Gå til indhold
»De smukke danske piger, jeg havde mødt i Rumænien, viste sig at gå rundt i træsko og ryge på majspibe, for det var rødstrømpernes tid. Den første gang, jeg trådte ind i Stakladen på Aarhus Universitet, så jeg en stor fotostat af Lenin, og jeg tænkte: Hvad er det, jeg er havnet i? Der var en DKP-drejning på universitetet i de år, og jeg undrede mig, for det var jo alt det, jeg lige var løbet fra,« husker Adrian Arsinevici om mødet med Aarhus i 1973. I dag holder han stadig til på universitetet, i Nobelparken. Foto: Axel Schütt

Adrians land var løgn og bedrag

Adrian Arsinevici så sig ikke tilbage, da han i 1973, under den kolde krig, omsider fik lov til at forlade sit fødeland Rumænien. Han satte kurs mod Aarhus, og herfra mindes han nu en opvækst med afsavn og ensretning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce