Sådan kan handicappede få adgang til letbanetog

Alice Carlsen bor i Tranbjerg og kan som kørestolsbruger ikke benytte letbanen. Letbanen er nu i gang med at finde en løsning på det problem. Foto: Jens Thaysen

Sådan kan handicappede få adgang til letbanetog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aarhus Letbane har lavet katalog med 13 forslag, der vil forbedre tilgængeligheden. Der skal arbejdes videre med ramper og gummilister.

ODDER/GRENAA: Ramper, gummilister og justeringer af spor.

En hel del tyder på, at det bliver en kombination af disse tre løsninger, der skal forbedre tilgængeligheden for handicappede på Aarhus Letbanes strækninger uden for Aarhus mod Grenaa og Odder.

Letbanen har lavet et idekatalog med 13 forslag til forbedring af tilgængeligheden.

Kataloget fik letbanens bestyrelse at se på sit møde tirsdag 26. marts.

Her besluttede bestyrelsen, at letbanens teknikere skal beskrive de følgende seks forslag mere grundigt.

- Udskydelige ramper på tog.

- Fastmonterede manuelle ramper i tog.

- Mobile ramper i tog.

- Mobile ramper på perroner.

- Gummilister på tog.

- Sporjusteringer.

Jeg forestiller mig, at letbanen betaler udgiften. Odder Kommune skal ikke betale for at bygge stationer om. Og jeg ser heller ikke for mig, at vi skal gå ind i at lave tekniske løsninger i togene.
Uffe Jensen, (V) Odders borgmester

Ramper på perron eller i tog

Der er fordele og ulemper ved alle forslag, men flest fordele ved forslaget om mobile ramper på perroner.

Blandt andet den meget vigtige fordel, at det ikke vil være nødvendigt at sende letbanetogene gennem en ny godkendelsesproces.

De mobile ramper på perronerne skal dog godkendes, men letbanens teknikere forventer ikke, at det bliver et problem.

Alternativet er at montere ramper inde i toget.

Fastmonterede ramper som i de københavnske S-tog er én løsning. En anden er mobile ramper, som letbaneføreren kan lægge ud, når det er nødvendigt.

Fælles for alle ramper gælder det, at de skal godkendes af Trafikstyrelsen.

Uanset hvilken form for rampe, letbanen vælger, skal den betjenes af letbaneføreren. Og det tager tid:

2-3 minutter for ramperne i toget, og 3-4 minutter, hvis letbaneføreren skal helt ud af toget og ind på perronen for at betjene den mobile rampe der. Det vil altså betyde længere rejsetider for letbanens passagerer.

Der findes elektriske ramper, som kan skydes ud automatisk. Men dem har letbanen valgt fra. De tager nemlig endnu længere tid at skyde ud. Desuden viser erfaringen, at de udsættes for driftsforstyrrelser.

Gummilister

Letbanen har også den mulighed at montere gummilister foran togets dør. Gummilisten vil gøre afstanden til perron 25 centimeter kortere. Og så kommer nogle perroner under de 75 millimeter, der er nødvendigt, hvis en kørestolsbruger skal kunne køre ind i toget ved egen hjælp.

Letbanen har fået en betinget godkendelse af gummilister på det mindste tog, Variobahn, som skal betjene strækningen mellem Lisbjerg og Odder.

Men Trafikstyrelsen har ikke godkendt gummilister på det store Tangotog. Og ifølge idekataloget er det ikke givet, at Tangotoget kan opnå godkendelse.

Og da Tangotoget skal køre på Grenaabanen, kommer gummiliste-løsningen ikke til at virke her. Hvis altså Trafikstyrelsen ikke vil godkende den.

Sporjustering

Den sidste løsning, der skal undersøges nærmere, er en justering af sporene ved perronerne. En sporjustering kan på 21 af de i alt 53 perroner på Odderbanen og Grenaabanen bringe afstanden mellem tog og perron ned på 75 millimeter.

Det vil dog ikke sikre fuld tilgængelighed på alle perroner. For på nogle perroner er det ikke afstanden, men højdeforskelle, der er et problem.

Løsningen kræver ikke godkendelse. Den beskrives som simpel, og den vil kunne gennemføres ved natarbejde eller ved korte lukninger i weekenden.

Aarhus Letbane vurderer, at prisen vil være cirka 50.000 pr. perron. I alt cirka 1 million kr. for samtlige 21 perroner.

Finansiering

I et brev til Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs og Syddjurs kommuner skriver letbanedirektør Michael Borre, behandler de seks forslag, der skal undersøges grundigt, på bestyrelsesmødet i juni.

Derefter skal finansieringen diskuteres, idet de "som udgangspunkt jo bestilles og finansieres af den enkelte kommune", skriver Michael Borre og tilføjer, at letbanens budget ikke rummer penge til finansieringen.

Men Odder Kommunes borgmester, Uffe Jensen, ser ikke for sig, at kommunerne skal betale for at skabe tilgængelighed.

- Jeg forestiller mig, at letbanen betaler udgiften. Odder Kommune skal ikke betale for at bygge stationer om. Og jeg ser heller ikke for mig, at vi skal gå ind i at lave tekniske løsninger i togene, siger Uffe Jensen (V), der anerkender, at letbanen nu tager den manglende tilgængelighed alvorligt.

- De har undersøgt stationerne. Nu forsøger de at finde løsninger, der om ikke sikrer fuld tilgængelighed, så i hvert fald skaber bedre tilgængelighed. Meget tyder på, at det bliver ramper, fordi økonomien i ramper er til at håndtere, siger Uffe Jensen.

Sådan kan handicappede få adgang til letbanetog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce