Dopingen forfulgte ham

Kemi. Kassen med doping blev fast inventar i Brian Dalgaard Jensens sportstaske. Foto: Richard Sylvestersen

Dopingen forfulgte ham

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brian Dalgaard Jensen endte i et kemisk helvede, men mener det værste er, at de unge i dag betaler prisen for ”de gamle cykelrytteres doping-svineri.”

”Jeg tog pillerne, men kort efter måtte jeg udgå af løbet. Jeg havde kramper i hjertet, og jeg havde kramper i hænderne, så jeg ikke kunne holde ved styret. Bagefter kunne jeg ikke selv pakke min cykel ned.«

»I bilen var jeg ved at falde i søvn, men jeg turde ikke sove. Jeg var bange for ikke at vågne igen. Sammen med min kone, Jane, kørte jeg hen til en lokal læge, der gav mig medicin, der optimerede hjertets pumpefunktion.”

Velkommen til professionel cykelsport.

Brian Dalgaard Jensen sidder i sin hyggelige stue i hjemmet på Djursland og fortæller om årene som professionel med base i Belgien.

Hans første møde med doping i Paris-Bruxelles den dag i slutningen af 1996 står stadig klart i erindringen. Uhyggeligt klart.

For det var ikke den eneste episode, som kunne have kostet ham livet. Det kemiske cykelcirkus udviklede sig i perioder til noget, der nærmest må betegnes som russisk roulette, og i dag er Brian Dalgaard Jensen ikke i tvivl om, at han løb en stor risiko.

Mange ryttere døde pludseligt af ”hjerteproblemer,” men Brian Dalgaard Jensen kørte videre.

”Valget var ikke let. Men svaret gav sig selv. Det var doping eller fyring, og jeg havde kone og datter og havde brug for pengene,” siger den tidligere top-rytter.

De store tabere
Han arbejder i dag på skiftehold på en virksomhed i Grenaa og er træner for eliten i CK Aarhus, og netop de unge ryttere er efter Brian Dalgaards mening de store tabere i ”de gamle rytteres dopingsvineri.”

”De rammes af sponsor-svigt. Firmaerne har berøringsangst over for de små hold og klubber, mens de store hold klarer sig. De små er ikke i nærheden af doping. De tror på kærlighed, kildevand og havregrød, og de store har læger og andre specialister, der gør, at de ikke behøver at frygte dopingkontroller.”

”Der er skåret ned på strabadserne i mange store løb og nogle hold har skruet ned, så den enkelte rytter ikke skal køre så mange løb, og så kan man vel ikke udelukke, at de kan køre, som de gør – også uden doping?”

Det bliver ved
”Jeg tror ganske enkelt ikke på det. Du ser jo også stadig ryttere, som kører som ”æsler” langt ind i karrieren for så pludselig at køre fra alle. Som Riis gjorde det. Så meget bedre bliver man altså ikke bare af at drikke en bestemt slags kaffe eller træne mere.”

”Når der ikke knaldes mange flere er det efter min mening fordi de store hold hele tiden er på forkant med udviklingen og bruger stoffer, som enten er på teststadiet og derfor endnu ikke er på listen over forbudte stoffer, eller fordi de bruger stoffer, som ikke kan spores,” mener Brian Dalgaard Jensen.

Han måtte fortsætte på hjertemedicin længe efter episoden i Paris-Bruxelles.

Men det startede ellers så godt.

Den 23-årige dansker var blevet hjælperytter på det lille, men velhavende belgiske Ijsbourke-team. Målet var at hjælpe holdkaptajnen til 50 sejre i sæsonen i lokale løb.

”Det gik over al forventning. Jeg blev løjtnant, og han vandt 60 sejre. Det var helt vildt. Vi gik konstant med armene over hovedet, men selvfølgelig var det også hårdt arbejde. At ligge alene i udbrud over 70 kilometer med blodsmag i munden var ikke usædvanligt, og jeg fik et par sejre, men jeg kørte for holdet.”

”Tog du stoffer fra start?”

”Nej, men jeg vidste, at andre tog noget, for det var i alle forplejningsposerne. Men jeg tog intet, og der var ikke noget pres. Det var vores soigneur, der leverede det, og jeg tror virkelig ikke, vores sportsdirektør kendte til det.”

Frygten for forsiden
”Jeg var en stærk og glad amatør, kendte ikke grænseværdierne for de forskellige stoffer og turde slet ikke røre noget. Alene frygten for at ”lave” forsiden på Ekstrabladet kunne holde mig fra det. Jeg havde en skræk i livet, for allerede som junior havde der været snak om, at jeg havde været dopet med efedrin, et stof der dengang var almindeligt i blandt andet næsedråber. Men jeg havde ikke taget næsedråber og ved ikke, hvordan jeg skulle have fået stoffet ind i kroppen, men sagen gav mig et chok.”

”Og du følte dig ikke røvrendt, når andre tyede til kemi?

”Nej. Når jeg kunne køre på mit niveau og være ”clean” var det fint nok. Faktisk gav det lidt ekstra, når man kunne køre fra dopede stjerner, og det kunne jeg ganske tit. De skulle ikke ”køre snottet rundt i ansigtet på mig.”

De døde kammerater
”Risikoen lå også i baghovedet. Jeg kan ikke bevise, at det skyldtes doping, men det slog mig, at en rytter døde året inden, jeg kom til holdet, og at to døde året efter, jeg havde forladt det. Dejlige mennesker. Den ene havde to børn og en fantastisk sød kone. Nybygget hus… Når man reflekterer over det, er det umuligt at tre unge sådan lige dør i så lille en kreds, og der var mange døde i sporten i de år. Derfor er det så vigtigt, at vi sætter ind med oplysning, så de unge holder sig fra skidtet.”

”Det kan godt være, at den fortsatte snak vil skade sporten yderligere, men vi er nødt til at sige, at de unge skal lade være med at tage chancer. Det er dødsens-farlige stoffer, og det er ikke noget, man selv kan styre. Det kræver intens overvågning med masser af prøver og analyser, noget kun de allerstørste hold kan finansiere,” siger Brian Dalgaard Jensen.

Nej gav problemer
Da han selv røg på stoffer den dag i Paris-Bruxelles var han på tre måneders prøvekontrakt hos RDM Voss Chemie Zetelhallen.

”Jeg fik pillerne af min holdkaptajn, og jeg skulle have sagt ”nej” fra start. Det var så åndssvagt, for jeg kunne sagtens have kørt det løb uden. Jeg ville nok ikke have været i toppen, men jeg kunne have gennemført. Men jeg kørte jo for at få kontrakt, og jeg var sikker på, at de ville blive sure, hvis jeg afslog at tage noget.”

”Det sidste fik jeg bekræftet straks efter. Vores soigneur følte sig tydeligt krænket på sin professionelle stolthed, da jeg efter den uheldige oplevelse sagde, at jeg ikke ville tage mere. Jeg snakkede med min kone om hans reaktion, og vi aftalte, at blev presset for stort, måtte jeg sørge for at gå til læge ofte,” husker Dalgaard.

Lægekontrollerne blev der god brug for allerede året efter.

Arbejdsgiveren var nu EC Bayer.

Massage og drop
En tur hos en massør på en træningslejr på Mallorca var en tur rundt blandt drop-stativer, og doping var et almindeligt samtaleemne.

”Min holdkaptajn ville vide, ”hvad jeg tog.” Og da jeg et par gange havde svaret, at jeg ikke tog noget, blev han vred og sagde, at ”her går det begge veje.”

”Så er vi færdige med at tale præparation du og jeg,” var meldingen, underforstået, at jeg tog stoffer, som jeg ikke ville fortælle ham om.”

”De troede, jeg var dopet, og jeg kørte også stærkt, men jeg tog intet, og det eneste, jeg havde hørt om enkelt-stoffer, var, at jeg skulle holde mig fra cortison.”

Pres efter nedtur
Han satsede på at køre uden at bruge kemi, men tre måneder og en nedtur senere kom den hurtige mand fra Djursland på sprøjten.

”Vi kørte mellem 22 og 26 løb om måneden. 200 kilometer i gennemsnit, og jeg var helt brændt ud.”

”Jeg ringede til sportsdirektøren og sagde, at jeg ikke kunne køre. At jeg ikke kunne hjælpe holdet, og at jeg ikke engang kunne hjælpe mig selv. Først i den samtale gik det op for ham, at jeg ikke var ”præpareret,” og jeg fik valget mellem at køre på doping eller blive fyret på grund af samarbejdsproblemer.

”Selv i et lille løb ville han ikke lade mig hvile. Han ville score sine 1000 kroner i startpenge. Han ville vise, han var chef.«

»Jeg var en knækket mand. Da jeg mødte op, sad han i teambilen med noget, der lignede en frysepose. I den var der en sprøjte og to ampuller, og da jeg sagde, at jeg aldrig havde sprøjtet mig og ikke selv kunne stikke mig, sagde han, at så ville han gøre det .”

Følte mig voldtaget
”Du kan ikke køre som professionel uden. Kan du ikke eller vil du ikke, lød spørgsmålet. Så var jeg ”fanget.” Jeg følte, jeg ikke havde noget valg. Vi gik vi ind på et toilet, og den store tykke, svedige mand bøjede sig over mig og gav mig en indsprøjtning. Jeg følte det som voldtægt,” siger Brian Dalgaard Jensen med en stemme, der vidner om, at tiden ikke altid læger alle sår.

Hvad der var i sprøjten fik han ikke at vide. Det var en ”sund præparation,” lød forklaringen.

Erfaringen fra senere peger med hormonet cortison og det mandlige kønshormon testosteron.

”Efter nogle dage, hvor jeg havde det dårligt, formentlig fordi jeg var en grønskolling, der havde fået prof-dosis, fik jeg det bedre. Jeg var flyvende i tre uger, men var jeg blevet taget i en doping-kontrol, kunne han have fyret mig. Han var vinderen i alle tilfælde.”

”Jo, der var dopingkontroller. Mange. Men reelt var risikoen for at blive taget ikke ret stor. Det var de lokale myndigheder, der stod for langt de fleste kontroller, og dem fik holdet besked om i forvejen. Vi var aldrig i nærheden af de kontroller,” siger Brian Dalgaard Jensen.

Midt i 1997 fik han en egentlig plan for doping. Frygten for cortison fik danskeren til at spørge til EPO, og det fik han.

”Jeg skulle af med presset fra sportsdirektøren, og selv om jeg vidste, at nogle var døde efter at have taget EPO, satte jeg min lid til, at det var ok, når jeg blev tjekket hos lægen, og det fik jeg så to gange om ugen i tre måneder.«

»Det kostede 400 kroner pr. gang, og det var meget for en rytter, der primært havde præmie- og bonuspenge. Jeg var røget ind i en spiral, for kørte jeg ikke stærkt, kunne jeg ikke få job, og da jeg luftede min bekymring for en af lægerne var svaret blot, at ni af 10 ryttere var på EPO, og at jeg ikke skulle være bekymret.«

Hos »danskerlægen«
I 1998 kom Dalgaard for første gang i forbindelse med den belgiske læge Georges Mouton, der i DR-programmet Danskerlægen blev nævnt for sit samarbejde med 13 danske ryttere, blandt dem Brian Dalgaard.

»Han kendte en af mine holdkammerater på Spar RDM-holdet. Mouton kom på rytterhotellet og forsøgte ganske enkelt at hyre kunder. Jeg fik tillid til ham, men vidste ikke at han var Belgiens bedste sportslæge.«

Men jeg fandt hurtigt ud af, at han kunne ændre karriereforløb for alle, og på et apotek ved træningslejren i Spanien var der fri adgang til både EPO og blodfortyndende medicin. Også sportsdirektøren købte ind. Han lagde det hele ind i holdbilen, som mekanikeren så kørte hjem - uden formentlig at vide noget, og da vi kom hjem, fyldte direktøren så vores købeskabe med cortison, EPO og alt muligt andet skidt.«

Ren overlevelse
»Jeg tog stofferne. Det var ren overlevelse med løb næsten hver dag. Men da jeg kom på kant med holdkaptajnen fik jeg ikke længere fyldt mit køleskab, og jeg ville ikke selv betale, så jeg gjorde mit arbejde uden EPO i et forsøg på at komme videre til et andet hold.«

»Jeg brugte stadig Mouton, men han sur over, at jeg kun ville bruge 1000 kroner om måneden på præparation. Jeg havde bare ikke råd til mere.«

»Jeg blev nummer 10 eller 11 i Paris-Bruxelles, selv om alle de store stjerner var med, og der var mange tilbud for 1999-sæsonen, men en smuk vinterdag i slutningen af ’98 vågnede jeg op med en klar følelse af, at jeg ikke havde lyst til at køre mere.

»Jeg vidste, at jeg formentlig ville kunne være med blandt de bedste, hvis jeg betalte Mouton de 100.000 kroner, han forlangte for at planlægge min næste sæson, men i stedet droppede jeg cyklingen og søgte et civilt job,« siger Brian Dalgaard.

Men årene med doping forfulgte ham.

Han følte sig bitter, kunne ikke finde ro og troede hverken på sig selv eller andre.

»Jeg mødte altid andre med mistro og skepsis, hvor jeg før have stor tillid til andre. Det går meget bedre nu, men folk får kun en chance,« siger Brian Dalgaard Jensen.

Medicinmand. Brian Dalgaard Jensen har skræmmende oplevelser med dopingmisbrug siddende ved spisebordet. Foto:Richard Sylvestersen
Medicinmand. Brian Dalgaard Jensen har skræmmende oplevelser med dopingmisbrug siddende ved spisebordet. Foto:Richard Sylvestersen
Brian Dalgaard Jensen
Alder: 35 år
Karrieren kort: 1978 Grenaa Cykle Club, 1995 De Nete Spurters (Den rene Sprinter), 1996 forår Ijsbourke, 1996 efterår RDM Voss Chemie Zetelhallen, Belgien, 1997 EC Bayer, Tyskland, 1998 Spar RDM, Belgien, 1999 Kvickly Odder
Job: På skiftehold hos SCA Packing A/S i Grenaa. Træner for eliterytterne i CK Aarhus

Dopingen forfulgte ham

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
AGF: SENESTE VIDEO
Afspil video
Highlights: AGF sejrede dybt inde i overtiden mod Hobro
AGF vandt årets sidste Superliga-kamp dybt inde i overtiden, da Pierre Kanstrup omsatte en dødbold til et målt.
Afspil video
Lars Jacobsen om David Nielsen: Han var én, jeg aldrig troede ville blive Superliga-træner
Der var fest og farver over David Nielsen som spiller. Hør hvad Lars Jacobsen har at sige om David Nielsens transformation fra spiller til træner.
Afspil video
Highlights: FC Nordsjælland sejrede efter sent AGF-selvmål
FC Nordsjælland vandt mandag aften 1-0 hjemme mod AGF på et sent selvmål.
Afspil video
Highlights: Højers to sublime langskudsmål sikrede AGF sejren
Casper Højer Nielsen scorede to flotte mål i AGF's 2-1-sejr hjemme over Vejle.
Afspil video
Highlights: AC Horsens forlængede AGFs nederlagsstime til tre kampe trods Spelmann-genialitet
AGF er blot tre point fra bunden i Superligaen efter endnu et nederlag, og denne gang var det mod Bo Henriksens tropper fra Horsens.
SUPERLIGA: SENESTE VIDEO
Afspil video
Vild, vildere, Wilczek: Den polske goalgetter slog rekorden for flest scorede mål i et kalenderår
Med Kamil Wilczeks udligning mod Vejle i næstsidste spillerunde af efteråret slog han rekorden for flest scorede mål på et år. Hele 25 af slagsen leverede den stille og sympatiske polak for Brøndby.
Afspil video
Skov-hattrick sender Superligaen på vinterpause: Se alle rundens mål her
Der blev scoret hele 21 mål i Superligaens runde 20, og vi har samlet alle 21 mål i en stor målpakke.
Afspil video
Jesper Hansen bedømmer: De Gea vs. Alisson
FC Midtjyllands målmand Jesper Hansen har hjulpet os med at vurdere, hvem af de to målmænd der er bedst i øjeblikket.
Afspil video
Transfersnak med Solbakken: Planen har hele tiden været, at Ankersen skal sælges til sommer
Ståle Solbakken og Kasper Marker gennemgår FCK?s trup med et helt særligt transferfokus. Hvordan står det til med kontraktudløb? Hvem bliver muligvis solgt? Hvor skal FCK forstærke sig?
Afspil video
Kenneth Andersen sætter ord på sin første tid som cheftræner i FC Midtjylland: Det har været hektisk
I starten af oktober blev Kenneth Andersen udpeget som Jess Thorups afløser som FC Midtjyllands cheftræner. Andersen fortæller om, hvordan han har oplevet den første periode som værende cheftræner i en af Danmarks største klubber.