Manden bag Friland gør det igen: Vi er nødt til at vise en anden måde at leve på

Da Tata Steel for nogle år siden satte sin fabrik i Ebeltoft til salg, så Steen Møller en perfekt mulighed for at videreudvikle konceptet med et økosamfund. Hvis man vil vise en anden livsvej, må man også tænke produktion og landbrug ind, mener han. Foto: Axel Schütt

Manden bag Friland gør det igen: Vi er nødt til at vise en anden måde at leve på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdens ressourcer er helt skævt fordelt. I Vesten opfører vi os som om, vi er den sidste generation, der skal bruge jorden. Det er helt galt, mener Steen Møller, der i 2002 var med til at skabe Friland. Med den bæredygtige landsby Grobund tager han skridtet videre for at vise, at der er en anden vej.

EBELTOFT: I mange år gjorde Steen Møller det samme som alle andre. Han gik på arbejde for at inkassere sin løn, så han kunne betale af på sin gæld. Lige indtil den dag han blev ramt af en diskusprolaps og blev sendt til tælling, ikke bare fysisk men også psykisk.

- Dér røg jeg i den grad i krise, for jeg kunne godt se, at jeg ikke kunne fortsætte ud af det samme spor med at arbejde så meget, som jeg gjorde. Jeg følte, at mit liv var en overlevelseskamp. Der lå en lang række nødvendigheder, og jeg følte, at alt, jeg gjorde, var for at overleve. Og det kan jo ikke passe i et af verdens rigeste lande, fortæller Steen Møller.

På vej ud af krisen begyndte han at tegne stregerne til det liv, han i stedet drømte om at leve.

- Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg opførte mig sådan. Og når jeg kiggede på mine kolleger og mine omgivelser, kunne jeg se; De gør det samme. Dér gik det op for mig, at jeg måtte tænke anderledes, siger Steen Møller.

Han sidder for bordenden ved sit spisebord i annekset, som var det første beboelseshus, der blev bygget på Friland, da økolandsbyen ved Feldballe på Djursland tog form i 2002. Siden byggede han halmhuset til inde ved siden af. Det har han lånt ud, fordi han først for nylig er vendt hjem til Friland efter et år som højskolelærer i Brenderup på Fyn, så lige nu klarer han sig med annekset.

Der ikke mange kvadratmeter at gøre godt med. Langs den ene væg er der et lille køkken. Langs den anden en seng og en reol. Foran vinduerne står spisebordet. Her er ingen fjernsyn, ingen opvaskemaskine eller vaskemaskine. Men både han og hans 11-årige datter, som bor hos ham hver anden uge, er godt tilfreds med de simple rammer.

- Jeg har ikke behov for mere. Jeg har behov for et sted jeg kan sove og lave mad, og et sted hvor jeg kan sidde og skrive. Resten af tiden skal jeg bare ud. Jeg har prøvet det andet. Det giver ingen livskvalitet at have et stort hus. Det giver bare en masse ragelse, siger Steen Møller.

Fra sin plads for enden af bordet kan han skue ud over sin vilde have, som han holder 'i samarbejde med naturen'.

- Lige nu er det mest naturen, der har taget over, siger han med et lunt glimt i øjet.

Det har han tænkt sig at lave om på, når han finder tiden til det. På det seneste har han haft rigeligt jern i ilden. Sammen med en styregruppe har han netop forhandlet købet af fabriksbygningerne på færgehavnen i Ebeltoft, der tidligere husede stålfabrikken Tata Steel, på plads, og dermed har han banket det første søm i dét, der for fem-seks år siden begyndte at spire som en drøm om at tage skridtet videre fra Friland. Dét, der skal blive til det bæredygtige iværksætter- og levefællesskab Grobund.

Friland
Initiativtager: Steen Møller, Anton Gammelgaard og Dorthea Arnfred.

Andelsforeningen Friland blev stiftet i 2002. Den råder i dag over 10 hektar ved Feldballe på Djursland.

Beboerne på Friland har opført eksperimenterende byggeri af natur- og genbrugsmaterialer.

Et af målene med Friland er at opnå gældfrihed. Der er sat loft over huspriserne for at undgå spekulation i værdistigninger.

Et andet mål er at minimere affald, både i byggeriet og i dagligdagen.

Beboerne på Friland er tilsluttet strøm og vand, men varetager selv rensning af spildevand.

I dag har Friland omkring 100 beboere.

Et liv uden gæld

Da Steen Møller stemplede ud under sin diskusprolaps, arbejdede han som underviser på Den Økologiske Landbrugsskole i Store Vildmose ved Åbybro i Vendsyssel. Han var uddannet landmand og havde forinden drevet et andelslandbrug i Sønder Felding sydvest for Herning sammen med otte andre.

Men arbejdet som landmand blev for fysisk krævende, og Steen Møller, der er projektmager af Guds nåde, slog på vejen til Store Vildmose omkring Sønder Felding Højskole, som han var med til at stifte i 1986.

I to år var han forstander på højskolen, der i dag lever videre som efterskole.

I tiden efter sin diskusprolaps gjorde Steen Møller op med sine værdier. Arbejde og økonomi fyldte for meget, og han satte sig nye mål. Han ville være gældfri og uafhængig af statstilskud, som er 'noget man giver, når man vil have folk til at gøre noget, de ellers ikke ville have gjort', forklarer han.

- Både i landbruget og på højskolen oplevede jeg, at tilskud styrer alt det vi skal, og jeg var skide træt af al den styring. På Den Økologiske Landbrugsskole blev vi for eksempel pålagt, at vi skulle lave sprøjteførerprøve. Det vil sige, at på en økologisk landbrugsskole skulle eleverne lære at bruge kemikalier. Det ville jeg fandme ik', altså. Det er simpelthen for meget. Det er det samme med bankerne og kreditforeningerne. De bliver et styringsredskab. Du skal hele tiden spørge dem, hvad du kan og ikke kan. Det er ikke sådan, det skal være. Ikke i mit hoved i hvert fald.

Derudover satte han sig et mål om at leve affaldsfrit og om at reducere sit ressourceforbrug til 10-15 procent. Det burde hele den vestlige verden gøre.

- Når jeg siger 10-15 procent, så er det fordi, man i 1992 havde den første verdensmiljøkonference i Rio, og der var nogle, der havde regnet ud, at hvis man skulle fordele verdens ressourcer ligeligt, så skulle vi i den rige del af verden ned på 10-15 procent af det nuværende ressourceforbrug. Det synes jeg, er interessant. Hvad sker der, hvis vi gør det?

Grobund
Initiativtager: Steen Møller

Målet er at opbygge et bæredygtigt iværksætter- og levefællesskab.

Ideen er, at beboerne skal leve gældfrit og affaldsfrit og primært ernærer sig ved egen virksomhed.

Grobund køber den fabriksbygningen ved færgehavnen i Ebeltoft, som tidligere husede stålfabrikken Tata Steel.

Her er 10.000 kvadratmeter, som skal bruges til medlemmernes virksomheder og til kultur.

Grobund vil desuden købe jord til boligbyggeri.

Medlemmer, der skyder 50.000 kroner i projektet, får ret til et byggelod.

Tanken er, at beboerne skal bygge billige huse, der ikke er koblet på vand, el og kloak.

Grobund vil desuden satse på økologisk landbrug og bæredygtigt fiskeri.

Verdens skæve fordeling

I 1992 kastede han sig ud i projektet, der skulle bære ham frem til sit mål.

- Jeg gik i gang med at bygge et hus i Sønder Felding for de 300.000 kroner, jeg havde på lommen. Det blev bygget i rundtømmer, med stråtag, isoleret med hør og halm og med solfanger og masseovn og alt, hvad der nu kunne stampes op dengang, fortæller han.

Projektet lykkedes. Steen Møller blev gældfri og sad pludselig med en årlig omkostning på bare 6000 kroner.

- Der opdagede jeg pludselig, at nu kunne jeg sådan set beskæftige mig med det, jeg havde lyst til. Jeg var sat fri, fortæller Steen Møller.

Dialekten fornægter ikke, at det var i Vendsyssel, han blev født for 64 år siden. Steen Møller voksede op i Moseby som en del af en børneflok på syv. Forældrene drev gartneri.

- Og når man var seks år gammel, så var man med i arbejdsstyrken, fortæller Steen Møller.

Som barn lærte han derfor alt om maskiner og afgrøder og tilbragte oceaner af tid i tørgraven, kridtgraven, lergraven og skoven.

- Det var en barndom med stor frihedsgrad, husker Steen Møller, som alligevel tidligt længtes efter noget andet.

- Fra jeg var 12 år gammel havde jeg fornemmelsen af, at der måtte være noget andet. Det var sgu et snævert samfund. Jeg fik udlængsel og begyndte at læse. Jeg har altid været meget læsende, fortæller han.

Som 18-årig rejste han fra hjemegnen og tog job i industrien og i landbruget, inden han rejste ud i verden med Den Rejsende Højskole, der var grundlagt i 1970 af personkredsen bag Tvindskolerne.

- Jeg kom jo fra et lille landbrugssamfund, hvor vi ikke rejste nogen steder. Lige pludselig kunne jeg blive chauffør på en bus, der kørte til Indien. Det var helt uden for nummer på det tidspunkt. Det var en helt anden verden, der åbnede sig, fortæller Steen Møller.

Oplevelserne af verden uden for Vendsyssel satte sig fast i ham. Og de sidder der stadig.

- Jeg mødte den fantastiske gæstfrihed, der er rundt omkring i verden. Men man møder jo også armoden. Den har jeg aldrig glemt. Verdens ressourcer må kunne fordeles på en bedre måde. Vores rigdom er ingenting i sig selv, hvis den beror på andres fattigdom. Det vil jeg gerne være med til at gøre noget ved, forklarer Steen Møller.

- Vi begynder herfra og arbejder os ind imod Ebeltoft, siger Steen Møller, der anes på parkeringspladsen ved det tidligere Tata Steel på Ebeltoft Færgehavn. Drømmen er at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund med beboelse og arbejdspladser. Foto: Axel Schütt

Opfyldte drømmen - og fik en ny

Halmhuset i Sønder Felding tiltrak sig i tiden derefter en del opmærksomhed. I slutningen af 1990'erne lavede Steen Møller sammen med DR tre tv-udsendelser om opførelsen af endnu et halmhus. I den forbindelse mødte Steen Møller DR-journalisten Anton Gammelgaard, og de var enige om, at udsendelserne blot var et afsæt til mere.

Sammen med Steen Møllers daværende kæreste Dorthea Arnfred skabte de projektet Friland, der gennem en række tv-udsendelser skulle vise, hvordan man kunne stable en hel landsby på benene uden gæld, ejendomsspekulation og belastning af naturen.

De kommende frilændere skød penge i en fond, som købte 4,5 hektar jord. At det netop blev på en mark i udkanten af Feldballe på Djursland, er en fortjeneste af den daværende Rønde Kommune.

- Vi sendte projektet ud til seks kommuner. Alle var positive, men da vi kom til møde i de fem andre kommuner, skulle mødedeltagerne rundt om bordet først til at sætte sig ind i, hvad projektet drejede sig om. Rønde Kommune havde tydeligvis gjort sit forarbejde, der var lavet et prospekt, og vi skulle ud og se nogle steder med det samme, fortæller Steen Møller.

I 2007 og igen i 2011 voksede Friland til i alt 10 hektar. I dag er rammerne fyldt ud. Der er ikke flere muligheder for at udvide, og økosamfundet har vist sin succes. Steen Møller kunne uden at blinke læne sig tilbage og nyde tilværelsen. Men når først det hele kører, så begynder han at kede sig.

Da stålproducenten Tata Steel for fem år siden satte sin fabrik ved færgehavnen i Ebeltoft til salg, lod Steen Møller for alvor tankerne om en efterfølger til Friland folde sig ud.

Barnet hedder Grobund, og går på flere punkter et skridt videre ad det spor, som Friland startede i. Hvor boligerne på Friland er tilsluttet både el og vand, er det tanken, at boligerne i Grobund skal være helt uden tilslutning til elnettet, vandforsyningen og kloaknettet. Desuden skal der være plads til økologisk landbrug, produktionsvirksomheder, bæredygtigt fiskeri og kulturliv.

- På friland er vi kommet et stykke vej med produktion og landbrug, men vi kan komme et stykke længere nu, fordi vi har en fabrik, fordi vi ligger ud til vandet, og fordi vi har en masse jord omkring os, forklarer Steen Møller.

- Det ligger dybt i mig at lave et bud på at organisere samfundet på en anden måde. Hvis du skal have et bud på fremtiden, så skal du også have et bud på produktionen, på landbrug og på fiskeriet, uddyber han.

Steen Møller (tv.) og Jens Randrup står i den del af fabrikken, der skal bruges til kulturelle aktiviteter. Allerførst venter en indvielsesfest, som er planlagt på Danmarks befrielsesdag 5. maj. - Det er ikke tilfædligt. Den dag befrier vi et område, forklarer Jens Randrup. Foto: Axel Schütt

Alt for dyr jord

Ligesom på Friland er det en fond, der ejer fabrikken og jorden. Fonden låner jorden ud til en forening, og foreningens medlemmer køber råderet - ikke ejendomret - når de bygger en bolig.

Og det er en vigtig detalje, hvis samfundet skal bringes i balance , mener Steen Møller.

Som ung landmand oplevede han, at skyhøje jordpriser gjorde det nærmest umuligt for den næste generation at komme til. Af samme grund endte han i et andelslandbrug.

- Jorden er speciel, fordi det er en begrænset ressource, og dermed får den en værdisætning som om det var guld. Vi køber den i princippet for hver generation, bare til en højere pris. Samfundsmæssigt set er det fuldstændig galimatias. Det samme gør vi med vores huse. Vi gamle bliver begravet med en guldklump i røven, og de unge bliver forgældet op over begge ører, så de er nødt til begge at have fast arbejde og sende deres børn i institution og fare frem og tilbage. Det er en rigtig, rigtig dårlig måde at organisere samfundet på, konstaterer han.

I Grobund vil der ligesom på Friland være et prisloft på boligerne, som skal sikre, at den næste generation også kan komme ind uden at blive forgældet.

- Vi låner jo jorden af den generation, der kommer efter os. Men vi opfører os som om, vi var de sidste, der skulle have den, forklarer Steen Møller.

Selv har han ingen konkrete planer om at flytte fra Friland til Grobund. Men han har en drøm om, at han om nogle år kan starte en produktion elementer til halmhuse i fabriksbygningen. Erfaringen har han fra en mindre fabrik, som han indtil for få år siden drev på Friland.

- At producere nogle billige, men ordentlige huse, der er affaldsfri. Den idé har jeg ikke kunnet slippe. Jeg ved, hvordan vi kan lave en halmelementfabrik, så vi kan spytte fire-fem huse ud om dagen. Det kommer vi ikke til fra starten, for det vil kræve en investering på 20-40 millioner. Men det skal nok komme. Når vi kan skaffe fem millioner, kan vi også skaffe 20, når vi kommer længere frem. Og i det øjeblik du er gældfri, er der ingenting der kan stoppe dig, siger Steen Møller.

Man tror ham, når han forklarer, at ideen om fabrikken ikke er født ud fra et ønske om økonomisk overskud.

- Penge interesserer mig ikke. Jeg vil gerne have til dagen og vejen og føle mig sikker på den måde. Jeg gør det af interesse for mit samfund, min natur og alt omkring mig, forklarer han.

Manden bag Friland gør det igen: Vi er nødt til at vise en anden måde at leve på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce