Longread: Hommelhoff blev formand i Bakken Bears ved et tilfælde: - Men de slipper ikke af med mig igen

Bestyrelsesformand Claus Hommelhoff kan næsten ikke holde ud at se Bakken Bears spille af bare nerver. Arkivfoto: Axel Schütt

Longread: Hommelhoff blev formand i Bakken Bears ved et tilfælde: - Men de slipper ikke af med mig igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historien om Bakken Bears - mangedobbelt dansk mester i basketball og med øjeblikkelig succes i Europa - er også historien om, hvor tilfældigt livet nogle gange er; Om en gavmild mand, en tandlæge og et telefonopkald på det helt rigtige tidspunkt.

Basketball: Det er de helt små ting i livet, der kan være allermest afgørende.

Mange har en historie om en tilfældighed, der fik stor betydning for fremtiden.

Som parret, der mødte hinanden på Diskotek Napoleon en våd, lørdag aften. Men hvad nu, hvis den ene ikke var taget i byen den dag?

Eller ham, der fik tilbudt drømmejobbet, fordi han mødte en tilfældig bekendts ven på en festival.

Og sådan har tilfældigheder også spillet en rolle i Bakken Bears. Danmarks mest succesfulde basketballklub.

Helt konkret vil artiklen fortælle historien om, hvor tilfældigt det egentlig er, at mangemillionær og ejer af Formuepleje, Claus Hommelhoff, er bestyrelsesformand og økonomisk brandslukker i basketballklubben i dag.

For mange andre danske klubber er det misundelsesværdigt, at århusianerne har en mand med hans pengepung i ryggen.

Men selv om historien fortæller, at det er tilfælde, Hommelhoff blev en bjørn, er succesen på og uden for banen ikke kommet af sig selv.

Claus Hommelhoff
Født: 15. december 1956 i Odense.

Formand i Bakken Bears siden 2009. Sponsorchef fra 2005.

Uddannelse:

1975: Matematisk student, Mulernes Gymnasium i Odense

1978: H.A. på Odense Universitet.

1981: Cand.oecon., nationaløkonomi, Aarhus Universitet.

Erhvervserfaring:

1982: Systemudvikler, LEC, Århus.

1983-1986: Revisor, Busch-Sørensen, Århus

Siden 1986: Stifter og medejer af Formuepleje, Værkmestergade 25, Aarhus.

Tandlægen

De første sten i forholdet mellem Bakken Bears og Claus Hommelhoff blev lagt helt tilbage i de tidlige firsere.

Dengang med kartoffelkur, Duran Duran i højtalerne samt hårdtpumpede supermænd og dånende blondiner i Hollywood-filmene.

Claus Hommelhoff var i starten af tyverne og havde taget turen fra fødebyen Odense til Aarhus for at studere. Og så skulle han jo skifte tandlæge.

Valget faldt, tilfældigt som sådan noget for det meste er, på Per Nielsen. I dag bedst kendt som Per Tandlæge i Vejlby-Risskov Hallen, af åbenlyse grunde.

Hommelhoff kom til tandeftersyn, og som tiden gik blev de to venner på den anden side af briks og øreskærende bor.

Per Nielsen var en habil basketballspiller i AUS Basket - universitetets klub. Og da de to mænds koner spillede volleyball i ASV - også tilhørende universitetet - var grundlaget for et klassisk parvenskab lagt.

Claus Hommelhoff - der selv havde været en udmærket fodbold- og bordtennisspiller tilbage i tiden på Fyn - fik øjnene op for spillet med den store, orange bold, som hans tandlæge havde så megen sjov med.

Han blev grebet af spillernes vilje til at vinde og deres ydmyghed. Så han kom engang imellem og kiggede på om lørdagen.

Tågehornet

På AUS Baskets hold spillede også Jakob Freil, der i dag er teknisk coach for Bakken Bears. Og på den måde fik også han et bekendtskab med den sportsglade fynbo.

Så venskabet mellem de to mænd blev med tiden udvidet til tre, og de drog af og til på udflugt til basketballkampe sammen. Blandt andet var de engang i Horsens.

