Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny lugt-lov er en bombe under byudviklingen i Aarhus

Frederiks Plads bliver lugtparagraffens første offer. Den høje bygning til venstre var planlagt til kontorer i 19 etager men er nu under ændring til boliger i 25 etager. Lugtparagraffen vil skære mindst 15 etager af boligprojektet og bringe det ned på højde med pladsens tre fritliggende boligbyggerier, der snart er færdige. Illustration: C. F. Møller

Ny lugt-lov er en bombe under byudviklingen i Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lugtgener fra havnevirksomheder vil blokere for nye boliger i høje huse mange steder i det centrale Aarhus og på Aarhus Ø. Forklaringen er en hovsa-paragraf i ny planlov, som Folketinget har vedtaget, og som Venstre hidtil ikke har villet ændre.

AARHUS: Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) var en glad mand, da han før sommerferien fik vedtaget en moderniseret planlov i Folketinget og udtalte blandt andet: "Moderniseringen fjerner vækstbarrierer i den fysiske planlægning og er et vigtigt skridt til fremme af vækst og udvikling i hele Danmark."

Aarhus er bare ikke en del af hele det Danmark, hvor vækst og udvikling skal fremmes, viser det sig nu.

Den nye lov lægger nemlig voldsomme begrænsninger på byudviklingen i centrale dele af Aarhus og hindrer, at der kan bygges boliger i højden i byudviklingsområder som Aarhus Ø og området ved rutebilstationen.

Lugtparagraffen giver også problemer i Aalborg
Det betyder, at man ikke kan bygge boliger alle de steder, hvor det lugter. Og det bliver en stor udfordring for byudviklingen af blandt andet resten af Aarhus Ø og af området omkring rutebilstationen.
Bente Lykke Sørensen, chef for Bolig og Projektudvikling, Aarhus Kommune

Der må ikke lugte

Forklaringen er lugtgener - reelle og teoretiske - fra virksomheder på havnen. Vel at mærke ikke-sundhedsskadelige lugtgener. Og jo højere, man kommer op i en bygning, jo større er lugtgenerne. Hidtil har man kunnet løse det problem med en mekanisk udluftning i højere beliggende boliger ved at hente luften ind længere nede i bygningen i for eksempel 5. sals højde.

Det må man ikke længere.

Den nye lov bestemmer populært sagt, at der skal kunne være åbne vinduer uden risiko for lugtgener fra virksomheder i alle nye boliger.

Lugtparagraffen - § 15 b
  • Her er den famøse paragraf, der er kommet med i den nye planlov uden at nogen tilsyneladende har kunnet overskue, at den vil få enorme konsekvenser for byudvikling og boligbyggeri i centrale dele af Aarhus og en række af landets andre større byer:
  • »§ 15 b. En lokalplan må kun udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.
  • Stk. 2. En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge arealer i konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 24, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign., hvis planen ved bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 14, kan sikre, at grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening overholdes indendørs og på udendørs opholdsarealer.«

Rammer Aarhus Ø og Frederiks Plads

- Det betyder, at man ikke kan bygge boliger alle de steder, hvor det lugter. Og det bliver en stor udfordring for byudviklingen af blandt andet resten af Aarhus Ø og af området omkring rutebilstationen, siger chefen for kommunens afdeling for Bolig og Projektudvikling, Bente Lykke Sørensen.

- Og Frederiks Plads vil meget klart blive ramt af det her, fortsætter hun.

På Frederiks Plads bag Bruuns Galleri og tæt på havnevirksomhederne er der for længe siden godkendt en lokalplan for blandt andet to bygninger i op til 19 etager til erhverv. Siden har ejendomsselskabet Bricks søgt om at få ændret den ene af bygningerne til boliger i 25 etager i en ny lokalplan.

Det projekt vil med den nye planlov højest kunne blive med boliger i op til ni eller ti etager - og formentlig færre, hvis også lugtvejledningen som planlagt bliver strammet.

- Vi afventer, hvordan det hele ender, og så bygger vi efter de regler, der er gældende. Jeg har en klar forventning om, at planlovens lugtparagraf bliver ændret, så vi kan bygge det planlagte projekt blot med en smule forsinkelse, siger Bricks-direktør, Martin Busk.

Omdannelsen af området omkring rutebilstationen til by med blandt andet flere høje bolighuse er et af de store byudviklingsprojekter, som den nye planlovs lugtparagraf spænder ben for. Illustration: Aarhus Kommune

Lighthouse minus 50 meter

Et andet eksempel illustrerer, hvordan den nye planlov radikalt ændrer spillereglerne:

Helt yderst på Aarhus Ø - og langt væk fra havnens virksomheder - skal Lighthouse afsluttes med et 128 meter højt boligtårn. Det projekt ville der med den nye lov skulle skæres omkring 50 meter af, skønner byudvikler Rune Kilden, der er en del af holdet bag Lighthouse.

- Heldigvis har vi allerede en lokalplan, vi kan bygge efter, så Lighthouse er reddet. Det samme gælder byggerierne ved Bassin 7, siger Rune Kilden.

Han kalder planlovens nye bestemmelse for absurd. Bente Lykke Sørensen siger det på en anden måde:

- Den nye lov betyder, at store dele af Aarhus midtby ikke kan byudvikles, fordi business casen her netop er, at du skal kunne bygge højt for, at det er rentabelt, siger hun og fortsætter:

- Vi ved endnu ikke præcis, hvad den nye lov vil betyde for boligbyggehøjder i de forskellige dele af det centrale Aarhus. Det bliver der regnet på. Og det hele kompliceres af, at ikke bare er loven ændret, også lugtvejledningen er i en ændringsproces.

Lobbyarbejde og hovsa-lov

Lugtbestemmelsen kom ind i planloven, efter at Folketinget havde andenbehandlet loven, og inden den blev vedtaget af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ved tredjebehandlingen.

Det er tilsyneladende sket efter et lobbyarbejde for at sikre virksomheder mod klager over blandt andet lugtgener.

Spørgsmålet er, om nogen i Folketinget - eller andre steder - har overskuet, hvilke konsekvenser lovbestemmelsen ville få på byudviklingen i ikke bare Aarhus, men i en række af landets store byer.

Da den erkendelse begyndte at brede sig, har såvel erhvervsminister Brian Mikkelsen som flere af partierne bag loven forsøgt at få den blødt op netop for at undgå, at den bliver en meget alvorlig hindring for byudviklingen i de store byer.

Ifølge avisens oplysninger er det hele indtil videre strandet på, at Venstre i Folketinget ikke umiddelbart vil være med til det uden at få noget igen af de øvrige partier bag Planloven.

Kig til Hamborg

Rune Kilden opfordrer til, at politikerne kigger ud i Europa for at se, hvordan man der håndterer problemet i for eksempel Hamborg, inden de - som han håber - laver en opblødning.

- Efter min mening vil det være tåbeligt, hvis det ender med en løsning, hvor man kræver tætte boliger uden altaner eller terrasser. Det giver ingen mening. Altaner for eksempel er i dag en afgørende kvalitet ved en bolig, siger Rune Kilden og fortsætter:

- I Aarhus Kommune er det i forvejen sådan, at hvis du bygger boliger et sted, der er støjplaget, så tæller altaner ikke med som opholdsareal. I stedet skal der være mere opholdsareal for beboerne ved jorden på steder, hvor der ikke er støjgener. Man kunne gøre det på samme måde med lugtgener - og indføje en klausul om, at beboere ikke kan klage over eventuelle lugtgener fra virksomheder.

Virksomheder i farezonen

Intentionen med lugtparagraffen har været at sikre virksomheder og deres udvidelsesmuligheder, selv om deres produktion indimellem kan give lugtgener. Rune Kilden mener, at paragraffen i stedet kan ramme virksomhederne selv.

- Med de voldsomme konsekvenser, som paragraffen får for mulighederne for byomdannelse og byudvikling mange steder, risikerer virksomhederne nu at blive presset ud, fordi de i stedet for at leve sammen med den omgivende by bliver en blokering for byens udvikling, siger han.

Det er kun boligbyggerier, der er omfattet af planlovens lugtbestemmelse.

Derfor vil den næppe få den store betydning for de kommende års byomdannelse af Sydhavnskvarteret, der er nabo til havnevirksomhederne, men hvor der alene er planer om at bygge kontorer og andet erhvervsbyggeri.