Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Bevar de gule huse som husvildeboliger

De gamle, gulkalkede rækkehuse på P.M. Møllers Vej er på Aarhus Byråds dagsorden 27. maj. Husene er kommunal ejendom, der p.t. er sat til salg. Gennem mange måneder har sagen været sendt i udvalg for en genvurdering, og der er flere forskellige kræfter, der trækker i hver deres retning. Vi, der bor her, har gjort byrådet opmærksom på flere forhold, vi mener bør veje tungt for at stoppe et eventuelt salg. I 1926 besluttede Socialdemokratiet at opføre rækkehusene som kommunale billige boliger til husvilde. Behovet for sådanne akutboliger er stadig aktuelt næsten 100 år efter. De små toværelses lejligheder tilbydes fortsat til mennesker, der er kommet i en sårbar situation, i bolignød, og som har brug for en håndsretning fra samfundet. Her er også dem, der er kommet på fode igen, og som nu har overskud til at hjælpe andre naboer. Vi er mange forskellige nationaliteter, kulturer, og her er stor mangfoldighed. Hvis bygningerne sælges til privat udlejer, vil huslejen stige på sigt, og den blandende beboersammensætning vil ændres betydeligt. Eller husene risikerer at blive revet ned. Hvad der skyder op i stedet, kan man jo gisne om ved at se sig om i Aarhus C, med resultaterne af byrådets fortætningspolitik. De smukke, gamle huse er bevaringsværdige både arkitektonisk, historisk og socialt. Vores grønne allé besøges flittigt af hele lokalmiljøet. Børn fra andre blokke bruger legepladsen, som beboerne selv har opsat til fælles brug. Ældre fra plejehjemmet får luft og sol på bænkene langs haverne. En oase i byen. Integration, når det lykkes bedst. Blandet by. Offentlige grønne områder er der ikke for meget af i Aarhus C. Et unikt stykke social lokalhistorie, som vi mener, er højst bevaringsværdig, og som det er vigtigt, at kommunen værner om. Hvilken social boligpolitik fører Socialdemokratiet fra borgmesterposten? Den tidligere socialdemokratiske borgmester Thorkild Simonsen har i et læserbrev i Stiften manet byrådet til besindelse for at bevare husene på P.M. Møllers Vej som billige boliger på kommunale hænder. Kære Aarhus Socialdemokrati. Er det kun de økonomisk bedst stillede, der kan bo i Aarhus C? Eller vil I bevare de sociale husvildeboliger, som Socialdemokratiet opførte for 100 år siden for sine borgere i Aarhus midtby?
Læserbrev

Læserbrev: Lav en shuttlebane fra Aarhus via Ryomgård til Aarhus lufthavn

Så er det om at benytte lejligheden til at få bygget en shuttlebane fra Aarhus via Ryomgård til Aarhus-lufthavnen, hvis lufthavnen igen skal komme på fode. Ser man på et kort, er det let at se, at en sidebane (til Grenåbanen, red.) fra Ryomgård let kan etableres uden at ekspropriere ejendomme. Dette kan let ændre sig i tiden, så der bør straks opkøbes plads til sporene, inden det bliver dyrt og besværligt. Sådan et tiltag skal komme som en tyv om natten, siger min erfaring fra teknisk udvalg i Odder mig, ellers er der mennesker, der laver besværligheder for at spinde ekstra guld på beslutningen. Så det er bare med at komme i gang. Togene dér bør have ekstra kuffertplads og måske mulighed for indcheckning, det kan let køre på det nuværende strømsystem og bør indføres direkte til ankomsthallen, enten som højbane eller tunnel, alt efter hvad der er billigst. Grenåbanen bør måske have et par ekstra krysningsspor, ligesom der bør etableres gode langtidsparkeringspladser, hvor toget standser på vejen. Så skal det nok blive en succes.

Mest læste

Seneste nyt

Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Borgmesterens forpligtelse - mursten eller mennesker?