Jakob Freil havde taget sin søn med og historien lyder, at Hommelhoff var så begejstret over basketballspillet, at han havde medbragt et kompressorhorn, som han til stor morskab for ungen tudede løs i.

Det skulle vise sig at være hans første påvirkning af dansk basketball, da den type tågehorn efterfølgende blev forbudt at medbringe i de danske haller.

Telefonsamtalen

Nu er vi efterhånden ved at være fremme ved år 2005, og her støder vi på den næste tilfældighed, som satte gang i en hel masse byggesten.

Bakken Bears skulle til at være en del af Århus Elite. Et storslået sportsprojekt i byen. AGF, Århus GF og altså byens førende basketballhold ville smelte sammen til én.

Bears-formand Carl Erik Dalbøge blev ansat som direktør i Atletion under Århus Elite, og de sidste finpudsninger i fusionen og klargøringen af aktieselskabet var ved at blive lavet.

Men så blev Carl Erik Dalbøge fyret, stort set før han var kommet i gang med sit arbejde.

Så hvad nu?

- Selvom vi var ved at blive en del af Århus Elite, skulle vi stadig skaffe vores egne indtægter. Men det havde vi hverken forstand på eller erfaring med. Og ham, der havde gjort det for os, var nu væk. Vi var kort og godt på spanden, husker Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears dengang og endnu.

Og så var det, at Jakob Freil fik en idé. Han kendte jo lidt til Claus Hommelhoff, der med tiden var blevet ret så velhavende. Så han slog på tråden.

- Hej Claus. Du ved, hvor gode vi er i sportstøj. Nu skal vi være et aktieselskab og har brug for nogen, der kan noget i jakkesæt, sagde han.

I den anden ende af røret lød det:

- Jeg gider ikke, hvis det bare handler om, at jeg skal betale. Men lad os tage et møde om det.

Jakob Freil, der er travl sportspsykolog når han ikke træner basketballspillere, fandt kalenderen frem for at se, om han kunne trylle en tid frem inden for de næste 14 dage. Men inden da lød det fra Hommelhoff:

- Hvad siger du til klokken 11 i morgen?

Jakob Freil lagde kalenderen fra sig.

- Det kan jeg desværre ikke selv, men jeg sender min kollega Michael Piloz.

Samtalen tog 40 sekunder.

Mødet

Næste dag klokken 11.00 troppede Michael Piloz op ved den store bygning, der i dag hedder EY-huset og ligger ved Bruun's Galleri, hvor Claus Hommelhoff og Formuepleje har kontor på 8. sal.

Finansmanden åbnede samtalen.

- Jeg vil altså ikke lægge nogle penge, men hvornår går vi i gang?

- Du skal ikke lægge penge, men vi skal i gang nu, svarede Bakken-direktøren.

Man skal forstå, at Bakken Bears på dette tidspunkt var danske mestre. Og klubben havde været i DM-finalen otte af de seneste ni år.

Det var en klub, hvor det sportslige fundament til succes allerede var lagt. Og i tiden med Carl Erik Dalbøge som formand havde man taget de første skridt mod professionalisme.

Kort sagt:

- Vi vidste en del om at kaste med bolde mod kurve og om at skabe events omkring kampe. Men intet om sponsornetværk og VIP-arrangementer, husker Michael Piloz i dag.

Som Claus Hommelhoff husker det, var tilbuddet på kampdage til de daværende (meget få) sponsorer en indpakket sandwich og en cola. Og på en god dag en øl.

Glasburet

Og nu mødte basketbjørnene for første gang styrken ved Claus Hommelhoff, som det siges er næsten lige så meget værd som hans penge. Hans evne til at skubbe på, udfordre, inspirere sine omgivelser: Drive ting frem.

Der skulle ske noget.

Indtil nu havde basketballklubben levet efter tesen, at en sponsor var nogen, der ville kaste penge efter én. Fra nu af var en sponsor en samarbejdspartner. De skulle have noget igen.

Så hovedpersonen selv oprettede en VIP-loge i det store glasbur i den Stadionhallen, hvor Bakken Bears dengang spillede.

Her stod han så selv sammen med Per 'Tandlæge' Nielsen og sin egen revisor og dannede et netværk. Og når trænernes koner kom i hallen, blev de også gelejdet inden for. Det var vigtigt, det var liv.

Fordi udfordringen med at sælge et sponsornetværk i begyndelsen er, at man sælger noget, der ikke eksisterer.

En spurgte, om der ikke skulle være sandwich til dem, der kom?

- Nej. Enten har vi ingen ting eller også har vi noget rigtig godt. Det handler om kvalitet, slog Hommelhoff fast.

God mad fra ordentlige steder. Kager fra Schweizeren og vin til 50 kr. i indkøb.

Og stille og roligt blev de flere og flere i glasburet.

Åndehullet

En dag besluttede sponsorchef Hommelhoff og direktør Piloz sig for, at de ville vokse sig større en glasburet. De ville spille en kamp i byens største opvisningshal, Arena.

Fribilletter blev delt ud i hobetal til "Sporveje-opgøret" mod Aabyhøj i december 2006.

4.007 dukkede op. Ny dansk rekord for en basketballkamp - med næsten dobbelt så mange tilskuere som den hidtidige rekord. Kampen sikrede i øvrigt ligaen en fast TV-aftale med DK4.

Og da amerikanske Andre Heard med fire minutter igen scorede seks point på fire sekunder, mærkede Claus Hommelhoff noget. Den der følelse, kun sport kan frembringe. Når man bliver revet med og er i nuet, sidder på kanten af stolen i ren spænding.

Bakken Bears havde været bagud med ti point, nu var man nede 72-76. Tre minutter og 56 sekunder senere havde de vundet kampen 81-78.

Det er 11 år siden, og bestyrelsesformanden kan recitere slutningen stort set spil for spil.

Basketball fik en helt speciel plads i hans hjerte i de år. Forårsaget af endnu en tilfældighed, en uendelig tragisk en af slagsen.

Hans hustru Birgit, som han har tre børn sammen med, fik uhelbredelig kræft. I et halvt år lavede han ikke andet end at passe hende i sommerhuset i Saksild.

- Når plejeren kom om morgenen, løb jeg en tur. Ellers tog vi på planteskole stort set hver dag. Vi havde så mange planter derhjemme til sidst, som døde sammen med hende. Derudover var basketball det eneste, jeg kom ud til. Det var mit åndehul, fortæller Claus Hommelhoff.

Heppekorslederen

Han ved om nogen, at sport i det store livsbillede blot er gemen underholdning.

Men han kan næsten ikke holde ud at kigge på, når han er i hallen og Bakken Bears spiller. Holdet skal helst føre med 30 point, før han slapper af. Men det er endnu værre, når han en sjælden gang ikke kan komme på tilskuerpladserne. Så får han det nærmest dårligt.

Det smertede ham, at holdet to år i træk tabte til Horsens IC i DM-finalerne. Så han sørger stadig for at presse på for at bygge et hold op, der ikke alene er Danmarks bedste, men som kan lege med ude i Europa.

Han har for længst accepteret, at kompressorhornet skal blive hjemme. Men han går stadig for at være den store heppekorsleder under kampene.

Selv synes han egentlig, det er pinligt, hvordan han opfører sig. Men han kan ikke lade være.

Og han har fået indført et ritual i VIP-lokalet inden kamp, hvor alle klapper taktfast inden de indfinder sig på pladserne.

Der er i øvrigt 190 sponsorer nu, som lægger mange gange flere penge end man søgte dengang Jakob Freil lavede et telefonopkald.

Sponsorerne, der langt fra alle er basketnørder, fylder hele den ene tribune i Vejlby-Risskov Hallen, hvor klubben nu har hjemmebane. Og til finaleserierne må de tage hal 2 i brug for at kunne bespise alle de fremmødte. Det hænder til den slags kampe, at de må melde alt udsolgt. De kan simpelthen ikke være flere.

Og ja, Bakken Bears nyder også godt af den 61-åriges pengepung, som lukkede et hul efter de kostbare kampe i Europa på fire millioner kroner i seneste regnskab.

