Rollemodeller med rødder i Palæstina

Det palæstinensiske firkløver parate til at udforske Aarhus på to hjul. Fra venstre: Jana Jaradat, Mohammad Abd Rabu, Rami Sultan og Asar Jaradat. Foto: Axel Schütt

Rollemodeller med rødder i Palæstina

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uddannelse er nøglen til fremgang, mener fire unge palæstinensere, som for tiden er på besøg i Aarhus. De kommende dage skal de besøge skoler, gymnasier og foreninger for at inspirere unge med samme baggrund.

De er unge, de er palæstinensere fra Vestbredden, og så knokler de hårdt for at få en god uddannelse.

Det palæstinensiske firkløver parate til at udforske Aarhus på to hjul. Fra venstre: Jana Jaradat, Mohammad Abd Rabu, Rami Sultan og Asar Jaradat. Foto: Axel Schütt
Det palæstinensiske firkløver parate til at udforske Aarhus på to hjul. Fra venstre: Jana Jaradat, Mohammad Abd Rabu, Rami Sultan og Asar Jaradat. Foto: Axel Schütt
Foto: Axel Schütt

Det stålfaste firkløver er for tiden i byen for at besøge blandt andet skoler, gymnasier og foreninger.

Det palæstinensiske firkløver
<p>Asar Jandat, 16 år: Gymnasieelev i en kristen skole i Ramallah. Underviser i »creative writing« på et bibliotek i Ramallah og er med i en dukketeatergruppe. Hun har tidligere været på udvekslingsbesøg i Frankrig og besøgte Aarhus i juli-august sidste år.</p>

<p>Mohammad Abd Rabu, 17 år: Gymnasieelev i en tysk skole i Ramallah. Han har før været på udvekslingsbesøg i blandt andet Tyskland og er aktiv i flere foreninger.</p>

<p>Rami Sultan, 18 år: Studerende ved Al Quds Universitet. Var som gymnasieelev med i elevrådet i tre år. Han har været spejder, spillet basketball og er nu frivillig i flere organisationer.</p>

<p>Jana Jaradat, 19 år: Søster til Asar. Har taget studentereksamen fra et kristent gymnasium i Ramallah og studerer nu jura på Birzeit Universitetet. Hun har været med i Ungebyrådet i Ramallah og frivillig i flere organisationer. Har været på udvekslingsbesøg i Frankrig.</p>

<p>De fire unge er inviteret hertil af FO-Aarhus. </p>

<p>Mandag 11. august klokken 19 fortæller de i Foreningernes Hus i Gellerup om at være ung i Palæstina og om deres bestræbelser på at få en god uddannelse.</p>

Alt sammen for at bygge bro mellem Ramallah og Aarhus indenfor kultur, uddannelse samt børn og unge.

Initiativet er etableret af blandt andre kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R). Invitationen står FO-Aarhus for.

Programmet frem til afrejsen 17. august er pænt pakket.

Alt fra besøg i Den Gamle By og Kvindemuseet til møde med byrådspolitikere og herboende flygtninge er således krydset ind i kalenderen.

Smukke folk og frisk luft

Tirsdag eftermiddag er Asar og hendes storesøster Jana Jaradat; Mohammad Abd Rabu samt Rami Sultan på vej ud for at cykle en tur med en lokal studerende som guide.

Forinden mødes vi i Rådhusparken, hvor vi slår os ned på en bænk med fredfyldt udsigt til livet, der passerer forbi.

Den 16-årige Asar var også på besøg i Aarhus sidste sommer, men for de andre er det den første gang.

Så hvad er jeres første indtryk af byen?

»Her er meget grønt. Vejret er uforudsigeligt. Frihed. Blonde mennesker,« smiler 19-årige Jana Jardat og tilføjer:

»Og så er dansk et svært sprog, har jeg fundet ud af.«

»Folk er flinke,« siger Rami, »og de er blonde ja.«

Mohammad på 17 år nikker:

»Her er mange virkelig flotte mennesker! Og naturen er skøn. Her er en noget anden luft, end derhjemme. I Ramallah ligger der fabrikker midt inde i byen, så frisk luft er der ikke meget af.«

Ser frem til at ændre billedet

Hvad er jeres forventninger til opholdet i Aarhus?

»Jeg håber, at vi kan påvirke andre unge i en postiv retning, og så glæder jeg mig til at lære jeres kultur at kende,« siger Mohammad.

»Vi er her jo grundlæggende for at fortælle de unge danskere med palæstinensisk baggrund, at de har mange muligheder for at få en god uddannelse her i Danmark. Vi har så meget mindre end dem, hvad det angår. Alligevel kan vi uddanne os til for eksempel læger eller advokater.«

»Jeg ser også frem til at ændre det typiske billede af palæstinensere, som en stor del af resten af verden ser os.«

Hvad er det for et billede?

»At vi er ekstremt snævertsynede. Eller terrorister,« svarer Mohammad.

»Ja, når vi møder folk her i byen, og de hører, hvor vi kommer fra, spørger de forundret: Bor I dér? For vi bærer jo for eksempel ikke tørklæde«, siger Jana.

Fra drøm til virkelighed

»Jeg forventer at forandre verden med det her besøg,« proklamerer Asar og åbner en sluse af en betagende ordstrøm.

»Det er højt at sigte, jeg ved det godt; og jeg ved også godt, at det ikke kan lade sig gøre på en dag eller to - eller en uge. Men vi kan i det mindste prøve.«

Hvad kræver det?

»Når du vågner om morgenen, har du to valg: Du kan enten lægge dig igen og fortsætte med at drømme. Eller du kan stå op og gøre drømmen til virkelighed«.

»Jeg tror på uddannelse som nøglen til fremgang. Der kan være dem, der synes, det er svært at blive integreret. Måske kan vi hjælpe dem på vej.«

Føler I jer som rollemodeller?

»Nej, det vil jeg nu ikke sige,« kommer det genert fra Asar.

Hendes søster bryder ind:

»Men det er hun. Det er vi alle. Vi er opdraget til netop at arbejde hårdt og skille os ud. Til at se skønheden i alting - og til at være os selv.«

Forståeligt med modstand

Den aktuelle situation i Gaza er naturligvis svær at komme udenom.

Hver især kan Asar, Jana, Rami og Mohammad fortælle triste historier om familiemedlemmer, der har betalt høje priser i den igangværende krig.

Mohammads onkel blev for eksempel som nybagt far »administrativt« fængslet påny, efter at have siddet inde i over 20 år.

Hamas er ingen engle, er der enighed om.

»Men det er forståeligt, at de gør modstand«, siger Asar og tilføjer:

»Vi lider, mens verden sover. Og Uncle Sam er ikke til megen hjælp.«

De hårde odds i konflikten mellem Israel og Palæstina har de fire haft tæt inde på livet gennem alle årene.

Forfærdelige minder

»Da jeg var seks år, blev jeg en dag sendt ned efter brød til vores frokost«, mindes Jana.

»Pludselig dukkede der israelske soldater op midt i byen, som begyndte at skyde. En mand lige foran mig faldt om, hans hjernemasse lå spredt ud over fortovet. Kan du forestille dig, hvor forfærdeligt, det er at opleve?«

»Når soldater bare peger på dig med deres våben, er det utroligt ydmygende. Det er umenneskeligt.«

Rollemodeller med rødder i Palæstina

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce