En lov fra en anden tid

Denne artikel er sponsoreret af Bedemand H.J. Madsen

Den danske begravelseslov stammer fra 1975. Siden er både verden og vores forhold til døden forandret. Men er loven fulgt med udviklingen? Det mener hverken brancheforeningen Danske Bedemænd eller Aarhus’ største bedemandsforretning, H.J. Madsen.

Efter mere end 50 år og kun små justeringer undervejs står Begravelsesloven over for et større eftersyn. På en konference i starten af 2026 mødtes brancheforeningen Danske Bedemænd med kirkeministeren, ministeriets embedsmænd, biskopper og kirkegårdsledere for at drøfte en mulig liberalisering af loven. Blandt deltagerne var også repræsentanter fra blandt andet Etisk Råd, menighedsråd og krematorier. Som branchedirektør Tomas Legarth fra Danske Bedemænd udtrykker det:

- Begravelsesloven skal afspejle samfundets holdninger og normer, men vi må bare konstatere, at loven ikke er fulgt med udviklingen. Derfor er der et reelt behov for at se på reglerne og gøre noget nu, og vi ønsker først og fremmest en mere fleksibel lovgivning. Tag bare håndteringen af aske som eksempel. I dag kræver reglerne, at familierne kører direkte fra krematoriet til kirkegården eller til havet. Men vi møder flere familier, der spørger, om de kan tage urnen med hjem først og have den stående i en periode. Har forældre mistet et barn, kan det for nogle være en vigtig del af sorgbearbejdelsen at have urnen tæt på, før de tager den sidste afsked.

Også nye begravelsesformer spiller ifølge Tomas Legarth en vigtig rolle i debatten. Et af eksemplerne er formuldning, hvor kroppen langsomt bliver omdannet til jord – en metode, der allerede har vundet indpas i blandt andet Nordtyskland. Samtidig bruger lande som USA, Canada og Storbritannien vandkremering, en vandbaseret proces, der opløser kroppen. Men dansk lov giver ikke plads til den slags muligheder. Endnu.

Gammeldags regler i en moderne tid
Hos bedemandsforretningen H.J. Madsen i Aarhus oplever bedemand Peter Kingo, at der jævnligt kommer spørgsmål fra pårørende og døende om lidt mere alternative løsninger. Sjældent noget dramatisk eller kontroversielt, men små ting, der giver mening for familierne.

- Nogle spørger, om de kan have urnen stående hjemme et stykke tid. Andre spørger til askesmykker, eller om de kan gemme en lille del af asken som et minde. Mange spørger også, om de kan få deres kæledyr med i kisten. Men til alt det må jeg sige nej, for det giver loven ikke mulighed for, siger Peter Kingo og fortsætter:

- Personligt synes jeg, reglerne er ret stramme. Der bør være mere fleksibilitet, men selvfølgelig stadig nogle klare og værdige rammer for, hvordan vi behandler vores døde.

Reglerne, som Peter Kingo henviser til, udspringer i store træk af den danske begravelseslov fra 1975. Folketinget har siden kun foretaget få justeringer. Senest i 2008, hvor politikerne blandt andet åbnede mulighed for at nedsætte en urne på privat grund, men kun hvis ejendommen er mindst 5.000 kvadratmeter. Samtidig gav loven familier mulighed for at dele asken i flere urner og præciserede reglerne for kirkegårdsdrift og askespredning.

- I princippet skal man køre direkte fra krematoriet og ud til kirkegården eller havet. Men sådan foregår det ikke altid i virkeligheden. Mange tager urnen med hjem først, og der er i praksis heller ikke nogen, der håndhæver det. For mig er det også et tegn på, at loven ikke længere passer til den måde, mange familier håndterer sorg og afsked på i dag, konstaterer Peter Kingo.

Vejen mod en ny begravelseslov
Ifølge branchedirektør Tomas Legarth fra Danske Bedemænd samler behovet for ændringer sig altså især om tre hovedområder: mere fleksible regler for håndtering af aske, mulighed for nye begravelsesformer og mere tidssvarende rammer for opbevaring og køling af afdøde.

Netop kølingen skaber i dag konkrete problemer, fordi det ikke står tydeligt i loven, hvem der har ansvaret for at sikre tilstrækkelig kølekapacitet til afdøde. Samtidig skal afdøde opbevares ved lave temperaturer – helst under fire grader – og i perioder med mange dødsfald eller varme temperaturer kan presset på kølerummene i Danmark blive stort. Det betyder, at bedemænd ofte selv må finde løsninger, når der mangler plads, selv om ansvaret ikke ligger hos dem.

- Vi havde egentlig forventet, at begravelsesloven skulle tages op politisk i år. Men folketingsvalget kan betyde, at arbejdet med loven trækker ud. Til gengæld er dialogen allerede i gang mellem ministeriet og branchen, så der er en reel vilje til at få set på reglerne, slutter Tomas Legarth.

Hvornår det sker, afhænger nu af, hvem der sidder i Kirkeministeriet efter valget.

Denne artikel er sponsoreret af H.J. Madsen