Annonce
Aarhus

Lang og omstridt spareøvelse er i mål: Der skal spares 45 millioner kroner på de svageste i Aarhus

Læserbrev

Læserbrev: Balanceplan - vi skal værne om de svageste

90 millioner kroner. Så meget står socialområdet til at skulle spare i den balanceplan, som rådmand Kristian Würtz (S) har fremlagt for byrådets partier. Det er besparelser, der vil gå umådeligt hårdt ud over vores svageste borgere. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om planen. Jeg håber inderligt, at byrådets partier når til fornuft og i fællesskab finder frem til en løsning, så det ikke går så voldsomt ud over de af vores medborgere, der har det allersværest. For at give et eksempel står kommunens botilbud til at skulle spare 13 millioner kroner på driften, hvis balanceplanen gennemføres. Og det er vel at mærke i en sektor, der i forvejen er urimeligt hårdt presset. Vi risikerer, at det får fatale konsekvenser for vores medborgere med mentale lidelser eller fysiske handicap. For slet ikke at tale om personalet, der hver dag kæmper for at få enderne til at hænge sammen. Vilkårene for at udføre deres arbejde bliver kun svækket, hvis vi skærer ned på et tidspunkt, hvor der snarere er brug for flere investeringer frem for færre. Hvad med en fælles løsning? I en kommune som Aarhus bør det være en førsteprioritet, at vi værner om vores socialt udsatte borgere, hvad enten det er borgere med et fysisk handicap, en psykisk lidelse, misbrugsproblemer eller noget helt fjerde. Vores sociale sikkerhedsnet, som vi normalt sætter en dyd i at værne om, kommer simpelthen til at slå revner, hvis balanceplanen gennemføres med alle de besparelser, som er fremlagt. Men selvfølgelig nytter det ikke at fremsætte en klagesang uden at være villig til at finde pengene. For budgetterne på socialområdet er presset. Det skyldes betydelige merudgifter i hele den sociale sektor, fordi flere af vores medborgere har haft brug for hjælp, end forvaltningen havde forudset. Desværre er det en tendens i vores samfund, der vidner om, at flere og flere mennesker har brug for en hjælpende hånd i tilværelsen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage hånd om politisk. Derfor kunne det klæde byrådets partier at tage udviklingen på socialområdet alvorligt. Der er brug for, at alle hjælper til, så Aarhus Kommune ikke ender i socialpolitisk armod. Derfor opfordrer jeg politikerne til at gå til forhandlingerne med reelle forslag til, hvor pengene skal findes. For eksempel ville det være forbilledligt, hvis alle magistratsafdelinger bidrog til at sænke sparekravet på socialområdet. Det er en uvant adfærd, men ikke desto mindre nødvendigt, taget den krisesituation, vi befinder os i på det sociale område, i betragtning. Det ville klæde systemet at handle solidarisk frem for at holde fast i en silotankegang – særligt når det er vores svageste borgere, der står for skud. Jeg håber, politikerne er villige til at lytte til budskaberne fra tirsdagens demonstration, hvor flere af byens sociale og faglige organisationer i fællesskab forsøgte at gøre dem opmærksom på, at der er behov for en værdig balance i planen.

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Danmark

Thulesen Dahl om regeringens udligningsreform: - Det er simpelthen så nederdrægtigt

Annonce
Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Leder For abonnenter

Leder: Dokumentar afslører tech-giganters ansvarsløshed

DR satte mandag med dokumentaren "Døde pigers dagbog" fokus på et hemmeligt digitalt netværk på Instagram for unge piger, hvis tanker kredser om selvskade og selvmord. På det sociale medie deler omkring 1.000 psykisk sårbare piger voldsomme billeder af eksempelvis dybe snitsår, og de udveksler konkrete metoder til at begå selvmord. Programmet åbner op til en verden af psykisk sygdom og sårbarhed. Nøglen til den lukkede verden er tragisk, mindst syv piger i netværket har begået selvmord. I dokumentaren står moderen til en af de syv piger modigt frem sammen med tre af de "overlevende" piger fra netværket. Netværket har i første omgang spillet en positiv rolle i de unge pigers liv, der kan minde om en sorggruppe. Her har de i et digitalt fællesskab fundet trøst og mødt ligesindede. Negativt har netværket ifølge eksperter inspireret pigerne til at øge frekvensen og graden af selvskade. Instagram-netværket har normaliseret selvskade, uden at nogen professionelle har kunnet gribe ind. I netværket er der blevet delt omkring 100.000 opslag, hvor langt de fleste handler om selvskade og selvmord. Instagram har ikke grebet tilstrækkelig ind, til trods for angiveligt flere tusinde opslag der tydeligt overskrider deres egne regler.

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Se Danmark: Kolonihaver under vand