I efteråret stod jeg på rådhuspladsen i Aarhus og holdt tale ved demonstrationen mod kommunens såkaldte balanceplan. Den plan, der ville skære voldsomt på udgifterne til mennesker med udviklingshandicap og andre socialt sårbare. Argumentet fra kommunens side var, at der ikke var råd til det nuværende (for øvrigt yderst sparsomme) niveau, at det var en nødvendighed at spare. Jeg anerkendte hverken dengang eller nu denne nødvendighed, idet jeg påpegede, at der altid synes at være penge nok i Aarhus Kommune, når der skal bygges og festes og pyntes. Det har vist sig at være sandt igen. Nok blev nogle af besparelserne trukket tilbage i balanceplanen, men niveauet blev ikke hævet, så mennesker med udviklingshandicap bydes stadig en tilværelse på kanten af det etisk og menneskeligt forsvarlige. En elendighed, som Lev Aarhus gang på gang har dokumenteret i pressen og for politikerne. Nu har borgmesteren fundet hele 250 millioner i kommunekassen. Men dem vil han ikke bruge på velfærd til mennesker, der ikke trives i hans egen kommune. Dem vil han bruge på stadionprojektet. ”Vi har en forpligtelse til at bidrage med et væsentligt beløb, og det synes jeg, 250 mio. kr. er”, siger Jacob Bundsgaard til Århus Stiftstidende. Nej, borgmester Bundsgaard. Din og dit partis første og største forpligtelse må da anstændigvis være at sikre borgernes trivsel, inden der anlægges parkeringspladser ved et stadion. Måske nogen vil belære mig om, at der er forskel på anlægskroner og driftskroner. Lad mig til dem sige, at pengene kommer fra de samme borgeres lommer, uanset om de er sat af til drift eller anlæg. Jeg betaler min skat med glæde, og betaler endda gerne mere end nu. Men borgmesterens evige prioritering af mursten og prestige frem for mennesker er helt forkert. Der er kommunalvalg næste år. Jeg vil huske borgmesterens og hans partis prioritering, når jeg står i stemmeboksen.
Læserbrev

Læserbrev: To dages fravær om måneden betyder et helt års tabt læring over et skoleliv

Skolen er omdrejningspunktet i børns og unges liv. Og det er godt at gå i skole. Derfor er det også et problem, at alt for mange århusianske børn og unge har et højt skolefravær. Både fordi det er svært at lære noget, når man ikke kommer i skole. Og bestemt også, fordi skolen og skoleklassen er et afgørende vigtigt fællesskab. Det har corona-krisen med den månedlange nedlukning og hjemmeundervisning om noget lært os. I Aarhus Kommune har vi igennem mange år haft fokus på betydningen af fremmøde og deltagelse i fællesskaber. Og fraværet i de århusianske folkeskoler er faktisk også lavere, end vi ser det i landets andre store byer. Alligevel mener vi, at vi skal gøre mere. Ja, vi kan faktisk ikke tillade os andet. Derfor fremlægger vi en ny plan for at nedbringe fravær, som kan træde i kraft, når eleverne forhåbentligt vender tilbage til en mere normal skoledag efter sommerferien. Det betyder, at vi foreslår et samarbejde omkring en fælles ledelses- og kulturindsats, en øget systematik i fraværsopfølgningen og etablering af et fælles fraværsteam på tværs af kommunens afdelinger, der skal styrke understøttelsen af skoler og familier. At møde i skole er vigtigt for børns læring. Elever med mere end et helt skoleårs fravær over hele folkeskoletiden får et karaktergennemsnit på 5,7 ved afgangsprøven, mens elever med under et halvt års fravær får 8,3 i gennemsnit. Men alt kan naturligvis ikke gøres op i læring og karaktergennemsnit. Fravær er også et tydeligt tegn på, hvordan et barn trives. Vi ved, at de elever, der er mest fraværende, også er dem, der svarer, at de ikke trives. Nogle elever kommer ikke i skole, fordi de har svært ved at følge med. Undervisningen kan opleves som nederlag. Andre elever kommer ikke, fordi de ikke føler sig som en del af fællesskabet. En tredje gruppe kan være fraværende, fordi de har ondt i livet. Måske har angsten eller depressionen bidt sig fast. For andre gør det sig måske gældende, at familien går igennem en svær periode. På den måde kan fraværet være et råb om hjælp, som alle de professionelle omkring eleven skal blive dygtigere til at lytte til. Vi ved, at fravær på kort sigt kan føre til dårlige skolepræstationer. Vi ved også, at de elever med meget fravær efterfølgende har større risiko for at droppe ud af deres ungdomsuddannelse. Vi ved, at de har sværere ved at få arbejde. Vi ved, at de oftere er socialt isoleret, at de oftere lider af angst. Det skal vi tage alvorligt, for vi vil en folkeskole og et velfærdssamfund, som tidligt rækker ud til de børn og familier, der har brug for det. Det er således af helt afgørende betydning, at alle de betydningsfulde voksne omkring vores børn og unge rykker sammen i bussen og sammen bliver endnu bedre til at forebygge elevfravær for den enkelte og for fællesskabet. Vi ved også, at sårbare og udsatte børn har et højere fravær end andre. Derfor har vi som rådmænd for Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse sammen sat os for bordenden for at styrke indsatsen for at nedbringe elevfraværet. Vi indstiller til alle vores kolleger i byrådet, at vi får sat betydningen af fremmøde og fravær på dagsordenen i Aarhus. Værdien af, at alle børn og unge kommer i skole, og at alle børn og unge trives, er så stor, at vi slet ikke kan lade være. Vi glæder os til at få foldet arbejdet ud – og sikre, at alle de relevante fagligheder og interessenter får mulighed for at komme med indspark, ideer og opmærksomhedspunkter.

Seneste leder

Annonce
Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Krisen inviterer til nytænkning og innovation

Coronakrisen har medført mange negative konsekvenser for vores liv og hverdag. Nogle oplever at have mistet deres job eller at have set deres butik gå konkurs. Mange af os har kæmpet med at balancere hjemmearbejde og hjemmeskoling af børnene. De fleste af os har lidt et stort afsavn til familiemedlemmer og venner, som har måttet være isoleret på grund af deres alder eller helbred. På trods – eller måske noget på grund af alle disse kedelige omstændigheder er det naturligt at stille sig selv spørgsmålet: Hvad kan vi lære af coronakrisen? I Radikale Venstre og Socialdemokratiet har vi for nylig stillet et byrådsforslag, som fik bred opbakning i byrådet. Først og fremmest vil vi gerne se på, hvordan de politiske processer er blevet smidigere – om der er nogle lag af bureaukrati, som vi kan arbejde på at forenkle til fordel for borgeren og gennemsigtigheden af de politiske beslutninger. Vi agter at tage et kig på, hvordan den almene borger i Aarhus Kommune har følt sig hørt i løbet af krisen og dermed i særdeleshed også, hvor vi kan være skarpere på at inddrage og skabe værdi for den enkelte og vores samfund som helhed. For det andet mener vi, det er enormt vigtigt, at vi holder fast i nogle af de mange nye og virksomme initiativer, der er blevet sat i værk under krisen. Vi bør se på, om der er nogle ændrede arbejdsformer, som også vil være værdifulde, når vi engang kommer ud på den anden side af krisen. Det er helt essentielt for os, at coronakrisen ikke dræber den innovation, vi er så afhængige af og har så meget gavn af. Derfor må vi sikre, at nye og spirende initiativer i kommunen får den støtte, de kræver, for at kunne overleve. Det gør vi bedst ved at rådføre os med dem, der har oplevet at være iværksættere, mens krisen har stået på. Sidst, men ikke mindst, må vi se på, hvordan vi helt lavpraktisk kan genoverveje nogle beslutninger eller igangsatte initiativer, som måske ikke er nødvendige længere. Ved at kigge efter disse lavthængende frugter kan vi i sidste ende måske frigøre ressourcer til kernevelfærd til gavn for hele kommunen. Fælles for alle disse overvejelser og initiativer til læring er, at de skal baseres på de mennesker, der har oplevet og arbejdet med krisen i deres hverdag. Dem, som har mærket mindre pressede skolebørn, mere effektive møder, nye forretningskoncepter og alt det, der i øvrigt har været anderledes i den forgange periode. I Radikale og Socialdemokratiet tror vi på, at der er masser af værdifuld læring at hente. Læring, som vil være til gavn for både den politiske proces og, ikke mindst, hverdagen for tusindvis af borgere i Aarhus Kommune.
Læserbrev

Læserbrev: Lad os tage ved lære af coronakrisen og indrette en langt bedre arbejdsdag

Mange af os er lige så stille ved at vænne os til at arbejde hjemme under krisen. Måske har de fleste af os allerede fået sat hjemmekontoret op og købt noise-cancelling headphones, så vi rigtig kan koncentrere os om vores zoom-møder med kollegaerne. Og de fleste af os har nok også bemærket, at det faktisk fungerer okay. Man kan stå lidt senere op, og man har tid til at spise morgenmad med børnene, uden at stresse over at man både skal nå at aflevere dem til tiden og være på arbejde præcis klokken 8.30, selvom man godt ved, at det er umuligt, for det skal alle andre også, og vejene er derfor fyldte. I stedet kan man bare tænde for sin computer, og zoom-mødet starter til tiden, fordi ingen er forsinket længere. Når arbejdsdagen er ovre, har man ikke langt hjem, og der er derfor en masse tid i overskud. Hvad vil du så tænke, hvis vi fortalte, at dette også vil være muligt, efter vi har overstået denne pandemi? Hvis nu alle administrative medarbejdere i Aarhus Kommune fik tilbudt én hjemmearbejdsdag om ugen, så kunne vi sammen spare tid og også komme et skridt længere hen imod at opnå en CO2-neutral by i 2030. Der er cirka 5.000 administrative medarbejdere i Aarhus Kommune, og hvis de hver især fik tilbudt én hjemmearbejdsdag om ugen, vil det svare til cirka 44 dage om året for hver medarbejder. Og hvis vi siger, at hver medarbejder cirka har 10 kilometer til arbejde i gennemsnit, og halvdelen af dem kører i bil, ja, så vil der kunne spares cirka 22 millioner kilometers kørsel i bil om året. Efter den formel, der tilsiger, at biler udleder 165 kg CO2 pr. 1.000 km vil der blive sparet 363 tons CO2 – det svarer til næsten en halv procent af Aarhus Kommunes samlede CO2-udledning! Allerede her er vi altså et godt skridt på vejen mod at gøre Aarhus til en CO2-neutral by i 2030. Og man kan bare drømme om, hvad det vil betyde, hvis vi så øgede antallet af medarbejdere, der fik tilbudt en hjemmearbejdsdag, for eksempel på skoler, ansatte i regionen og hele det private arbejdsmarked, eller hvis vi også gav tilbuddet til de mange studerende, der er i Aarhus. Flere undersøgelser fra bl.a. Videnskabsministeriet og Dansk Erhverv viser, at vi faktisk øger produktiviteten, når vi arbejder hjemmefra. Vores teknologi er også i dag så udviklet, at det fungerer fint, og det har denne coronakrise jo også vist os. Det giver os mere tid mellem hænderne, når vi slipper for de mange timer i bil, og det kan derfor også være et led i et bekæmpe den stigende stress-epidemi, der hersker. Selvom diskussionen så småt er i gang i Aarhus byråd, er det vigtigt ikke kun at se på effektiviteten af hjemmearbejde, men også på den CO2-besparelse, der vil komme, og på den stigende livskvalitet blandt århusianerne. Vi bør altså ikke lade coronakrisen slå os helt ud, men i stedet bruge den i bestræbelserne på at indrette et radikalt andet arbejdsmarked.
Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Ræk kun hånden frem, hvis du betaler skat

Hvis du eller din virksomhed ikke betaler skat i Danmark, så lad være med at række hånden frem! Det virker oprigtig talt stødende, at landets forventeligt efterhånden beskedne midler, via hjælpepakker, også går til understøttelse af virksomheder, der har etableret sig på sådan vis, at skattebetalingen til Danmark minimeres maksimalt. Naturligvis er det godt, at staten har hjælpepakker, der kan afbøde coronakrisens økonomiske konsekvenser for vores erhvervsliv, men pengene til disse hjælpepakker kommer kun fra et sted: Skat! Og netop den klub har de pågældende virksomheder aktivt meldt sig ud af. Så henvis i stedet de pågældende virksomheder til "myndighederne" i Jersey, Cayman, og hvad der ellers findes af attraktive opholdssteder for holdingselskaber - jeg er sikker på, at de pågældende myndigheder står klar med trøstende ord, da hjælpepakker næppe kan finansieres af en skatteprocent tæt på nul.
Læserbrev

Læserbrev: Naturfolk føler sig presset ud af idrætsfolk

Fredag 15. maj kunne man i denne avis læse en artikel under overskriften "Idrætsfolk føler sig presset ud af Aarhus-skovene". Det kommer sig af, at Aarhus Kommune har planer om at lave store dele af Aarhus-skovene syd for byen om til vildskov med fritgående kreaturer, og hvor vindfælder får lov at stå og der ikke drænes væsentligt. Et initiativ, som bekommer naturelskere rigtig godt; men ikke mountainbikerne, som er bange for, at indhegningerne omkring de græssende kreaturer vil begrænse deres udfoldelser i væsentlig grad. Og her kan vi godt mødes. Lad ikke disse græssende kreaturer få for meget plads, selv om de holder skoven åben og fri for uigennemtrængeligt krat. Det er vel så også det eneste sted, hvor vore interesser falder sammen. Det kunne da lige passe, at en vildskov skulle skamferes af fartelskende mountainbikere, og vildskoven ødelægges af deres ruter gennem skoven med opdæmning af jord i de skarpe sving plus andre foreteelser, der kan gøre turen gennem skoven mere sjov og udfordrende. Sådan er det desværre i dag med kommunens hjælp og billigelse. Mountainbikerne kører på sin vis hensynsfuldt, når der går folk på stierne, så det er sådan set ikke det; men freden og roen i skoven bliver ødelagt og biodiversiteten formindskes. Vi ser ikke mere rådyr derude, hejrekolonien er en saga blot, og ravnen er vel også stærkt på vej til at forsvinde og hvad med alle de små sangfugle? Det er det, vi naturfolk kommer for at opleve. At stå og gå lige så stille med eller uden kikkert og aflure naturen dens hemmeligheder. Det er det - og vel i bund og grund den sande betydning og oplevelsesfære, vi kan have i en skov – foruden fred og ro for sjæl og legeme. Mountainbikere i en vildskov hører ingen steder hjemme. Det harmonerer ikke og passer slet ikke sammen. Formanden for den store idrætsorganisation Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) siger, at de slet ikke er blevet hørt, og en stribe idrætsforeninger har skrevet et åbent brev til Aarhus Kommune, hvori der står, at de elsker skovene i Aarhus, men uden hegn, dyr og forbud. Det er vi naturfolk sådan set enige i, og det er Danmarks Naturfredningsforening vel også, hvis de er blevet hørt. Ryttere, løbere, spejdere med flere har altid været i skoven, og det er helt fint, de passer ind, og hovedparten af dem værdsætter og har øje for de værdier, der er derude. Men mountainbikere passer ikke ind og slet ikke i en vildskov. De fylder for meget og har mere kig på uret og stien end på naturen. Men hvad siger Aarhus Kommune, som hidtil har været utrolig imødekommende overfor mountainbikerne? Mener kommunen monstro, at mountainbikere hører hjemme i en vildskov?

Seneste plus

Annonce
Annonce