Professor livet ud

Ved egen opfindelse har Jens Christian Skou med videoapparat og tv-skærm frembragt et instrument, der kan gøre læsning nemmere for hans svage øjne. Foto: Jens Thaysen.
Foto: Jens Thaysen

Professor livet ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nobelpristageren Jens Christian Skou har udgivet sine erindringer. Trods sine 94 år er han stadig skarp i hjerne og mæle.

»Har du læst bogen?«

Jens Christian Skou sender sin gæst et særdeles hvast professorblik.

»Mmmmmmm....«

»Det HELE?«

»Øh... altsååå, jeg sprang sådan lidt let henover de videnskabelige forklaringer...«

»Så er du jo sprunget over det meste!«

Han er godt nok blevet 94 år, men han er skarp som en ragekniv, Jens Christian Skou, byens højt estimerede professor og nobelpristager, som for nylig på Aarhus Universitetsforlag udgav sin erindringsbog, »Om heldige valg - eller hvad frøer, krabber og hajer også kan bruges til«.

Han har faste meninger om mange ting. Det faktum, at han både hører og ser særdeles dårligt, får ham ikke til at sænke aktivitetsniveauet og falde hen i apati.

Erindringsbogen har han egenhændigt skrevet fra side 1 til side 378 ud fra gammel, gemt korrespondance og en god hukommelse. Tanken om at lade en journalist hjælpe med formuleringen lå ham fjernt, for bogen ville derved »miste karakteren af at være en skildring af min måde at arbejde på.«

At Skou skulle ende som professor på Aarhus Universitet, stod ikke skrevet over hans vugge, selv om han i 1918 blev født som den første af fire børn ind i en bedrebemidlet familie i Lemvig. Faderen drev en trælast- og brændselshandel i partnerskab med sin bror, men allerede som 12-årig mistede Jens Christian Skou sin far. Med farbroderens videreførelse af familiefirmaet kunne mor og børn imidlertid opretholde livsstilen, og det gav Skou det økonomiske grundlag for at tage en længerevarende uddannelse.

»Det holder os i gang«

Først Haslev Gymnasium, siden Aarhus Universitet førte Skou frem til lægegerningen. Som turnuskandidat på Hjørring Sygehus mødte han sygeplejeeleven Ellen-Margrethe, der ad åre gjorde sig bemærket bl.a. som aktiv i Dansk Kvindesamfund og som socialdemokratisk medlem af Aarhus Amtsråd. De har nu været gift i 65 år og havde forinden »tre og et halvt års betænkningstid,« som hun siger.

Tre døtre er kommet ud af ægteskabet, men parret mistede den første, da hun var halvandet år gammel. Hun var født uden galdegang, og det kunne ikke behandles dengang. De to næste døtre er derimod friske, fuldvoksne og har beriget Skou-parret med fire børnebørn.

Gennem mange år har familien boet i Risskov, og Skou-parret har valgt også som pensionister at blive boende i det store hus på en stille villavej. Såvel hus som have og sommerhus passer parret selv uden hjælp, for »det holder os i gang.«

Efter en periode som ung læge på Ortopædisk Hospital i Aarhus fik Jens Christian Skou i 1947 job på Fysiologisk Institut på Aarhus Universitet, hvor han både skulle undervise og forske. Det var en helt ny verden for lægen, der ellers havde haft planer om at arbejde videre som kirurg.

Allerede under sin ansættelse på kirurgisk afdeling i Hjørring havde Skou undret sig over, hvordan rygmarvs- og lokalbedøvelse dels breder sig, dels virker i patientens krop. Hans forskning i lokalbedøvelse gav ham nogle år senere doktorgraden.

»Det er livet at læse«

Forskningen til doktordisputatsen bragte Jens Christian Skou til Woods Hole, den berømte, amerikanske, marinbiologiske station, der ligger ud til atlanterhavskysten i nærheden af Boston.

Under en pause i laboratoriearbejdet faldt Skou på instituttets bibliotek i staver over en videnskabelig artikel, hvoraf det fremgik, at der i membranen på blæksprutters nerver findes et enzym, der virker som energileverandør til cellerne. Det undrede Skou sig over, og i løbet af de kommende år gravede han dybt ned i enzymopdagelsen og fik sat forskningsresultater og ord på den natrium-kalium-pumpe, som 40 år senere, i 1997, gav ham Nobelprisen i kemi.

70 år gammel gik Skou officielt af som professor, men han arbejdede aktivt, indtil han rundede de 85 år og måtte konstatere, at hørelsen ikke var med ham. Den dårlige hørelse kostede ham også den klassiske musik, som han ellers holder meget af, men nu kun kan høre så dårligt, at »den ikke længere lyder godt.«

I stedet følger han ivrigt med i yngre kollegers arbejde, bl.a. ved det Storm P.-lignende apparat, han har fremstillet, for at forstørre bogsider op til læselig størrelse for det svage syn - »det er jo hele livet at kunne læse!«

»Når man har beskæftiget sig med et fag i så mange år, kan man ikke bare holde op. Der er stadig ting, jeg gerne vil have undersøgt. For eksempel har jeg aldrig selv fået endelig afgjort, om cellepumpen først sender natrium ud, inden den tager kalium ind. Eller om det sker simultant - samtidig. Jeg tror, det er simultant, men det ærgrer mig, at jeg endnu ikke har fået det endelige svar.«
Jens Christian Skou sammen med hustruen Ellen-Margrethe, med hvem han har været gift i 65 år. Foto: Jens Thaysen.
Jens Christian Skou sammen med hustruen Ellen-Margrethe, med hvem han har været gift i 65 år. Foto: Jens Thaysen.
Foto: Jens Thaysen

Professor livet ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce