Annonce
Byudvikling

Århusiansk arkitekt hædret: Anna Mette Exner kæmper for betonen i Gellerup

Anna Mette Exner har tegnestue i Brabrand. Pr-foto
Anna Mette Exner bliver hædret for at kæmpe for betonbyggeri i Gellerup.

AARHUS: Den århusianske arkitekt Anna Mette Exner er både dristig og modig i sit job, og det belønner Statens Kunstfond hende nu for. Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur uddeler på arkitekturens dag ’Dristighedsprisen’ for anden gang. Den anerkender arkitekter, som med deres faglige mod og engagement går forrest i udviklingen af arkitekturscenen i Danmark, og i år går prisen til Anna Mette Exner og Anders Lendager. De får 50.000 kroner hver. Anna Mette Exner er arkitekt og grundlægger af tegnestuen Anna Mette Exner Arkitektur, der har kontor på Gudrunsvej i Brabrand.

Hun modtager ’Dristighedsprisen’ for på ihærdigvis vis at formidle og sætte fokus på de bevaringsværdige arkitektoniske kvaliteter i det ellers så udskældte betonbyggeri i Gellerup, Aarhus.

Arkitekturudvalget skriver i begrundelsen: ”Med sin faglige indsigt, gode humør og ukuelighed, har Anna Mette Exner kastet sig ind i en kulturel rehabiliteringsproces, der kræver overskud, opfindsomhed og tålmodighed. Det er naturligvis ghettoens betonbyggeri, vi taler om. Og helt specifik Kollektivhuset i Gellerup ved Aarhus.” Anders Lendager, arkitekt og grundlægger af Lendager Group, modtager prisen for sit arbejde med at udvikle konkrete bæredygtige løsninger og vise, hvordan byggeriet kan reducere ressource- og energiforbruget.

Annonce

Prisen

"Dristighedsprisen" er Statens Kunstfonds helt egen pris arkitekturpris. Med prisen følger 50.000 kr. Prisen blev uddelt for første gang i 2018 til Katrina Wiberg og Lasse Andersson for deres engagement og ekstraordinære arbejde med at formidle dansk arkitektur.

Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur uddeler årligt på 12,2 millioner kr. Ud over at igangsætte nye initiativer uddeler udvalget også to gange årligt midler til bl.a. projektstøtte, rejse- og arbejdslegater.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce