Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Storstikkeren Grethe Bartram er død

Grethe Bartram erdød. 92 år gammel.

Storstikkeren Grethe Bartram er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grethe Bartram stak 53 modstandsfolk i Aarhus under Besættelsen i 1940-45. Otte af dem blev dræbt. Efter krigen blev hun dømt for stikkeri og blev dødsdømt, men senere løsladt. Hun rejste til Sverige, hvor hun nu er død, 92 år gammel.

SVERIGE/AARHUS: Hendes stikkeri under de fem forbandede år under besættelsen var uden lige. Nu er hun død, 92 år gammel. Det skriver Hallands Nyheter.

Under besættelsen angav hun 53 modstandsfolk, hovedsageligt fra Aarhus. Af dem var 15 blevet udsat for tortur, 35 endte i tyske koncentrationslejre og otte var døde eller meldt savnet, da befrielsen kom.

Selv erkendte Grethe Bartram efter befrielsen i 1945 sit stikkeri og blev dømt til døden, men blev løsladt efter 10 års fængsel, og fik et langt liv. Hun døde i den forløbne uge næsten 93 år gammel i sit selvvalgte eksil i Sverige.

Grethe Bartram blev kendt som storstikkeren fra Aarhus. Hun blev født 23. februar 1924 i Aarhus som Maren Margrethe "Grethe" Bartram. Kun 17 år gammel blev hun gift og derefter gravid og fødte en søn i 1941.

Hendes mand kom ud for en alvorlig ulykke og kunne ikke forsørge den lille familie. Så Grethe Bartram levede under vanskelige økonomiske forhold. Og det var efter krigen da også hendes forklaring på, hvorfor hun i 1942 gik til politiet med oplysninger om, hvem der stod bag en brand til Skorup Jensens Skrædderværksted i Fredericiagade 21.

Mødet med storstikkeren

Dermed angav hun også sin egen bror Christian Bartram, der ligesom hele familien var engageret i illegalt arbejde. Broderen blev fængslet, og Grethe Bartram fik 1.000 kroner i belønning for sit stikkeri. Siden angav hun sin egen mand og nære bekendte.

Med hendes oplysninger igennem de næste tre år formåede Gestapo, det tyske hemmelige politi, at trævle det meste af den århusianske modstandsbevægelse op. Især gik det hårdt ud over de kommunistiske grupper.

Grethe Bartram arbejdede som model for kunstnerkredse med tilknytning til det illegale arbejde, og hun hørte, mens hun sad model, om deres forberedelser til sabotager. Foto fra bogen "Aarhus i billeder".

Efter besættelsen blev hun dødsdømt i byretten, og siden stadfæstede både Landsretten og Højesteret dødsdommen. Men straffen blev i 1947 ændret til livsvarigt fængsel. Justitsministeren anførte ved benådningen, at Bartram havde været ganske ung på gerningstidspunktet, hun var blevet opdraget i en "antireligiøs, kommunistisk og materialistisk ånd", og hun havde haft økonomiske vanskeligheder. Benådningen bundede samtidig i, at man ikke siden 1861 havde henrettet en kvinde i Danmark.

I 1956 blev Grethe Bartram løsladt og rejste derefter til Vessingebro i Halland i Sverige under sit tilgiftede navn Margrethe Thomsen. Her delte hun hjem med en anden kvinde og var med til at drive et lille kraftværk.

Margrethe Thomsen (Grethe Bartram) blev også kendt for en helt anden beskæftigelse, nemlig som en af Sveriges bedste flue-bindere med postordresalg af fluer til lystfiskeri, skriver Halland Nyheter, der også har omtalt dødsfaldet tirsdag.

En journalist og en fotograf fra Århus Stiftstidende fandt i marts 2010 Grethe Bartam i den lille by i Sverige, hvor hun boede, for at få svar på de mange spørgsmål, der trængte sig på omkring Grethe Bartrams historie.

Hun ønskede ikke at lade sig fotografere, men gav et interview, der også blev optaget på lyd. Her gav hun udtryk for en lille smule anger og sagde, at hun ville ønske, at det ikke havde fundet sted i det hele taget.

I dette hus i Sverige boede Grethe Bartram i mange år sammen med en veninde. Foto: Axel Schütt

Hun siger videre på en lydoptagelse til avisen om sit stikkeri:

- Det var ligesom en sidste udvej, at få lidt penge, fordi min mand var faldet ned fra en skorsten og ikke kunne arbejde. Jeg havde ingen penge og knapt mælk til min søn. Så så jeg en annonce i Århus Stiftstidende om en dusør på 1.000 kroner for at afsløre, hvem der stod bag en brand. Jeg vidste jo, det var min storebror. Så jeg fik pengene, og der blev til nyt tøj til barnet og nye sko. (...) Jeg tror, der var mange flere, der arbejdede med tyskerne dengang. (...) Jeg tror ikke, jeg havde forstand til at have dårlig samvittighed. Men når man har siddet 10 år i Horserød, har man haft tid nok til at tænke over det. (...) Om jeg har haft et godt liv? Det er der nok mange, der ikke ønsker.

Du kan læse mere om journalistens møde med Grethe Bartram her:

- Grethe Bartram: 'Nej, jeg var inte nazist - jeg var bare uvidende'

- Grethe Bartram har glemt alt om forræderiet

Du kan desuden læse et portræt af Grethe Bartrams nevø:

- Retsopgøret: 'Historien om stikkeren overskyggede alt i vores familie'

Teatret Svalegangen kiggede på Grethe Bartrams historie i 2010 i stykket "Besættelsen" med Signe A. Mannov i rollen som Grethe Bartram. Det kan du læse en anmeldelse af her:

- Stærkt spil om tilfælde og nuet