Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Skolestrukturdebat - hvem tænker på helheden?

Skanderborg Kommune står med en kæmpe udfordring! I løbet af de næste 15 år stiger antallet af børn på vores 18 folkeskoler og fem specialskoler fra 8.000 til 10.000. Samtidig skal vi over de næste 10 år sikre dagtilbud til 1.000 flere 0-6-årige børn. Vi får altså markant flere børn og unge, som alle skal møde både dagtilbud og skoler af høj kvalitet. Der er ingen af vores børn, der bliver hverken klogere eller gladere af, at vi bruger flere penge på mursten end højest nødvendigt. Derfor har byrådet besluttet, at Undervisnings- og Børneudvalget i løbet af det kommende halve år skal undersøge, hvordan vi kan udnytte vores eksisterende bygninger klogere end i dag. Det bagvedliggende formål er naturligvis at bevare så mange penge som muligt til lærere, pædagoger, dagplejere og alt det andet, der bidrager til et godt og rigt børneliv. Byrådet har også besluttet, at Undervisnings- og børneudvalget skal komme med forslag til, hvordan vi kan udnytte vores driftsmidler klogere end i dag. En forudsætning for udvalgets arbejde er i den forbindelse, at de gevinster, der kan opnås ved en mere optimal drift, eksempelvis i forhold til klassedannelsen, skal fastholdes på dagtilbuds- og skoleområdet og bruges til en varig styrkelse af kvaliteten. Forslagene fra Undervisnings- og Børneudvalget indgår i det kommende efterårs budgetforhandlinger. Frem mod dette samarbejder udvalget med en politisk følgegruppe, hvor alle partier er repræsenteret, og en faglig følgegruppe, hvor alle vores medarbejdergrupper på området er repræsenteret. Herudover bliver der afholdt dialogmøder med blandt andre dagtilbudsbestyrelser og skolebestyrelser. Undervisnings- og Børneudvalget modtager i disse uger mange henvendelser fra skoler, børnehaver, organisationer, borgere m.fl. Og det er rigtig dejligt! Ja, der er også en livlig debat på borgermøder, på de sociale medier med videre. Det er godt for demokratiet. De fleste henvendelser, vi modtager, er kendetegnet ved, at de tager udgangspunkt i det lokale. Ofte fremføres fra lokal side stor forståelse for, at Skanderborg Kommune samlet set må tilpasse dagtilbuds- og skolestrukturen til det voksende antal børn. ”Blot” tilføjes det, at man så afgjort bør holde hånden over afsendernes eget sted. Det er helt legitimt, at man fra lokalt hold kæmper for det, man har kært! Men som politikere er vi valgt til også at tænke på helheden i vores kommune – altså det store fællesskab. Vi håber på fortsat aktiv debat over de kommende måneder. Vi håber også, at man i den forbindelse vil skele – ikke kun - til det lokale, men også til helheden, som vi alle er sammen om. Sammen kan vi uden tvivl pege på holdbare løsninger, så vi fortsat sikrer flest mulige penge til det daglige arbejde med vores børn i både dagtilbud og skoler.

Læserbrev

Læserbrev: Stop udhuling af dagpengene og undergravning af velfærden

Politikerne glemmer ofte, at den danske model skal være til gavn for begge parter. Danske politikere på begge sider af det politiske spektrum fører sig gerne frem i forskellige, også internationale, sammenhænge med skamros af den danske model, der gør det let både at hyre og fyre, og samtidig sikrer ro og stabilitet på arbejdsmarkedet. Politikerne roser sig selv for de velordnede forhold, men glemmer ofte, at samfundskontrakten gælder begge veje. Og nu er vi igen på vej i den forkerte retning. Udhulingen af dagpengene har foregået uafbrudt siden 1980 med flere reformer og har været et varmt debatemne i årevis. Vilkårene er løbende blevet forringet for de ledige, både i forhold til satser, optjeningsperioder og dagpengeperioder. Oprindeligt udgjorde dagpengene 63 pct. af en gennemsnitsløn i CO-industrien, men igennem årene er både dagpengesatsen og udbetalingsperioden faldet og faldet, fordi dagpenge ikke reguleres i samme takt som lønudviklingen. I dag udgør dagpengesatsen blot 46 pct. af gennemsnitslønnen og vil inden for de næste år falde yderligere til 44 pct. Satsen er efterhånden så lav, at mange lønmodtagere reelt ikke kan bruge dagpengesystemet til noget, da man ikke kan leve af den lavere sats. De lovbestemte vilkår i dagpengesystemet er nu så ringe, at mange helt fravælger at stå i en a-kasse og uden forsikring mod ledighed. Den manglende opbakning til dagpengesystemet er ikke kun en trussel imod den enkelte lediges tryghed og privatøkonomi, men hele det danske arbejdsmarked, flexicurity og velfærdsmodel. Det er derfor et fælles ansvar for alle, at dagpengesystemet består. Både før, under og efter folketingsvalget 5. juni 2019 har socialdemokraterne ved flere lejligheder anerkendt behovet og vigtigheden af dagpengesystemet for den danske flexicurity og velfærd, men da riget fattes penge, er der nu andre og vigtigere prioriteringer. Under valgkampen blev det nævnt, at det ikke blev rørt ved dagpengesystemet i det første finansår. Nu kan vi så erfare, at det heller ikke bliver i den første valgperiode, at udhulingen standses. Fagbevægelsen har i mange år prøvet at italesætte problemet med udhulingen af dagpengene og har altid fået samme besked fra skiftende regeringer: ”Vi hører hvad I siger, men der bliver ikke gjort noget lige nu”. Så lur mig, om ikke også regeringen, hvis den ellers kan fastholde regeringsmagten, også i næste folketingssamling har andre prioriteringer. Imens fortsætter udhulingen af dagpengene ufortrødent, som den nu har gjort uafbrudt i mere end 40 år. Regeringens støttepartier, De Radikale, SF og Enhedslisten, ønsker nu beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard indkaldt til forhandlinger, der skal føre til et stop af udhulingen af dagpengene. Herudover har også Dansk Folkeparti meldt sig i koret og råbt vagt i gevær for dagpengene. Selv Venstre har erklæret sig villig til at se på problemet, men regeringen afviser fortsat at forhandle. Jeg opfordrer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og regeringen til at forhandle om at stoppe udhulingen af dagpengene nu, så vi ikke på et tidspunkt kommer i en situation med franske tilstande med uro på arbejdsmarkedet. Det er der ingen af os, der ønsker.

Læserbrev

Læserbrev: Brug skraldespande i stedet for rabatten

Jeg cykler hver morgen ad Paludan-Müllers Vej og Herredsvej til mit arbejde i Skejby og bliver hver morgen sur og trist over at se, hvor meget skrald der flyder i rabatten. Desværre er det ikke kun på denne rute i Aarhus, jeg bliver overrasket over, hvor svinsk min by er blevet. Det flyder med plasticrester, McDonald's-emballage, cigaretskod og -pakker og stort set alle andre typer skrald, man kan forestille sig. Er der mon hul på byens skraldevogne? Jeg er ikke den eneste, der har bemærket det, og på mit arbejde var der blandt kollegaerne en bred enighed om, at problemet var blevet mærkbart værre de senere år. Er århusianerne bare blevet nogle større svin de senere år, rydder kommunen mon mindre op efter os, eller er det bare en klassisk "alting var bedre i de gamle dage"? Med tanke på, hvor meget miljø, forurening og bæredygtighed fylder i medierne og i vores bevidsthed i tiden, skulle man tro, folk ville have større fokus på at rydde op efter sig, men dette lader ikke til at være tilfældet. Under alle omstændigheder skal der hermed lyde en opfordring til århusianerne om at passe bedre på deres by og natur og bruge skraldespandene - og til kommunen om at sætte flere midler af til oprydning og opsætning af skraldespande. Med venlig hilsen en ung mand, som er ved at blive gammel og sur.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Ro og tryghed om børnenes skoleliv ved omstrukturering af skoleområdet

I disse dage arbejder undervisnings- og børneudvalget på højtryk med omstruktureringen af skoleområdet i Skanderborg Kommune. Et arbejde, der udspringer af seneste budgetaftale, og som allerede har affødt borgermøder, underskriftindsamlinger, protester, bekymringer og bange anelser mange steder. Bange anelser, om hvorvidt man kan risikere at miste for eksempel sin udskoling, stå over for en lukning eller på anden vis få forringet det skoletilbud, der er livsvigtig for vores landsbyer. I forbindelse med udvalgets arbejde, hvor vi er så heldige fra konservativt hold at være repræsenteret, har vi ikke kunnet undgå at bemærke de mange forslag og prøveballoner, der sendes ud fra en håndfuld partier - bl.a. via debatindlæg i den lokale presse. Mange af forslagene er helt sikkert velmenende, men fælles for dem alle er, at de ikke - end ikke tilnærmelsesvist - løser de udfordringer, vi står overfor. Til gengæld skaber forslagene en masse ængstelse og usikkerhed i alle ender af kommunen, når borgerne kan læse det ene forslag efter det andet, der - såfremt de gennemføres - vil gribe afgørende ind i børnenes og de ansattes hverdag. For hvad er op og ned? Skal børnene fremover gå i udskoling et andet sted? Skal skoledistrikter ændres? Skal ens barn skifte lærere? Skal de ansatte sige farvel til deres faste arbejdsplads og i stedet være nomadelærere, der underviser på flere skoler? Ingen ved det endnu, og der er ikke taget stilling til noget. Vi er ikke imod ændringer af vores skoler i Det Konservative Folkeparti, men de skal være til det bedre. Vi går til arbejdet med ønsket om at sikre alle børn en god skolegang på bedst mulige måde. Vigtigst for os er familiernes og de ansattes tryghed og allervigtigst, at vi sikrer børnene et godt og langt skoleliv, hvor de har tid, overskud, lyst til og glæde ved at lære. Det kræver ro og tryghed for dem og deres forældre, og det får de ikke, så længe forslag og prøveballoner fyger dem om ørerne i pressen. Så herfra en opfordring: Lad os diskutere de gode ideer i udvalget og på de planlagte møder med kontraktholdere, personale og fagfolk. Lad os også undervejs med kyshånd tage imod alle de input, vi kan få, fra børn og forældre, borgerforeninger, bestyrelser, personale mm. og ad den vej nå frem til en eller flere realiserbare løsninger, som kan præsenteres og diskuteres åbent med alle de implicerede parter, inden vi beslutter noget. Men husk, at det er familiernes hverdag og tryghed, vi er inde at pille ved. Så indstil idé-genereringen i pressen. Den gavner ingen.

Læserbrev

Læserbrev: En anbringelse skal altid være den sidste udvej

Statsministeren brugte en stor del sin nytårstale på at give en stemme til de mange børn, der oplever omsorgssvigt i hjemmet. Det er en meget vigtig dagsorden, som statsministeren tager fat på her, og jeg helt enige i, at det er en problemstilling, der kræver en større opmærksomhed og pragmatiske løsninger. Alle børn, der vokser op i Danmark, har krav på en god barndom. En barndom, der er præget af livsglæde, kærlighed, tryghed og stabilitet. Det kan man selvfølgelig ikke være uenig i, men samtidig skal vi undgå, at anbringelser kommer til at handle om kvantitet fremfor kvalitet. Jeg mener, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe de udsatte børn. Jeg er dog ikke helt overbevist om, at vi skal til at begynde med at sætte måltal. Anbringelser må ikke være et mål i sig selv. Det kan være den rigtige beslutning i nogle tilfælde – men bestemt ikke i alle. For anbringelse er et meget indgribende værktøj at bruge både over for familien som helhed og særligt over for børnene, der rives ud af trygge rammer. Samtidig må vi erkende, at ikke alle sager er ens, og det skal vi huske på, når vi sætter barnet først, og barnet skal først. Ydermere viser forskningen, at anbragte børn har en større risiko for at blive ramt af psykiske lidelser, misbrug og hjemløshed. Dermed får anbragte børn svære livsvilkår senere i deres liv. Derfor mener jeg, vi i højere grad bør satse på den forebyggende indsats tidligere i børnenes liv, som på længere sigt kan vise sig at være givtig for barnet og familien som helhed. Dybest set kan vi heller ikke vide os sikre på, at flere tvangsfjernelser vil have den ønsket effekt. Det, der til gengæld virker, er sammenhængende, helhedsorienterede indsatser, hvor man kommer helt tæt på familien. Der skal være en målrettet indsats til at understøtte den enkelte familie. I de tilfælde, hvor en anbringelse er uundgåelig, skal vi i højere grad forsøge at udbrede brugen af netværksfamilier for at højne kvaliteten af de nødvendige anbringelser. Jeg anerkender naturligvis, at mange børn har levet dysfunktionelt, ulykkeligt og har vist tydelige tegn på mistrivsel i alt for mange år uden at have fået den rette hjælp. Jeg deler statsministeren ønske og vision om i langt højere grad at sikre en rettidig indsats for børn i udsatte positioner. Om vi fjerner for mange eller for få børn fra hjemmet, ved jeg ikke. Den beslutning skal dog tages, når alle andre muligheder er udtømt.

Annonce