Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lang og trang vej mod åbning af Danmarks første letbane

Tre måneder tog det Aarhus Letbane at overbevise Trafikstyrelsen om, at toget er så sikkert, at det må fragte passagerer. Det er et af mange problemer, der er blevet løst i de 27 år, der er gået, siden ideen om en moderne sporvogn først kom på bordet. Foto: Flemming Krogh

Lang og trang vej mod åbning af Danmarks første letbane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Letbanens tre måneder lange forsinkelse er blot en af mange udfordringer for det unikke togprojekt.

AARHUS: Det begyndte i starten af 90-erne. Politikere til højre og venstre for midten kunne godt se, at hvis Aarhus blev ved med at vokse, skulle der til at ske noget med byens kollektive trafik.

Læserbrev-skribent efter læserbrev-skribent argumenterede for, at de sporvogne, der var kørt i remise i 1971, nødvendigvis måtte tilbage på skinnerne.

26 år skulle der gå, fra byrådet vedtog første undersøgelse af økonomien i at genindføre sporvogne, til de kom ud at køre.

Nu under navnet letbane.

Og Trafikstyrelsens manglende vilje til at godkende letbanen, der forsinkede åbningen i tre måneder, er bestemt ikke det eneste problem, Aarhus Letbane har måttet løse.

Men som letbanens "far", den radikale byrådspolitiker Peter Thyssen sagde til denne avis i 2006, så er problemer til for at løses.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi løber ind i en masse tekniske og faglige problemer, før letbanen kan åbne. Men det bliver idéen ikke dårligere af. Jeg udelukker heller ikke, at vi kommer til at betale nogle lærepenge, sagde Peter Thyssen.

Blodbøg lod livet

Som rådmand for Teknik og Miljø var det Peter Thyssens opgave at drive det store projekt frem.

Men han kom noget i modvind, da byhuse på Randersvej måtte rives ned for at skaffe plads til letbanen.

Længe så det ud til, at Brd. Sejr måtte finde et andet sted til deres motorcykelforretning, men det endte med, at letbanen løb uden om forretningen.

Naturelskere og miljøforkæmpere havde mere end svært ved at forstå, at lige præcis en radikal rådmand kunne finde på at fælde den historiske blodbøg længere oppe ad Randersvej.

At udfordringerne har tårnet sig op for letbanen, skyldes, at den er den første af sin slags. Og myndighederne ville ikke acceptere, at man adopterede regelsættene for de letbaner, der kører i for eksempel Bergen i Norge og Croydon i England.

Derfor skulle alt opfindes helt fra bunden. Og det er formentlig årsagen til den allerstørste udfordring for letbanen, nemlig finansieringen.

Det var nemlig svært at skabe overblik over, hvor meget sådan en letbane kunne komme til at koste.

Varm luft

Op gennem nullerne fik Peter Thyssen kommunerne rundt om Aarhus med på letbane-toget, men længe kunne hverken han eller borgmester Nicolai Wammen få andet end varm luft og positive ord ud af trafikministeren og Christiansborgs transportpolitiske ordførere.

Og uden penge fra staten var det yderst bekostelige letbaneprojekt heller ikke andet end varm luft.

Derfor står en rejse til Kassel i september 2006 så centralt i letbanens historie.

Peter Thyssen havde inviteret en større delegation til den midttyske by for at se dens letbanesystem.

Med på turen var der også folk fra Trafikministeriet, og Peter Thyssen betragter selv turen til Kassel som et vendepunkt for letbanen.

Stort hul i budgettet

To år senere var ideen om en århusiansk letbane i hvert fald modnet i en grad, så den kunne køre ind på finansloven, som denne avis udtrykte det 23. februar 2008.

5,5 millioner kr. til en VVM-undersøgelse ville et folketings-flertal bidrage med. Og året efter blev der i aftalen "En grøn transportpolitik" afsat 500 millioner kr. til letbanen i Aarhus.

Nu kørte det.

Det gjorde det til gengæld slet ikke, da de fire konsortier, der var prækvalificerede til at opføre letbanen afgav deres bud i 2014.

Det stod klart, at budgettet overhovedet ikke holdt. Letbanen var voldsomt underfinansieret og løb nu ind i sin nok største krise.

Inden da var Peter Thyssen røget ud af byrådet. Han fik for få stemmer ved valget i 2009, og det var derfor op til den nye teknik- og miljørådmand Laura Hay at rage kastanjerne ud af ilden.

Intet mindre end 700 millioner kr. skulle findes.

Og det lykkedes formentlig kun fordi, der var vedtaget en anlægslov, som gav staten et medansvar.

Nu hed transportministeren Magnus Heuniche, og han fandt flertal i Folketinget for at bidrage med cirka 330 millioner kr., så letbanen igen kunne komme på skinner.

I alt står letbanens første etape i cirka 3,5 milliarder kr. Statens bidrag er på knap en milliard kr.

Lang og trang vej mod åbning af Danmarks første letbane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.