Men det er ikke kun derfor, de takker tilfældighedernes spil for den dag, Claus Hommelhoff blev en del af klubben.

- Vi havde ikke været hvor vi er i dag uden Claus. Og det er ikke kun på grund af pengene. Det havde været klart nemmere for ham, hvis han dengang havde spurgt, hvor mange penge, der skulle til for at lave et fedt hold, og så bare betale. Han har brugt uendeligt mange timer på at opbygge det netværk, som han har den allerstørste ære af, siger Michael Piloz.

Løftet

Da Bakken Bears i 2009 blev kasseret af Århus Elite, satte Claus Hommelhoff sig i klubbens formandsstol.

Han udtalte ved den lejlighed, at han egentlig ikke bryder sig om bestyrelsesarbejde, og at man ikke skulle forvente, han sad der for evigt.

Han kan ikke huske citatet i dag og har om alle omstændigheder ændret holdning:

- Den her slags bestyrelsesarbejde er noget andet. Det er en lidenskab. Det er jo ikke velgørenhed, men det tangerer. Så Bakken Bears slipper ikke af med mig igen.

Som parret, der engang mødte hinanden på Napoleon i firserne, og siden har fejret sølvbryllup, fandt ud af, så opstår noget måske ved en tilfældighed.

Men resten er hårdt arbejde.

Longread: Hommelhoff blev formand i Bakken Bears ved et tilfælde: - Men de slipper ikke af med mig igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
AGF: SENESTE VIDEO
Afspil video
Lars Jacobsen om David Nielsen: Han var én, jeg aldrig troede ville blive Superliga-træner
Der var fest og farver over David Nielsen som spiller. Hør hvad Lars Jacobsen har at sige om David Nielsens transformation fra spiller til træner.
Afspil video
Highlights: FC Nordsjælland sejrede efter sent AGF-selvmål
FC Nordsjælland vandt mandag aften 1-0 hjemme mod AGF på et sent selvmål.
Afspil video
Highlights: Højers to sublime langskudsmål sikrede AGF sejren
Casper Højer Nielsen scorede to flotte mål i AGF's 2-1-sejr hjemme over Vejle.
Afspil video
Highlights: AC Horsens forlængede AGFs nederlagsstime til tre kampe trods Spelmann-genialitet
AGF er blot tre point fra bunden i Superligaen efter endnu et nederlag, og denne gang var det mod Bo Henriksens tropper fra Horsens.
Afspil video
Highlights: Majestætisk Kaiser-kasse i Brøndby-sejr over AGF
Brøndby og AGF mødtes fredag aften i Superligaen i et opgør, der længe stod 0-0. Et mål af Dominik Kaiser i anden halvleg sendte dog Brøndby på sejrskurs i et opgør, hjemmeholdet vandt 2-0.
SUPERLIGA: SENESTE VIDEO
Afspil video
Er Robert Skov ved at blive for god til Superligaen? Selv er han iskold
Robert Skov tænker ikke på mulig interesse fra andre klubber. Han har fokus på den interesse, som FC København og hans medspillere giver ham.
Afspil video
Dommen er hård: Vinteren kan ikke komme hurtigt nok for Esbjerg
Casper Høygård kommer her med sin dom over Esbjerg, inden vi med hastige skridt nærmer os juleferien.
Afspil video
John Lammers: Hvis man tror, at det hele er godt, så bliver det værre
For Esbjerg-træner John Lammers er det vigtigt, at man arbejder hårdt hver eneste dag. Se indslaget med John Lammers her, og bliv lidt klogere på ham som træner.
Afspil video
Jacob Friis om sin måde at være træner på: Jeg har altid været tilhænger af tydelighed
Bliv i indslaget her lidt klogere på AaB?s nye cheftræner, Jacob Friis, som i første omgang har fået en kontrakt frem til sommeren 2019.
Afspil video
Lars Jacobsen om David Nielsen: Han var én, jeg aldrig troede ville blive Superliga-træner
Der var fest og farver over David Nielsen som spiller. Hør hvad Lars Jacobsen har at sige om David Nielsens transformation fra spiller til træner.