredag aften i Superligaen i et opgør, der længe stod 0-0. Et mål af Dominik Kaiser i anden halvleg sendte dog Brøndby på sejrskurs i et opgør, hjemmeholdet vandt 2-0.
SUPERLIGA: SENESTE VIDEO
Afspil video
Er Robert Skov ved at blive for god til Superligaen? Selv er han iskold
Robert Skov tænker ikke på mulig interesse fra andre klubber. Han har fokus på den interesse, som FC København og hans medspillere giver ham.
Afspil video
Dommen er hård: Vinteren kan ikke komme hurtigt nok for Esbjerg
Casper Høygård kommer her med sin dom over Esbjerg, inden vi med hastige skridt nærmer os juleferien.
Afspil video
John Lammers: Hvis man tror, at det hele er godt, så bliver det værre
For Esbjerg-træner John Lammers er det vigtigt, at man arbejder hårdt hver eneste dag. Se indslaget med John Lammers her, og bliv lidt klogere på ham som træner.
Afspil video
Jacob Friis om sin måde at være træner på: Jeg har altid været tilhænger af tydelighed
Bliv i indslaget her lidt klogere på AaB?s nye cheftræner, Jacob Friis, som i første omgang har fået en kontrakt frem til sommeren 2019.
Afspil video
Lars Jacobsen om David Nielsen: Han var én, jeg aldrig troede ville blive Superliga-træner
Der var fest og farver over David Nielsen som spiller. Hør hvad Lars Jacobsen har at sige om David Nielsens transformation fra spiller til træner.