Den brune fortid plager Slesvig-Holsten

Som efterfølger for Hitler fik storadmiral Karl Dönitz lov til fortsat formelt at være Tysklands regent efter kapitulationen. Først den 23. maj 1945 arrestererede briterne admiralen og de øvrige medlemmer af den såkaldte rigsregering.

Den brune fortid plager Slesvig-Holsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En uheldig rundspørge har endnu engang mindet slesvig-holstenerne om en fortid, der var mere nazistisk end i de fleste andre egne af Tyskland.

Lige syd for den dansk-tyske grænse har en spørgeundersøgelse blandt de frivillige brandfolk i Slesvig-Holsten vakt voldsom vrede. For blandt de mange, relevante spørgsmål om uddannelsesønsker og arbejdsvilkår var der også adskillige punkter af mere sprængfarlig, politisk karakter. Konkret skulle deltagerne således tage stilling til, om Hitler ville være blevet betragtet som en stor statsmand i eftertiden, hvis det ikke havde været for mordet på seks millioner jøder. Et andet spørgsmål gik på, om et diktatur under særlige omstændigheder kunne være den rette styreform.

Adskillige brandfolk rasede og følte sig mistænkeliggjort som højreradikale. Sagen udløste da også debat og presseomtale i hele forbundsrepublikken. For selv 73 år efter krigens afslutning er nazitiden fortsat et uhyre følsomt tema.

I Slesvig-Holsten er fortiden endda en tand mere ømtålelig end i så mange andre egne af Tyskland. Man er lidt flovere end de fleste. Men der er også nok at skamme sig over.

Få steder i Tyskland var opbakningen til de brune rottefængere større end i den nordligste del af Tyskland. Endnu færre steder blev opgøret med fortiden så lemfældigt som i Slesvig-Holsten. Og absolut ingen steder i Tyskland regerede nazister så længe som i denne landsdel.

SS-generalen Heinz Reinefarth stod i spidsen for Warszawas udslettelse under den polske opstand. Efter krigen blev han valgt som borgmester i byen Westerland på Sild.
SS-generalen Heinz Reinefarth stod i spidsen for Warszawas udslettelse under den polske opstand. Efter krigen blev han valgt som borgmester i byen Westerland på Sild.

Masser af stemmer

Allerede fra 1928 fik NSDAP solid opbakning specielt i det sydlige Slesvig-Holsten, hvor der var op til 18 procent nazistiske stemmer. Senere gik det bare bedre og bedre - eller måske snarere værre. Fremgangen kulminerede ved det sidste, helt demokratiske valg i 1933, hvor nationalsocialisterne erobrede knap halvdelen af samtlige stemmer. I nogle amter lå opbakningen på svimlende 70 procent.

Efter magtovertagelsen fulgte de velkendte udskejelser, hvor de forsvindende få jøder, nemlig cirka 3000, blev forfulgt og i sidste ende for manges vedkommende myrdet. Ligeledes blev cirka 3000 såkaldt asociale og psykisk handicappede opsporet. Hvor mange af disse, der blev sendt i døden, er aldrig til fulde blevet opklaret.

Til gengæld står det fast, at der blev oprettet koncentrationslejre i Kiel, Slesvig, Kaltenkirchen og Ladelund. Og hvis det sidste stednavn lyder ganske dansk, er det ingen tilfældighed. Koncentrationslejren lå kun få kilometer syd for grænsen, og stedet blev rammen om ubegribelige lidelser for cirka 2000 politiske fanger og modstandsfolk, der fra 1944 blev "udstationeret" fra Neuengamme. Først og fremmest var de indsatte hollændere. Men også danskere blev placeret i lejren, hvor omkring 300 ikke overlevede smuds, mishandling, epidemier, manglende ernæring og ekstreme, fysiske anstrengelser ved vejbyggeri og etablering af pansergrave.

Slesvig-holstenere spillede også en særlig rolle under besættelsen af Norge og Danmark. Mange indbyggere kendte forholdene i Skandinavien og kunne i det mindste gøre sig forståeligt på dansk. For dansksindede sydslesvigere var tjenesten nord for grænsen naturligvis en forbandelse som tysk besættelsessoldat i den nation, man opfattede som sit egentlig fædreland. Men andre dansktalende med tysk sindelag fulgte kun alt for gerne ordre.

Til dem hørte Gestapo-manden Hans Hermannsen, der fra 1940 ledede jagten på venstreorienterede i Danmark. Hans grundige arbejde medførte, at dansk politi i 1941 kunne arrestere omkring 300 danske kommunister.

Den på overfladen joviale politikaptajn med det fine dansk nød bemærkelsesværdigt nok en vis folkelig og politisk popularitet i Danmark, hvilket førte til kælenavnet "Onkel Hans". Retfærdighedsvist skal det så nævnes, at Hans Hermannsen ved andre lejligheder hjalp nødstedte indbyggere i det Danmark, han ikke ganske vist ikke betragtede som sit hjemland, men formentlig oprigtigt satte pris på.

Hans Hermannsen blev i øvrigt aldrig retsforfulgt. Tværtimod fortsatte samarbejdet med de danske myndigheder også efter krigen, hvor han bistod den danske efterretningstjeneste med at holde øje med kommunisterne, indtil han fredeligt døde i 1952.

Nazi-partiet og dets brune stormtropper i SA blev folkebevægelseer i Slessvig-Holsten. Her dog billede fra rigspartidagen i Nürnberg.
Nazi-partiet og dets brune stormtropper i SA blev folkebevægelseer i Slessvig-Holsten. Her dog billede fra rigspartidagen i Nürnberg.

Nazi-regering fortsatte

Krigsafslutningen blev et ganske særligt kapitel i Slesvig-Holsten. Ganske vist kapitulerede den tyske værnemagt betingelsesløst den 8. maj 1945. Men under overvågning af de britiske myndigheder fik storadmiral Karl Dönitz som Hitlers efterfølger lov til at opretholde det tredje riges sidste regering i Flensborg helt frem til den 23. maj, hvor han blev afsat og arresteret. Inden da havde Dönitz blandt meget andet det øverste ansvar for, at mindst otte såkaldte desertører blev dødsdømt og henrettet i tiden efter kapitulationen.

Historikere har siden gisnet om, hvorvidt Winston Churchill ønskede at bevare en vis tysk, militær kommandostruktur i tilfælde af, at det skulle komme til en konflikt med Sovjetunionen. Opklaret er det aldrig blevet. Men sikkert er det, at Dönitz trods en dom for såvel krigsforbrydelser som forbrydelser mod freden slap ganske mildt gennem retsopgøret med ti års fængsel, mens hans militære kolleger generaloberst Jodl og feltmarskal Keitel endte i galgen.

Efter sin løsladelse i 1956 slog Dönitz sig ned i netop Slesvig-Holsten. Her levede han en ganske bekvem tilværelse, hvor han som tidligere, tysk officer fik pension, der blev suppleret med et indtægter fra et forfatterskab og opgaver som hyppigt brugt, historisk kilde hos tyske og internationale tv-stationer.

Dönitz kom ikke til at savne "gamle kammerater" i nabolaget. De slesvig-holstenske myndigheder gjorde lidt eller intet for at opspore naziforbrydere. Frem til 1959 levede for eksempel lægen Werner Heyde upåagtet i Flensborg, skønt han som medicinsk ekspert havde drabene på omkring 100.000 psykisk syge på samvittigheden i forbindelse med Nazitysklands såkaldte autanesi-program.

Gamle kammerater

På ferieøen Sild var Heinz Reinefarth fra 1951 til 1964 borgmester i byen, Westerland, selv om han var mistænkt for krigsforbrydelser. Som SS-general havde Reinefarth overkommandoen, da Warszawa i 1944 blev udslettet i forbindelse med opstanden mod besættelsesmagten.

I slesvig-holstenske Damp levede frem til 2001 den SS-generalmajor Wilhelm Mohnke, som nogen måske husker som Hitlers bunkerkommandant i filmen "Der Untergang".

Hermed nævnes kun ganske få af de fremtrædende nazister, der efter krigen kunne leve en tryg tilværelse i Slesvig-Holsten. Beskyttet blev de af ligesindede i politi og politik.

Brunt demokrati

I 1949 genopstod Slesvig-Holsten som selvstændig delstat efter at have været en prøjsisk provins siden kejsertiden. Demokratiet med frie valg blev atter indført. I ethvert demokrati skal parlamentet være et spejlbillede af befolkningen. Det gjaldt i den grad i Slesvig-Holsten, hvor op til næsten halvdelen af de folkevalgte i delstatsparlamentet i perioder på tværs af partiskel frem begyndelsen var tidligere DNSAP-medlemmer frem til begyndelsen af 1970'erne.

I sådanne politiske omgivelser må lysten til et opgør med fortiden være beskeden. Alt det ved mange slesvig-holstenere den dag i dag og har det rigtig skidt med kendsgerningen. Netop derfor er indbyggerne i Tysklands nordligste forbundsland fortsat meget følsomme, når fortiden som i brandvæsnets rundspørge bliver bragt klodset på banen.

Den brune fortid plager Slesvig-Holsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce