Fra forsikringsmand til bedemand:  - Vi skal huske at leve, mens vi er her

Denne artikel er sponsoreret af Bedemand H.J. Madsen
Hos bedemandsforretningen H. J. Madsen i Aarhus ringer telefonen mange gange om dagen. For Jim Jensen er det en lyd, han har vænnet sig til. Han ved, at der i den anden ende af røret sidder en familie, hvis verden netop er brudt sammen. Og hans opgave er at hjælpe dem videre gennem det første kaos.

Alligevel er det ikke mange år siden, at hans dage ser helt anderledes ud. For lidt over tre år siden vælger han at lægge et langt arbejdsliv bag sig – først som sparekassemedarbejder, derefter valutahandler og i hele to årtier i forsikringsbranchen – for at begynde som bedemand. Han er 56 år, da han ser stillingen hos Aarhus’ største bedemandsforretning, og det bliver begyndelsen på et nyt kapitel i livet. I dag kan han ikke forestille sig et mere meningsfuldt arbejde.

- Jeg har altid arbejdet med mennesker i svære situationer. Som forsikringsmand havde jeg mange rejseskader, og nogle gange handlede det desværre også om folk, der var døde i udlandet. Der skulle vi hjælpe de efterladte, og det gav mig en følelse af, at jeg kunne gøre en forskel. Og det er det samme som bedemand. Jeg kan godt lide at vide, at jeg hjælper nogen, når livet gør allermest ondt, fortæller Jim Jensen fra bedemandskontoret i Jægergårdsgade.

Første dag og sidste rejse
Jim Jensen husker stadig tydeligt sin første dag som bedemand. En mand i 40’erne er død, og familien lægger en AGF-trøje frem, som han skal have på i kisten. Det enkle billede står klart for ham, fordi det rummer alt det, ord ikke kan: Hvem man var, hvad man holdt af, og hvad de efterladte bærer videre.

Han er nervøs, men også nysgerrig. Kan han klare opgaven? Kan han bære den sorg, der ligger tungt omkring ham? Men efter de første samtaler mærker han, at han er landet rigtigt – ikke ved at sige meget, men ved at være til stede og lytte.

- Familien har brug for, at jeg lytter og sikrer, at deres ønsker bliver ført ud i livet. Man har kun én chance for at gøre det rigtigt. Den sidste rejse kan ikke gøres om, siger Jim Jensen.

Siden den første gang oplever han, at ingen opgaver ligner hinanden. Nogle vil have en enkel ceremoni i kapellet, andre en stor afsked med musik og mange gæster. For Jim Jensen er det netop forskelligheden, der giver arbejdet tyngde. Han skal kunne rumme alle følelser og samtidig bevare roen, når sorgen vælter ind i rummet. Den ro giver familien den tryghed, de har brug for, når alt andet vakler.

Men der findes opgaver, der sætter sig lidt dybere end andre. Når et barn mister en forælder. Når forældre mister et ungt menneske. De tab brænder sig fast, og det er nogle af de hårdere dage på arbejdet. Men samtidig er det dér, han mærker, hvor vigtigt arbejdet er.

- Jeg kan holde sammen på trådene i et øjeblik, hvor alting ellers falder fra hinanden, fortæller han.

At leve med døden tæt på
Selvom Jim Jensen arbejder med døden hver dag, skræmmer den ham ikke. Tværtimod. For ham er døden en naturlig del af hverdagen og en konstant påmindelse om, hvor skrøbeligt livet er.

- Jeg er ikke bange for døden. Jeg har accepteret, at den er en del af livet. Men jeg bliver hele tiden mindet om, hvor hurtigt det kan være forbi. Det gør indtryk hver eneste gang, og det får mig til at sætte pris på det, jeg har, siger han.

Hvor han tidligere arbejder med at sikre folk mod det, der kan ske, står han altså i dag midt i det, der sker. Et arbejde, der ikke bare hjælper andre, men også minder ham selv om det vigtigste.

- Vi skal huske at leve, mens vi er her, i stedet for at bruge tiden på at frygte døden.
Denne artikel er sponsoreret af Bedemand H.J. Madsen