Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Her er renere end rent

Professor Charles E. Lesher glæder sig over hvor rent, der er i det nye Renrum. Adjunkt Gry Barfod er iklædt det laboratorietøj, professoren også skal være iført, når laboratoriet er i fuld drift.


Her er renere end rent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byens, ja, måske lige frem landets reneste rum ligger i Aarhus.

Får man koldsved over nullermænd og hjertebanken og måske ligefrem panikangst, når opvasken ikke er sat i opvaskemaskinen, så vil man formodentligt sætte pris på det nyindviede såkaldte Renrum på Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.
Aarhus-studerende er på vej i rummet

Selv den mest pernittengrynede rengøringsentusiast kan ikke finde en plet - endsige et støvkorn i det.

»Der er 100.000 gange færre partikler i luften inde i rummet, end der er i luften udenfor laboratoriet,« forklarer professor Charles E. Lesher.

Klasse 100 luft

Geoscience ligger i Høegh Guldbergsgade. Lige der, hvor kunstmuseet lå, før det blev til Aros. Kigger man op, kan man se en række udluftningskanaler indarbejdet i tagryggen. Hele øverste etage består nemlig af en lang række luftfiltre, der renser den udefrakommende luft, så den er helt ren.

»Det sidste i rækken er et såkaldt HEPA-filter, der leverer klasse 100 luft,« forklarer Charles E. Lesher.

Luft, der udskiftes 50 gange i timen på den måde kan forskerne kontrollere partikelkoncentrationen i rummet.

Men hvad skal I med det nye laboratorie. Det er vel ikke kun for at tilfredsstille den indre rengøringsfanatiker?

»Hvis du giver mig et af dine hår, kan jeg fortæller dig, hvad du har spist og hvornår. Vi kan isolere næsten ethvert grundstof i det periodiske system,« siger professoren.

Massespektrometer

Anvendelsesmulighederne er utallige. Kigger man på bronzealdervåben, kan forskerne bestemme, hvilken mine kobberet og tinnet i bronzen kommer fra og ad den vej hjælpe arkæologerne med at fastslå handelsruterne i bronzealderen. Prøver fra såvel vulkan, bjergkæde som meteorit finder blandt meget andet vej i forskernes nye massespektrometer. Prøverne atomiseres først i en plasmakilde og går i ionform ved en temperatur, der er lige så høj som på solens overflade: 6.000-10.000 grader.

»Vi har hjulpet retsmedicinerne. En flugtbilist havde efterladt noget plastik fra bilens lygter. Vi kunne bestemme, hvorvidt materialet stammede fra mistænktes bil,« forklarer adjunkt Gry Barfod.

For at kunne undersøge præcist hvilke grundstoffer et materiale består af uden at prøver bliver forurenet af eksempelvis udefrakommende støvpartikler og lignende, kræver det, at det godt 125 kvadratmeter store laboratorie er ekstremt rent.

Rengøringsentusiasten vil påskønne, at man ikke må betræde gulvet med andet end nogle specielle hvide plastiksko, og at de 14 forskere, der er tilknyttet laboratoriet, bærer beskyttelsesdragter over deres tøj.

Skoene er ikke det eneste plastik. Her findes ingen metaller, der over tid bliver nedbrudt og dermed forurener prøverne.

Men selv det reneste rum kan blive endnu renere. Ved selve arbejdsstationerne, hvor prøverne destilleres i syre, passerer en luftstrøm gennem en hinde, der er tyndest tættest mod indgangen. På den måde opstår der en kraftigere luftstrøm, omgivet af hvirvlende modstrømninger, der danner en usynlig men effektiv luftbarriere. Den bevirker, at luften er endnu renere end i det i forvejen hysterisk rene rum. Man græder næsten af lykke.

Rengøringsvanviddet bryder helt sikkert ud i lys lue ved tanken om, at alt den dejlige rene luft forlader rummet gennem åbninger i laboratoriets skabe, der på den måde rengører sig selv.

Internationale kræfter

At Aarhus nu har ikke kun det reneste, men også det mest avancerede laboratorium i landet, vækker international opmærksomhed.

»Det er ikke nok med det rette udstyr, hvis ikke man har de rigtige folk. Nu kan vi tiltrække nogle af de bedste, der er,« fortæller Christian Tegner, der er professor og, sammen med Charles E. Lesher, forskningsleder for centeret.

Professor Charles E. Lesher er en af dem. Som navnet antyder, er han ikke indfødt århusianer, men ansat på Geoscience i et Niels Bohr-professorat fra Danmarks Grundforskningsfond.

Det rene rum, der er specialudviklet af det tyske firma Picotrace, har - med alt udstyr, - kostet 20 millioner kroner. Pengene kommer fra Aarhus Universitet, Danmarks Grundforskningsfond, Carlsbergfondet og Villum Fonden.