Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.
Læserbrev

Læserbrev: Sørg for rækværker og ordentlig belysning, hvor der er adgang til vand

Varmesøgende kameraer, stiger, lys ved stiger og andre dyre foranstaltninger kunne undværes, hvis Aarhus Kommune kunne indse, at det drejer sig om at UNDGÅ, at folk falder i åen eller i havnen. Der skal være en ordentlig belysning på veje, fortove og cykelstier nær Aarhus Å og Aarhus Havn. Har selv en mørk aften skullet finde tilbage til parkeringshuset under Navitas. Der var særdeles meget mørkt omkring den sidste bro over vandet inden parkeringshuset. Desuden er der overhovedet intet rækværk ved siden af broen. Man kan derfor særdeles nemt komme til at gå direkte ud i vandet ved siden af broen. Mit forslag er derfor: 1) Sørg for rækværker, hvor der er fri adgang til vand! 2) Sørg for ordentlig belysning i de områder, hvor der er adgang til vand! Det burde kunne laves billigere end alle mulige elektroniske foranstaltninger.

Mest læste

Seneste nyt

Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Er kommunen et rengøringsfirma?

I 1960'erne indførte nogle kommuner ordninger med hjemmehjælp. Jeg véd, at Odense Kommune i 1964/65 holdt kurser for hjemmehjælpere (husmoderafløsere). Ordningerne var forskellige i de forskellige kommuner, og de var som regel ikke gratis. Efterhånden blev de mest et spørgsmål om rengøringshjælp, bl.a. fordi man mange steder begyndte at bringe mad ud. Jeg blev opmærksom på ordningerne første gang, da min svigermor forarget fortalte, at nabokonen, der var fyldt 60, ville have kommunen til at gøre rent. Svigermor var fyldt 80, men kunne ikke drømme om at lade fremmede overtage rengøringen. Folketinget taler gerne pænt om kommunalt selvstyre, men viger ikke tilbage for at bestemme, hvad kommuner skal og ikke skal. I 1989 vedtog Folketinget således, at alle kommuner skulle tilbyde gratis rengøringshjælp, men de måtte gøre det efter visitering og afvejning af vedkommendes behov for hjælp. En klog politiker advarede ganske vist om, at der altid er ubegrænset efterspørgsel efter gratis ydelser. Derfor endte det hele med, at kommunerne fik ekstra administration, og at de borgere, der fik tildelt rengøring – f.eks. en halv time hver anden uge – ofte udtrykte utilfredshed med tiden og kvaliteten og med, at rengøringen blev foretaget af skiftende personel. Men hvorfor skal kommunerne stå for rengøringen? I al den tid jeg kan huske, er de økonomiske forhold blevet forbedret for pensionisterne, så hvorfor ikke lade pensionisterne selv købe den rengøring, de vil have, af private firmaer? Der er tilmed indført et ligningsmæssigt fradrag. Det gælder blot om at få Folketinget til at annullere beslutningen af 1989!
Læserbrev

Læserbrev: Columbusskolen kan forblive i Skovby - hvis der er politisk vilje

Dette års budgetforhandlinger har i kommunerne landet over været hektisk på grund af folketingsvalget op til sommerferien. Dette var også tilfældet i Skanderborg Kommune; I opløbet til en aftale kom Columbusskolens bygninger pludselig i spil, da man manglede anlægsmidler til en børnehave i Skovby. Det er efter min mening en klar fejl. En børnehave skal bygges som en børnehave og ikke en specialskole. Med de krav, vi stiller til personalet og til vores børns udvikling, er det nødvendigt, at de ydre rammer er bygget til formålet. Columbusskolen er skole for nogle elever, der har udfordringer nok i deres hverdag, dem skal man ikke flytte rundt med. Det kan også frygtes, at hvis der skabes usikkerhed om skolens placering og drift, kan det blive svært at fastholde det personale med en betydelig specialviden, man har i dag. Og alle institutioner behøver vel ikke absolut at skulle placeres i Skanderborg By? Løsningen på budgetproblemet kunne være, at man udskyder den nye skole i Hørning i to år. Det ville give luft i anlægsbudgettet til at bygge en ny børnehave i Skovby, lade Columbusskolen blive, hvor den er, og måske også give midler til at gøre noget ved de helt horrible lokale forhold, som børnehaverne i Gl. Rye, Veng og Stjær lider under. Skolerne i Hørning kan godt bære det forventede elevtal, og så kan man passende bruge tiden på at diskutere, om det ikke var bedre at udbygge Højboskolen, så man stadig har skole, hal og andre sportsfaciliteter samlet et sted? Så kære borgmester, jeg ved, det er svært at skulle åbne et budgetforlig igen, men set i bagklogskabens ulideligt klare lys har man, efter min mening, under et voldsomt tidspres lavet en klar fejlprioritering. Det er stadig ikke for sent at få rettet op på dette. Jeg er sikker på, at de tre byrådsmedlemmer fra Dansk Folkeparti vil se yderst velvilligt på en henvendelse. I øvrigt ses, at flere politikere har udtalt, at man skal tidligere i gang med budgetforhandlingerne næste gang. Det kan jeg kun hilse velkommen, for forløbet i år har ikke været kønt.

Seneste leder

Annonce
Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.
Læserbrev

Læserbrev: Nyt fælleshus i Frydenlund

Aarhus er et populært sted at bo, og i det store område Hasle-Møllevang flytter flere og flere familier ind. Ceres-byen har allerede øget antallet af boliger, og inden længe omdannes også det tidligere amtssygehus til især familieboliger. Derfor er vi glade for, at vi kan skabe et fælleshus i området ved at omdanne den tidligere skole i Frydenlund til et nyt idræts-, børne- og sundhedshus. Huset bliver et samlingspunkt for utrolig mange borgere, hvor du kan få sundhedspleje og vuggestue- og børnehaveplads til de yngste. Samtidig fortsætter en lang række folkesundhedstilbud, som ikke kun er for områdets beboere men tilbud til alle århusianere. Desuden vil skolens tidligere idrætsfaciliteter kunne bruges af foreninger og frivillige og kan kombineres med de andre tilbud. Vi håber ikke mindst, at huset også er attraktivt for en kommende lægepraksis, ligesom vi har set det i Børne- og Sundhedshus Vest, hvor de forskellige tilbud har god gavn af hinanden. Frydenlund bliver derfor et godt eksempel på en aktiv by, hvor borgerne kan skabe et godt liv sammen. Huset vil give en nærhed til en lang række kommunale tilbud, men det vil også kunne blive brugt af de mange aktive borgere i og omkring Frydenlund til at skabe fælles aktiviteter og blive et samlingspunkt. Byrådet skal godkende vores plan i slutningen af november, og så håber vi, at omdannelsen af Frydenlundskolen vil betyde, at borgerne får adgang til fritidsaktiviteter, sundhedsplejen og børnepasning i nærmiljøet, og alle århusianere fortsat har let adgang til de mange sundhedstilbud.
Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Alle job er gode

Der har på det seneste været en del debat om akademikere og jobsøgning. Debatten er ikke ny, idet der tidligere har været lignende reaktioner på personer, der kan skrive cand. på deres CV, som i et medie bedyrer, at de ikke ønsker at arbejde i et supermarked. Det er sådan set forståeligt, at man gerne vil bruge den uddannelse, man har brugt år på at tage, men det er vigtigt at minde om, at kan man arbejde, så skal man arbejde. Det er helt enkelt en pligt. Det er sådan, vi har valgt at indrette vores samfund. Det nytter ikke noget, at virksomheder har gode, ledige stillinger, som de ikke kan få besat, mens der går ledige rundt i Danmark. Det er hverken virksomhederne, den enkelte ledige eller samfundet tjent med. Her er det også vigtigt at sætte spot på, at alle job er gode job. Når man er i arbejde, så både forsørger man sig selv og bidrager til samfundet. Og det kan jo sagtens være, at vejen til en god og spændende karriere i virkelighedens verden er helt anderledes, end man måske forestillede sig, da man studerede. Tager vi eksemplet med et supermarked, så er der mange, der er startet i en butik, som så efterfølgende har gjort karriere inden for butikskæden. Det er et mønster, vi ser flere steder. Så, er man ledig, kan det være gavnligt at tænke lidt ud af boksen. Måske vejen til job og karriere ligger et lidt andet sted end den umiddelbart oplagte? Det er bestemt ikke utænkeligt.
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag
Læserbrev

Udvikling. Færgebyen Hou er udtryk for en dybt forældet tænkning

Læserbrev: Det virker helt surrealistisk at læse artiklen i Odder avis om et byggeprojekt for det byggefrie område ved Hou Færgehavn. Og ens fordomme i forhold til Odder Kommunes mere end kortsigtede udvikling/afviklingsvisioner for området bliver desværre mere end bekræftet. Det er udtryk for en håbløs mangel på realistiske visioner for et kystnært område i klimasammenbruddets tidsalder. Mere af det samme, flere boliger tæt på den nuværende kystlinje, kunne have været en åbenbaring for alverden for fyrre/halvtreds år siden. Men ikke i 2019 hvor alle fremskrivninger opererer med 0,7 til 1,0 meters havvandstigning inden 2100, og hvor stormfloder vil skylle ind over allerede bebyggede arealer op til flere hundrede meter ind i landet. Hvad tænker de såkaldte beslutningstagere på, når det ifølge alle fremskrivninger drejer sig om, at trække sårbar bebyggelse i klassisk forstand tilbage fra kystlinjen? Det er en ommer af flere grunde. For det første fordi det sender et fuldstændigt uforskammet signal til de kommende generationer om, at flosklen ”det holder nok i min tid” er værdigrundlaget for megen af den politik, der praktiseres i det ganske danske land! For det andet fordi arealet ved Hou færgehavn kunne bruges konstruktivt i den nødvendige omstillings tjeneste. Man kunne tænke så progressivt og langsigtet, at man for alvor turde satse på den nye tids kystsamfund. Turde erkende, at mere af det samme, fordi det kan betale sig her og nu, ikke har noget værdi i forhold til den udvikling hen imod reel bæredygtighed, som Odder Kommune også er en del af. Turde erkende og melde ud rent politisk, at Hou og andre kystområder i Odder Kommune ikke kan forvente at forblive uberørt af klimaforandringernes hærgen. Grunden ved færgehavnen skal derfor bruges til at skabe et bud på, hvordan kystsamfund i fremtiden kan forblive bosteder for mennesker og dyr: Derfor skal arealerne ved færgehavnen kun sparsomt bebygges. På søjler, der kan modstå stormfloder og andet, skal et Fremtidens Medborgerhus bygges. Så stort, at Institut for reel Omstilling kan have til huse der. Et institut, der har et nært samarbejde med Energi Akademiet på Samsø. Så stort, at en kombination af bibliotek og cafe kan være der. Så stort, at lokaler til mindre erhvervsdrivende og folkeoplysning kan være der. Så stort, at lokale borgere i tilfælde af den utænkelige stormflod kan søge tilflugt der og overleve! Den klassiske redningsbåd forankret på land. Det er sådanne tanker, Odder Kommune bliver nødt til at levere, hvis man som borger skal kunne tage den alvorligt. Mere af det samme er selvmord for bebyggelsen Hou og den kystnære civilisation, som vi kender den!

Seneste plus

Annonce
Annonce