Hvordan fik Aarhus Danmarks dårligste stadion?


Hvordan fik Aarhus Danmarks dårligste stadion?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kort før at han blev direktør for Aarhus Elite, udtalte Jacob Nielsen, at AGF og Aarhus har landets nok dårligste fodboldstadion. Af samme grund stiller han mobiltribuner op. Men hvordan gik det egentlig til, at stadion ser ud, som det gør? Avisen har kigget i arkiverne.

Der er godt én kilometer fra Sankt Lukas Kirke på Ingerslevs Boulevard til de røde mursten, som bliver større og større i horisonten, når man bevæger sig ned ad Stadion Allé.

Den sidste kilometer før Aarhus' største opvisningsstadion har mange millioner gået i årenes løb, siden stadion for knapt 100 år siden blot bestod af søjlehallen og en boldbane med en sandet løbebane som omkreds.

Kort før man når søjlehallens indgang, mødes de travende, cyklende og motorkørende af to statuer, som har stået lige dér næsten lige så længe, som der har været noget at vise frem inde på stadion.

http://stiften.dk/sport/hvad-koster-et-nyt-stadion" target="_blank">Læs også Hvad koster et nyt stadion?

Den ene, der vender mod øst, er fra 1936 og lavet af Jean Gauguin. Den forestiller to fodboldspillere.

På den vestlige side af Stadion Allé - eller Marselisborg Grønnevej, som det sidste lille stykke af vejen faktisk hedder - står en statue, der viser tre mænd. Den er lavet af Viggo Jarl og opstillet i 1920. Den viser en udmattet maratonløber, der bliver støttet af to hjælpere det sidste stykke mod målstregen.

De to statuer har stået og kigget på Århus Idrætspark - som stadion har heddet i det meste af sin levetid - side om side i snart 100 år. Og det er nøjagtigt dét, der ifølge mange er problemet med Aarhus' fineste udendørs opvisningsstadion. Sammenblandingen af fodbold og atletik.

Fodboldfolket har i årtier beklaget sig over, at man i Danmarks næststørste by ikke har et fodboldstadion. Atletikfolket har lagt landets vestlige kraftcenter netop i Aarhus på grund af det store stadion, som ikke blot benyttes til opvisning, men især i dagligdagen til træning af alt fra høkkeløbere til højdespringere og kuglestødere.

Det hele startede for 100 år siden. Også dengang kunne man blive enige om, at Aarhus manglede et opvisningsstadion. Og også dengang faldt de gode idéer hurtigt til jorden, når der blev spurgt, hvem der skulle betale.

I 1916 blev den odenseanskfødte verdensmand, Frederik Lausen, valgt som formand for AGF, byens største sportsklub.

Han var desuden direktør for Aarhus Oliefabrik og havde sans for at få ting til at ske. Og han ville have et opvisningsstadion opført, så sammen med repræsentanter fra byrådet, arkitekter og ingeniører tog han på oplevelsesture til både Sverige og København for at hente inspiration.

Frederik Lausen havde udset sig byens sydlige, men hastigt ekspanderende, bydel som ideelt sted for at placere stadion. Da der allerede var planer om at opføre Sankt Lukas Kirken, vedtog byrådet i 1918 at anlægge Stadion Allé og gav arealet i Marselisborgskovene som en gave.

Desuden betalte Aarhus Kommune 280.000 kr. til opførelsen, mens godt 350.000 kr. skulle indsamles privat. Det lykkedes via Lausens netværk. Selv betalte direktøren 143.600 kr. til projektet.

Opgaven med at bygge Aarhus Idrætspark blev lagt i hænderne på ingeniør T. Engquist og arkitekt Axel Høegh-Hansen. I 1920 var Kong Christian X og Dronning Alexandrine på plads til indvielsen af idrætsparken, som bestod af en lille træterrasse og plads til 6000 stående tilskuere.

Terrassen stod på bagsiden af søjlegården og dennes to haller, én på hver side. Ved opbygningen af hallerne blev træbuekonstruktionen fra Københavns 2. hovedbanegård, der var blevet nedlagt i 1916, genbrugt. Den østligt vendte hal var beregnet til tennis, mens den overfor kunne bruges til »fri idræt«.

Søjlehallen var oprindeligt åben med et springvind i midten og direkte adgang til fodbold- og løbebane.

Under anden verdenskrig besatte tyskerne de to idrætshaller. Derfor blev den østligt vendte bombet i 1943 og fire unge danskere blev dømt mellem ét og otte års fængsel for hændelsen.

Der skulle gå ti år, før man fik bygget en ny hal. Samtidig satte man tag over søjlehallen og fjernede regnbassinet i midten.

Med tiden blev Aarhus Idrætspark utidssvarende, og derfor lagde man i 1971 Nordeuropas første løbebane med kunststof på alle seks baner. I mellemtiden havde man installeret lysanlæg og udbygget tribunerne rundt om banen, så der nu var plads til 24.000 tilskuere.

Den nye løbebane førte til den første udgave af atletikstævnet Århus Games, hvor 28 olympiske atleter siden har deltaget på det røde tartan-underlag i Aarhus, der har set én verdensrekord blive sat - belgiske Emiel Puttemans på 3000 meter i '72.

Men fodbold og atletik-folk måtte i mange år leve med stadion, som var en nedslidt betonklods. Man havde masser af gode idéer til at renovere stadion, men kommunens penge blev i første omgang givet til Musikhuset, der åbnede i 1982.

Det var først i 1995, at der kom politisk medvind for en modernisering.

I erhvervshandlingsplanen Vækst i Aarhus II blev det med borgmester Thorkild Simonsen (S) i spidsen besluttet at støtte et nyt kunstmuseum (Aros), en ny opvisningshal (Arena) samt renoveringen af stadion.

I kommunens handlingsplan hed det, at der var to formål med renoveringen og ombygningen.

Ét. Fodboldfaciliteterne skulle føres op til nutidig standard, hvor det fra sæsonen 1998/99 ikke længere var tilladt at stå op til internationale kampe.

To. Renovering af atletikfaciliteterne, så man i stedet for seks løbebaner fik otte, og dermed havde mulighed for at afholde større internationale stævner og sætte officielle rekorder.

»Der skal i Århus afholdes idrætsarrangementer med deltagelse af den nationale og den internationale elite. [...] Århus skal være et aktivt idrætsmiljø, der tiltrækker og fastholder eliteidrætsudøvere,« står der i handlingsplanen.

Der blev altså lagt op til et stadion, hvor man ikke alene beholdt - men udvidede - løbebanen.

Det skabte debat.

Fodboldfolket ville have et stadion for sig selv, men atletikklubben Aarhus 1900 med formand Jens Ove Christiansen i spidsen og formand for Århus Games, Mogens Weinreich, snakkede atletikkens sag.

Selv den inkarnerede AGF-fan og biskop, Kjeld Holm, gav sit besyv med i debatten.

Fra fodbold- og AGF-fans var argumenterne imod løbebanen, at den ødelægger totaloplevelsen og gør det svært at bevare stemningen på stadion.

Men politikerne med kulturrådmand Niels Erik Eskildsen (SF) og borgmester Flemming Knudsen (S) blev overbevist om at fastholde sine drømme om Aarhus som idrætsby. Ikke mindst for anden idræt end blot fodbold og indendørs sport.

AGF kunne ikke optage et stadion alene, når de blot spillede 20 kampe om året. Især set i lyset af, at det er atletikfolket der bruger stadion i dagligdagen til træning. Og desuden - blev det anført - kunne løbebanen bruges som en ekstra sikkerhedszone mellem tilskuere og bane. Det var dengang i '90erne, hvor arrene fra hooliganismen især i England stadig var vidt åbne.

Og så havde atletikfolket et trumfkort, som for alvor ville true Aarhus som en bred idrætsby. Det nye Team Danmark-center, som man havde bygget ved stadion få år før.

Uden et opvisningsstadion og en løbebane, kunne man ikke have et hovedcenter for atletik i Aarhus.

AGF legede med idéen om at bygge et stadion selv, men i januar 1997 bandt man sig til den gamle idrætspark, der allerede året forinden havde igangsat en udbygning af hovedtribunens VIP-pladser - delvist betalt af AGF.

Kort før årtusindeskiftet, onsdag 27. oktober 1999, besluttede et stort flertal i Aarhus Byråd at vedtage BBP Arkitekters plan for det nye stadion i Aarhus.

»Så er den sag afgjort. Tillykke Aarhus,« sagde borgmester Flemming Knudsen fra talerstolen, da et stort flertal besluttede at bruge 240 millioner kroner på at renovere stadion samt at bygge opvisningshallen Arena ved siden af.

På dette tidspunkt gik debatten ikke længere på, om der skulle være en løbebane eller ej rundt om fodboldbanen.

De få modstandere i byrådssalen beklagede endnu et indhug i Marselisborgskovene, at man overså breddeidrætten og at man knapt kunne holde budgettet.

