Annonce
AGF

I dag er det 25 år siden AGFs seneste titel: Det sidste spjæt før det uendelige univers

Gunner Lind og resten af AGF-truppen festede natten lang efter pokalsejren i '96. Arkivfoto: Nils Meilvang/Scanpix
Jytte Hilden jublede, da Lars Windfeld hævede pokalen i Parken. Ingen kunne dengang vide, at det var sidste gang i mindst 25 år, at en AGF-anfører gjorde den slags. Kom med til pokalfinalen mod Brøndby, der blev spillet fire dage efter 3-3-kampen og som blev højdepunktet for et hold, der et år senere var opløst på grund af fodboldens nye regler. Det var dengang fester blev holdt på Mackie's, Brøndby-fans klappede af AGF og Tøfting drak fire øl på et kvarter.

Denne artikel har oprindeligt været bragt i Århus Stiftstidende 29. december 2015.

Torsdag 16. maj klokken 23.45

Lars Windfeld må gøre noget. Og han får en idé.

Han opgiver at bevæge sig igennem menneskemængden for nu, og kæmper sig i stedet over til et havebord, der står foran Havnens Perle, grillbaren på Aarhus Havn.

Målmanden og anføreren, med den i forvejen anseelige højde, skiller sig nu klart ud fra flokken på flere hundrede mennesker. Stolt løfter han nok engang det kun 29 centimeter høje sølvbæger, der har været brugt som øl- og champagnekrus siden engang i eftermiddag.

Menneskemængden jubler. Båden med Aarhus' helte er vendt hjem med lasten fuld af guld.

Annonce

***

AGF havde ikke vundet noget som helst i fire år. Det var en menneskealder for AGF.

Ja, det syntes man faktisk. Fire år var ubegribelig lang tid ikke at vinde noget som helst i.

Stig Tøfting (tv) og Gunner Lind. Arkivfoto: Scanpix
Annonce

Tirsdag 14. maj klokken 14.00

Peter Rudbæk tager to stykker papir op ad sin taske og holder dem op for pressen.

Det er to billeder, han har fået af TV 2. Det ene viser en flok AGF-spillere, der hænger med hovederne. Det andet - taget 52 sekunder senere - viser hvidklædte spillere i vild jubel.


Det var absolut et hændeligt uheld. At han så skulle til at spille langhåret og ville slås bagefter, kan jeg ikke tage mig af. Det var det forkerte party, Peter Møller var kommet til, hvis han ville slås med mig.

Torben Piechnik, AGF-spiller efter en kontrovers med Brøndbys Peter Møller


Han står i Parken og er sammen med Brøndbys træner Ebbe Skovdahl i færd med at varme op til pokalfinalen. Nu forklarer han om vejen dertil. Det var her - i returkampen af semifinalen mod Herfølge - at billederne blev taget.

AGF var videre med resultatet 0-0, men fem minutter før tid scorede Herfølge, da Gunner Lind headede bolden i eget net.

- Det, der printer sig i hovedet på mig, er et billede af 11 hvide strudser med hovedet nede i jorden og en Ole Mørch (Herfølge-træner,red.) der løber forbi og råber, at 'det er løgn'.

Vejlen til pokalfinalen

1/8-finale

- FC København - AGF 0-2 (0-1)

- Mål: Martin Jørgensen, Palle Sørensen.

Kvartfinale

- Silkeborg IF - AGF 1-2 (0-2)

- Mål: Gunner Lind, Nocko Jokovic.

Første semifinale

- Herfølge - AGF 2-2 (1-1)

- Mål: Johnny Vilstrup, Martin Jørgensen.

Anden semifinale

- AGF - Herfølge 1-1 (0-0)

- Mål: Gunner Lind, selvmål, Gunner Lind.

52 sekunder senere scorer Gunner Lind i den rigtige ende.

- Det var fantastisk. Jeg kan huske, at Ole Mørch igen kom løbende forbi og råbte, at 'det er løgn, det er løgn'. Men det var det jo ingen af delene. Og så var der var ingen strudser mere.

Annonce

***

Giro Cup, som pokalturneringen hed i 1996, har altid været tæt knyttet til AGF.

Århusianerne var det første hold, der vandt den, og på trods af, at de blot har været i finalen én gang de seneste 25 år, er de stadig den klub, der har vundet pokalen flest gange. Ni.

Og med sejre i 1987, '88 og '92 var det en selvsikker klub, der gik ind til finalen i '96.

Annonce

Onsdag 15. maj klokken 16.00

Telefonen ringer.

- Det' Stig.

- Hej Stig, jeg vil bare ønske dig en god finale i morgen. Held og lykke.

Stig Tøfting sidder på sit hotelværelse på Store Kro og er forbløffet.

Ikke fordi, at Jimmy Nissen, der er Sergeant at Arms i Hells Angles, kan finde på at ringe til ham. De er private venner. Men fordi, at Jimmy Nissen er varetægtsfængslet.

Han har fået smuglet en mobiltelefon ind i sin celle.

Annonce

***

Modellen huskes ikke, men det har sikkert været en Motorola Micro Tac 7500 eller en Ericsson GM198. Tidens varmeste i 1996.

De lalleglade 90ere. Bekymringer om atomkrig var fortid, og frygten for terrortrusler - sådan for alvor og helt tæt på - var fremtid.

Oasis, Blur, Spice Girls, Alanis Morissette, Michael Jackson, Dizzy Mizz Lizzy, Me & My. Toner til hiphop-bukser, sweatshirts og tøj, der generelt var et nummer for stort.

Se7en med Brad Pitt gik i biografen i de majdage. Og ligeså gjorde Toy Story. Endnu en børnefilm, tænkte man dengang.

Men i virkeligheden vel nok en af verdens mest revolutionerende film. Mest på grund af teknikken og computergrafikken, nuvel, men hvem elsker ikke cowboyen Woody og hans virkelighedsfjerne ven fra Den Intergallaktiske Alliance, Buzz Lightyear?

Annonce

Torsdag 16. maj klokken 02.00

- Vi hader, vi hader, vi hader A-G-F.

En håndfuld Brøndby-fans har taget opstilling foran Store Kro i Fredensborg, hvor AGF er taget over to dage før pokalfinalen.

Men de har nu ikke det store held med at forstyrre nattesøvnen hos århusianerne.

Annonce

Torsdag 16. maj klokken 07.00

Et særtog gør klar til afgang fra Aarhus Banegård.

Sponsorer, frivillige medhjælpere og AGF-ledere er samlet i fire vogne, som AGF har betalt 100.000 kroner for skal fragtes til København.

Ved Lukas-kirken på Ingerslevs Boulevard holder 25 busser klar til at blive fyldt med AGF-fans.

Annonce

Torsdag 16. maj klokken 10.00

- Windfeld han er Jesus, Håvard han er Gud.

- We love GF, and we're proud of it.

Glade AGF-spillere efter kampen. Bagerst fra venstre mlmandstræner Maciej Wasyniuk, Dennis Siim, Lars Windfeld (med AGF-kasket), Torben Piechnik, Thomas Thorninger, Henrik Mortensen, Hvard Flo (skjult af Henrik M.) Peter Degn og Gunner Lind. Forrest fra venstre: Claus Struck, Nocko Jokovic, Johnny Vilstrup og Martin Nielsen. Arkivfoto: Ole Nielsen

På storebæltsfærgen er der århusiansk fest. Hele første sal er hvid og syngende. Der bliver solgt AGF-halstørklæder og delt hvide t-shirts ud med teksten: "Jeg støttede AGF i Parken."

***

AGF og Brøndby havde fire dage forinden spillet 3-3 i Aarhus, kampen om guldet. Der resterede stadig tre kampe i Coca-Cola Superligaen, sjællænderne førte med ét point.

Det var tidens to største hold - især i egen selvforståelse - nu fusionen FC København ikke kunne få det til at køre på skinner. Og de havde ti års kamp om mesterskab og pokaltitel i bagagen. Øst mod vest, de nymoderne mod traditionerne.

Torsdag 16. maj klokken 14.50

Creperuller i hvid og blå bliver sat fri i hundredevis fra Nissan-tribunen i Parken. I den modsatte ende følger man trop, men med farverne gul og blå som dominerende.

Nede på græsset i nationalarenaen følger AGF-målmand Lars Windfeld kulturminister Jytte Hilden og dennes barnebarn rundt.

Kulturminister Jytte Hilden og Lars Windfeld efter kampen. Arkivfoto: Scanpix

- Henrik Mortensen, siger anføreren kort, mens han præsenterer ham, han blot kalder "Super" til daglig.

***

AGFs trup i halvfemserne havde et stramt hierarki.

I toppen sad anfører og viceanfører Lars Windfeld og Torben Piechnik. De andre spillere kaldte dem for "Par nummer Syv", fordi de altid var sammen.

Sideforskudt med de to var midtbanekrigeren Stig Tøfting, tilskuernes helt store helt. Med sin ligefremme stil bestemte ingen over "Tøffe", men to alfahanner som Piechnik og ham kom ikke altid godt ud af det med hinanden. Men de kunne finde ud af at arbejde sammen på banen.

Og det var i det hele taget et hold med mange haner. Foruden de nævnte vidste spillere som Martin Nielsen og Nocko Jokovic godt, hvad de ville og ikke ville finde sig i.

Og så var der de helt unge; Martin Jørgensen, Peter Degn, Dennis Siim.

Det hændte, at ikke alle mødte i jakkesæt, når det var aftalt. Og så måtte man spytte i bødekassen. Brokkede man sig over det, måtte man spytte endnu mere i.

Peter Rudbæk havde en enorm stor rolle i at coache de vidt forskellige typer, han havde samlet i truppen. Når han blev spurgt til sit arbejde, sagde han altid, at han troede på, at de typer, han selv havde sværest med at håndtere, også var dem, modstanderen havde sværest ved at styre på banen.

Torsdag 16. maj klokken 15.25

- Bøsser farver hår, bøsser farver hår. Bøsser, bøsser - bøsser farver hår!

De mere end 5.000 AGF-fans blandt de rekordsættende 36.102 i Parken håner landsholdsspilleren Allan Nielsen, fordi han har afbleget sit hår. Fire dage forinden i Aarhus var hans hår blåt, hvilket i øvrigt stadig kan skimtes i hovedbunden.

AGF er kommet bedst fra start, men kampen er tæt, uden åbne målchancer.

***

Peter Rudbæk yndede at stille sit hold op i en 3-4-3-opstilling. Piechnik, Gunner Lind og Nielsen udgjorde forsvaret, med sidstnævnte som sweeper.

Degn, Johnny Vilstrup, Tøfting og Lennart Bak sad på midtbanen, mens Thomas Thorninger, Håvard Flo og Mortensen lå i forreste linje.

Det var en offensiv opstilling, hvor den centrale kerne af holdet havde stål og lod modstanderen mærke det. Og især de to kanter fik lov til at løbe mange meter, når de både skulle med tilbage og frem.

Martin Jørgensen var skadet, mens Claus Struck havde spillet samtlige kampe i sæsonen på den bagerste midtbane frem til 3-3-kampen, hvor han havde karantæne. Til finalen var han bænket.

Torsdag 16. maj klokken 15.31

19-årige Peter Degn sprinter ind i det lille felt fra sin position på højre kant. Han hopper højere end Allan Nielsen og smasker panden ind i Vilstrups hårde indlæg.

Peter Degn (th) scorede til 1-0 i pokalfinalen. Arkivfoto: Scanpix

Mogens Krogh når knapt at række armene i vejret, men snitter dog lige bolden, inden den fortsætter i nettet. 1-0.

Torsdag 16. maj klokken 15.37

Et par kontrollører må bruge en skumslukker til at få styr på et mindre bål i bunken af creperuller i AGFernes ende, antændt af romerlys.

I baggrunden kan man høre Brøndbys fans svare igen på AGFernes glæde ved at råbe "hooligans" og henvise til ligastillingen.

- Vi ligger nummer ét, vi ligger nummer ét.

Torsdag 16. maj klokken 15.46

- Thomas! Jeg er helt fri.

Stig Tøfting råber så højt han kan, men larmen i Parken er overdøvende.

Thorninger har dog selv set, at den lille plæneklipper er helt fri på kanten af det lille felt, så Superliga-topscoreren header en nedfaldsbold ind i hovedet på Tøfting, der nemt dirigerer den i mål.

Stig Tøfting gjorde det til 2-0 for AGF. Arkivfoto: Scanpix

Han løber bag om målet og springer op i luften, rækker tungen ud og jubler ud mod den hvide bølge af glæde på lægterne, inden han bliver revet omkuld af Flo. Efter kort tid ligger et hold af hvide trøjer oven på ham.

***

AGF havde tre hovedsponsorer i de år; Ceres, Hyundai og Pressalit, der var bestyrelsesformand Mogens Boyters virksomhed.

De havde ét sæt trøjer med hver sponsor og spillede med dem på skift. Til pokalfinalen var Pressalit på maven.

Sportslig administrator Ole Hall er begejstret for den tradition, man har omkring pokalfinaler i England, så han ønskede at gøre noget specielt ud af dagen.

Stig Tøfting blev overmandet af holdkammerater efter 2-0-scoringen. Arkivfoto: Keld Navntoft/Scanpix

Derfor sørgede han for hvide nelliker i knappenålshullerne i både spillere og direktionens jakkesæt. Nedkølet over natten, selvfølgelig. Og han fik arrangeret en brodering i kursiv med teksten "Girocupfinale Parken 1996," som blev sat på spillernes trøjer.

Broderingen blev sat på en lap, der efterfølgende kunne tages af igen, fordi man håbede at genbruge trøjerne, der kun havde nummer på ryggen, ikke navn.

Torsdag 16. maj klokken 16.05

Dennis Siim er kommet på banen i stedet for Peter Degn.

Den unge komet fra Ebeltoft fik et spark i første halvleg, og han meddeler i pausen, at han gerne vil skiftes ud. Fysioterapeuten kan dog ikke konstatere en skade.

Men Peter Rudbæk tænker, at uanset om det handler om en skade eller nerver hos den 19-årige, så må han hive ham ud.

***

Brøndby kom frem til få, tilfældige chancer i anden halvleg, men anført af tændte typer som Piechnik og Tøfting samt en velspillende Lennart Bak - som var TV 2s medkommentator Flemming Povlsens bud på årets pokalfighter - blev det aldrig spændende.

Pokalfinale 1996

AGF - Brøndby 2-0 (2-0)

Mål: 1-0 Stig Tøfting (31.), 2-0 Stig Tøfting (45.)

AGF (3-4-3): Lars Windfeld - Torben Piechnik, Martin Nielsen, Gunner Lind - Peter Degn, Stig Tøfting, Johnny Vilstrup, Lennart Bak - Thomas Thorninger, Håvard Flo, Henrik Mortensen

Brøndby (3-3-3): Mogens Krogh - Søren Colding, Per Nielsen, Lars Olsen, Jens Risager - Kim Vilfort, Allan Nielsen, Allan Ravn - Ebbe Sand, Peter Møller, Thomas Thøgersen

Advarsler: Gunner Lind, AGF. Allan Nielsen, Brøndby

Dommer: Jørgen West Larsen

Tilskuere: 36.103 i Parken

Og selvom Brøndbys fans forlangte, at målmand Krogh gik med frem i slutminutterne, blev han hjemme denne gang.

Torsdag 16. maj klokken 16.55

Kulturminister Jytte Hilden er i fodboldkredse mest kendt for en udtalelse om, at hun har det med sport som med porno; Det er sjovt at være med til, men kedeligt at se på. Nu står hun med pokalen i hånden. Et Georg Jensen-produkt i Sterlingsølv med 22 karats guld langs siderne.

Men hun har mere travlt med at få placeret sit barnebarn Jacob ordentligt, så han kan hilse på alle spillerne, end med at få udført sin beskedne pligt på dagen.

Det ender dog med et bredt forlig, og Windfeld kan trække sit drengede smil på. Fotograferne knipser løs, mens Jytte Hilden i baggrunden strækker en arm i vejret og råber højt, da pokalen for første gang den aften hæves mod skyerne.

Torsdag 16. maj klokken 17.00

AGFerne bliver hyldet igen og igen af egne fans, mens de går en æresrunde i Parken.

Mange af spillerne smider sin trøje ud til tilskuerne og blotter den hvide Asics t-shirt af bomuld, som de fleste spiller med. Dog ikke norske Flo, der i stedet blotter sin behårede granit-brystkasse.

AGFs Thomas Thorninger, Nocko Jokovic, Peter Degn og Lennart Bak hilser på deres tilhængere efter Giro Cup finale-sejren over Brøndby. Arkivfoto: Keld Navntoft/Scanpix

De nærmer sig Brøndbys ende og vil bøje af. Men Windfeld kalder holdkammeraterne ned mod de blå-gule fans. Rudbæk når lige at sige til de nærmeste, at de ikke skal gå for tæt på, hvis nu de kaster med æbler.

Men en del af Brøndbys fans, der året forinden havde været på Anfield og lært om fankultur af Liverpool FC, klapper og hylder århusianerne med en såkaldt "Fenerbache," hvor tilskuerne reagerer på spillernes instrukser som var de dirigenter.

***

Pokaltitlen var den første for mange af spillerne, blandt andre Thomas Thorninger.

Han havde indtil foråret 1996 spillet som amatør i AGF.

Som helt ung var han taget til PSV Eindhoven, hvor den nu 23-åriges kontrakt var udløbet i 1994. Men dengang skulle en interesseret klub stadig betale en overgangssum, hvis de vil købe en spiller, når kontrakten var udløbet. Ellers var man låst i tre år.

AGFs hold forud for finalen, bagerst fra venstre: Gunner Lind, Lennart Bak, Johnny Vilstrup, Martin Nielsen, Torben Piechnik og Hvard Flo. Forrest fra venstre: Lars Windfeld, Stig Tøfting, Henrik Mortensen, Peter Degn og Thomas Thorninger. Arkivfoto: Ole Nielsen

Stavnsbundet som han reelt var, begyndte Thorninger at studere i Aarhus, mens han spillede fodbold ved siden af. Og i parentes bemærket blev Superligatopscorer.

15. december 1995 afsagde EU dom i den såkaldte Bosman-sag, som betød, at fodklubber ikke længere kunne opkræve penge for spillere, hvis kontrakt var udløbet. Det blev en revolution.

Thorninger kom få dage senere på kontrakt i AGF. Men kun til 1997, fordi klubben ikke ønskede at binde spillerne for længe, da man i 1990 og igen fire år senere havde lidt af alvorlige økonomiske problemer, forårsaget af for lange og dyre kontrakter.

Det skulle vise sig skæbnesvangert for klubbens succesfulde kuld ...

Torsdag 16. maj klokken 17.15

Stig Tøfting bliver kåret som pokalfighter. Som belønning bliver han trukket til side, da han kommer ned i omklædningsrummet. Han skal aflevere 100 ml urin til en dopingtest.

Men der sker ingen ting. 90 minutters fræsen op og ned af landets bedste græsplæne har udtørret plæneklipperen. Han får en øl i hånden, vender den på hovedet. Han får én til. Og én til. Han når at drikke fire øl på et kvarter, men der sker stadig ingen ting.

Samtidig er blandt andre Thorninger og Jokovic i gang med at trække Rudbæk ud under bruseren.

Modsat kutymen må pressen ikke gå i omklædningsrummet, det sørger DBUs pressechef Lars Berendt for. Til gengæld skændes landsholdsspillerne Piechnik og Peter Møller om en batalje under kampen over for pressen i et opstillet område.

- Jeg modtog en ordentlig én på kæben og fik et sår inde i munden. Jeg mener, det var med vilje, raser Peter Møller mod AGFeren.

- Min samvittighed er ren. Det var absolut et hændeligt uheld. At han så skulle til at spille langhåret og ville slås bagefter, kan jeg ikke tage mig af. Det var det forkerte party, Peter Møller var kommet til, hvis han ville slås med mig, siger europamesteren.

Torsdag 16. maj klokken 18.20

Der er banket i Parkens fine lokaler. Slipsedrengene holder skåltaler, men AGF-enden af lokalet opfører sig nærmere som er de til Oktoberfest i München. Det med at skåle har de dog forstået.

Pokalfighter Stig Tøfting med sin daværende kone Betiina. Arkivfoto: Scanpix

***

Martin Nielsen, Palle Sørensen og Nocko Jokovic vidste allerede under festen i Parken, at de ikke fortsatte i AGF i efteråret. De havde kontrakt-udløb, og økonomisk var det ganske enkelt mere attraktivt andre steder.

Jan Bartram, der sideløbende fungerede som sportschef, valgte at stoppe karrieren og flyttede til København i sommeren.

Og året efter blev holdet for alvor pillet fra hinanden. I efteråret '96 solgte man Håvard Flo til Werder Bremen. Og i sommeren '97 forlod Tøfting, Jørgensen og Thorninger klubben for henholdsvis OB, Udinese og Perugia. Transferfrit, fordi det kunne de nu efter Bosman-dommen.

AGF var for sent ude og havde for få penge at tilbyde til nye kontrakter.

Tilbage var stadig spillere som Windfeld, Piechnik og Degn, og de imponerede blandt andet i Europa.

Men man havde fjernet al fløden, og eftertiden skulle hurtigt blive sur.

Torsdag 16. maj klokken 18.52

Stig Tøfting har endelig fået presset 100 ml ud. Han kindkysser sig igennem spillernes bedre halvdele, inden han til sidst når frem til sin kone, Betiina, hvor han får et stort, velfortjent smækkys for eftermiddagens præstationer af den ene og anden slags.

Han får øje på Rudbæk, der står med en cigaret i munden, og påpeger, at han da var stoppet med den slags ved nytår?!

- Jeg har vel også lov til at vise, at jeg er et menneske!, kommer det tørt fra nordjyden.

Festen er ved at fuse ud for nu, og Peter Degn må som yngste spiller hjælpe med at bære trøjetaskerne ned i bussen.

Torsdag 16. maj klokken 20.30

Spillerbussen følges ad med konernes bus hjem, men nogen opdager, at man har lavet flere brølere.

Organisationen havde overvurderet hvor meget (lidt) mad, man får ved en banket hos DBU, så der må ringes til færgen for at få dem til at åbne køkkenet. Men værre er, at man er tørlagt for øl i bussen, så der gøres stop ved en tank.

Men det er nu meget passende med en pause, synes de 15 mand på rad og række at tænke. Tøfting står der også, og der er ikke længere problemer med at få væske ud af systemet.

Torsdag 16. maj klokken 22.00

Spillerne fester med fans på færgen Cat-Link fra Kalundborg til Aarhus.

Samtidig må en færge på vej mod Juelsminde vende om kun ti minutter efter at være sejlet ud fra Kalundborg, fordi AGF-fans internt er røget i totterne på hinanden.

En busfuld bliver sat af færgen og to mand får lov at sove pokalbranderten ud i politiets varetægt.

***

Den engelske forfatter Nick Hornby skrev Fever Pitch fire år før AGF's succes i 1996.

Alligevel synes hans lidelser som taget ud af munden på de AGF-fans, født så langt tilbage som i firserne, der har pokalen i Parken som ikke kun seneste minde om succes - men det eneste. Sådan rigtig succes, hvor man får en pokal at vise for besværet.

- Jeg blev forelsket i fodbold, som jeg senere blev forelsket i kvinden. Pludselig, uventet og ukritisk. Uden nogen viden om den smerte og de forstyrrelser, det ville føre med sig.

Mindst 5000 århusianske fans var i Parken. Arkivfoto: Scanpix

Bosman-dommen kom på det helt forkerte tidspunkt, og man var ikke gode nok til at forudse dens konsekvenser.

Blandt andet derfor har AGF i det meste af de seneste 25 år mindet om filmhelten Buzz Lightyear, der konstant er på vej ud i det uendelige univers med en uforbederlig tro på sig selv, på trods af, at vingerne blot er lavet af plast.

Fredag 17. maj klokken 00.30

Direktør Bent Wachmann går lidt forvirret rundt i Aarhus.

Han savner sølvpokalen og han frygter, hvad der sker med den som Ceres Toppene ryger ned.

Sidst han så trofæet var på havnen, da Windfeld rakte det i vejret og efterfølgende forsvandt ud i natten.

Han søger mod Mackie's Pizza på Clemens Bro, stamstedet. Og ganske rigtig er festen fortsat her.

Han lader spillerne more sig, om end han minder om, at de skal træne dagen efter. De har kamp allerede søndag.

Pokalen tager han dog med sig hjem, pakket ind i et viskestykke.

Pokaltriumfen

Denne artikel er oprindeligt bragt i Århus Stiftstidende 29. december 2015.

Den blev til via interviews med spillere, trænere og ledere fra dengang samt fans og presse, der oplevede begivenhederne. Desuden bygger historierne på oplysninger fra Stiftens eget arkiv samt adskillige bøger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce