Når terrænet bestemmer om tilbygningen på Mols Bjerge-kunsten at lade landskabet sætte betingelserne

Denne artikel er sponsoreret af PETER FYLLGRAF

Der er to måder at møde et vanskeligt terræn på. Den første er at udjævne det – grave, fylde op, skabe en jævn flade og bygge ovenpå. Det er den rationelle løsning, den løsning som mange vælger, og den løsning som næsten altid resulterer i et hus, der sidder i landskabet som en fremmed genstand, der ikke rigtig hører til. Den anden måde er at lytte til det. At læse terrænet som en information frem for et problem og lade den information forme huset.

Det var den anden vej, der blev valgt i sommerhusprojektet på Mols Bjerge, som arkitekt Peter Fyllgraf arbejdede med i 2025. Udgangspunktet var et eksisterende sommerhus med en karakter, der i Fyllgrafs egne ord var præget af en vis tyngde og lukkethed – et hus, der ikke rigtig åbnede sig mod det markante, bakkede landskab, det stod i. Opgaven var ikke bare at tilføje kvadratmeter, men at bruge tilbygningen til at transformere hele husets måde at være i omgivelserne på.

Kernegrebet var enkelt at formulere og kompliceret at realisere: tilbygningen skulle følge terrænet frem for at ignorere det. Det betød, at de to dele af huset – gammelt og nyt – ikke lå i samme niveau, men i forskudte plan, bundet sammen af et naturligt niveauspring, der ikke blot accepterede terrænet, men brugte det aktivt som en del af den rumlige oplevelse. I stedet for at opleves som en teknisk kompromisløsning – den slags niveauspring, der opstår, fordi man ikke har tænkt det igennem – er springet her tænkt som en overgang, et sted i sig selv, der forandrer oplevelsen af at bevæge sig fra den ene del af huset til den anden.

En af de afgørende beslutninger i projektet var at videreføre det eksisterende hus' tagform direkte ind i tilbygningen, så de to dele af bebyggelsen fremstår som én samlet bygningskrop med en kontinuerlig taglinje. Det er et greb, der kræver præcision – taghældninger og sokkelniveauer skal passe til hinanden på en måde, der ikke bare ser rigtigt ud på en tegning, men faktisk kan realiseres konstruktivt og uden at skabe de sammenbygningsproblemer, som er den hyppigste årsag til fugt og kuldebroer i tilbygningsprojekter.

Som en del af projektet blev det eksisterende hus samtidig efterisoleret og beklædt med lodret cedertræ – det samme materiale, der bruges på tilbygningen – og hele taget udskiftet i tagpap på begge bygningsdele. Det er et valg, der handler om mere end æstetik. Det er et valg om materialemæssig ro, om at samle huset i ét sprog og om at sikre, at gammelt og nyt ikke konkurrerer om opmærksomheden, men opleves som dele af den samme fortælling.

Åbningerne mod det bakkede landskab er placeret med en præcision, der handler om kig og ikke om generel åbenhed. Frem for at åbne huset generelt – det store glasparti, der giver udsigt fra enhver position i rummet – er der arbejdet med specifikke udsnit, vinduerne der indrammer bestemte dele af terrænet, og som giver forskellige oplevelser alt efter, hvor man befinder sig. Det er en tilgang, der trækker på en lang nordisk sommerhustradition, men som sjældent praktiseres konsekvent i dag, fordi den kræver tid og en reel analyse af stedet.

Peter Fyllgraf er arkitekt MAA cand.arch og indehaver af tegnestuen PETER FYLLGRAF med base på Amager i København med speciale i tilbygninger, ombygninger og sommerhuse for private bygherrer. Hans uddannelsesbaggrund fra Royal College of Art i London og Arkitektskolen i København, kombineret med erfaring fra tegnestuer som Dorte Mandrup og WERK, præger en tilgang til boligarkitektur, der prioriterer stedets logik over typologisk gentagelse. Mols-projektet er et eksempel på, hvad det betyder i praksis.

Artiklen er baseret på projektet Tilbygning og renovering af sommerhus på Mols Bjerge, 79 m², 2025. Udført af arkitekt MAA Peter Fyllgraf. Kontakt: peterfyllgraf.dk

Denne artikel er sponsoreret af PETER FYLLGRAF