I første omgang var stadion planlagt med 16.000 siddepladser, men allerede inden projektets begyndelse besluttede man sig for 21.000 siddepladser.

Enkelte stillede spørgsmålstegn ved, hvad AGF skulle med så stort et stadion, nu hvor man rent sportsligt ikke havde succes. Til det svarede byrådsmedlem Nocolai Wammen (S):

»Klubbens aktuelle resultater er ikke så relevante i denne sammenhæng. Denne beslutning er ikke bare for næste eller det næste år igen. Den er for de næste 50-60 år.«

Men der er altså blot gået 15 år siden de ord faldt fra det nuværende folketingsmedlem, der i den mellemliggende periode nåede at være borgmester i Aarhus.

Det nye stadion blev indviet i 2001 af atletikstævnet Århus Games, men svigtende tilskuertal har betydet, at det ikke har været afviklet siden 2008. Og DM i atletik har Aarhus kun været værter for to gange siden 1982. Det næste store atletikstævne i byen er veteran-EM i 2017 med 4000 deltagere.

Søndag stiller AGF en fyldt mobiltribune op bag det ene mål på løbebanen.

Om end de har haft sine op- og nedture, så er det længe siden, at fodboldspillerne og maratonmanden ude på Stadion Allé er kommet så dårligt ud af det med hinanden.

Hvordan fik Aarhus Danmarks dårligste stadion?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
AGF: SENESTE VIDEO
Afspil video
Highlights: Majestætisk Kaiser-kasse i Brøndby-sejr over AGF
Brøndby og AGF mødtes fredag aften i Superligaen i et opgør, der længe stod 0-0. Et mål af Dominik Kaiser i anden halvleg sendte dog Brøndby på sejrskurs i et opgør, hjemmeholdet vandt 2-0.
Afspil video
AGF?s PC svarer på kritik: Hvorfor bruger I ikke egne talenter?
Peter Christensen, Sportschef for AGF, får en masse kritiske spørgsmål fra Jan Schouby, Chefredaktør på Århus Stiftstidende, om AGF?s talentarbejde, og hvorfor klubben ikke bruger nogen unge talenter fra egne rækker.
Afspil video
Jacobsen om AGF-boss? diskussion med profiler: Den slags holdt man indendøre i de klubber, jeg var i
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen fortæller, hvordan de så situationen mellem PC, Tobias Sana og Youssef Toutouh.
Afspil video
AGF-chef i diskussion med to profiler efter tungt nederlag: Er dette et skænderi?
Sportschef i AGF Peter Christiansen så ikke tilfreds ud, da han efter nedelaget til Randers FC, konfronterede Tobias Sana og Youssef Toutouh.
Afspil video
Marxen efter sejr over AGF: Selvforståelsen er tilbage nu
Erik Marxen var tydeligt tilfreds med Randers FC's præstation i 0-2-sejren ude over AGF.
SUPERLIGA: SENESTE VIDEO
Afspil video
Victor Jensen om det tidlige udlandsskifte: Jeg valgte ikke F.C. København fra, jeg valgte Ajax til
18-årige Victor Jensen skiftede i sommeren 2017 fra F.C. København til Ajax for et ekstraordinært beløb uden at have fået førsteholdsdebut i FCK.
Afspil video
Direktør i FC Nordsjælland: Det har lige pludseligt interesse, når det er om vores drenge fra Afrika
Den administrerende direktør i FC Nordsjælland, Søren Kristensen, uddyber den omtalte Football Leak-sag mellem FC Nordsjælland og Manchester City, der kan købe afrikanske Right to Dream-spillere uden at betale for dem.
Afspil video
FCK?s talentchef om salget af talenter inden førsteholdsdebut: Vi er enormt splittede
Det danske talent Victor Jensen blev solgt til Ajax allerede inden han fik debut på FCK?s førstehold, og det ærgre FCK?s talentchef lidt.
Afspil video
Michael Reiziger om unge Victor Jensen: Han skal ikke fokusere på Barcelona, men på Ajax? førstehold
Barcelona legenden Michael Reiziger træner det danske talent Victor Jensen i Ajax, og fortæller at talentet er stort.
Afspil video
Victor Jensen blev solgt for 26 millioner kroner til Ajax: Det første halvår var et stort kaos
Victor Jensen blev solgt fra FCK til Ajax allerede inden han fik debut for førsteholdet. Han spiller nu for Jong Ajax, og har kontrakt med klubben frem til sommeren 2023.