Annonce
Aarhus

33 kroner per kilometer: Kommunale brintbiler koster kassen

Rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz var med, da de første brintbiler blev tanket op. Nu kritiserer Venstre, at bilerne er 12 gange så dyre i drift som almindelige biler. Foto: Jens Thaysen

- Vi kunne reducere CO2-udledningen meget mere på andre måder end med brintbiler, mener Venstre. Rådmand Kristian Würtz forsvarer brintbilerne og fastholder, at kommunen skal bidrage til innovation.

AARHUS: 10 brintbiler kører i dag rundt i Aarhus, leaset af Aarhus Kommune. De 10 biler koster tilsammen kommunen en million kroner om året. Og kilometerudgiften på 33,60 kroner stikker helt af i forhold til almindelige biler. Men er pengene givet godt nok ud, spørger et byrådsmedlem.

Rådmanden forsvarer udgiften med, at Aarhus Kommune skal være med til at udvikle ny teknologi, der nedbringer CO2-udslippet.

- Som udgangspunkt er der ikke noget galt med at være en udviklingskommune. Men det behøver ikke at være Aarhus Kommunes opgave at udvikle og teste en helt ny og ret uafprøvet teknologi. Og foreløbig er der jo intet, der tyder på, at brintbiler er fremtidens biler, siger byrådsmedlem Henrik Arens (V).

Han har fået svar på en række spørgsmål om brintbilerne, der blev leaset af Teknik og Miljø i december 2015 for en periode af fire år, og dermed kommer til at koste over fire millioner kroner.

Annonce

Brintbiler

Aarhus Kommunes magistratsafdeling for Teknik og Miljø har leaset 10 brintbiler i fire år "for at understøtte erhvervsudvikling og danne grundlag for etablering af grøn teknologi."Det lokale forsøg er ifølge Teknik og Miljø en del af en global indsats for at opbygge infrastruktur for brintbiler nationalt og globalt.

De 10 biler fordeler sig med otte fra Hyundai og to fra Toyota. Bilerne bruges forskelligt har tilsammen kørt 62.286 kilometer.

De totale omkostninger til leasing og brændstof fra starten i december 2015 og til 28. august 2017 har været på 2.093.083 kroner.

Dermed er kilometerprisen til dato 33,60 kr. per kørt kilometer.

Til sammenligning koster en VW Caddy 2,82 kr. per kørt km.

Den eneste brinttankstation i Aarhus ligger i Logistikparken i Aarlev. Derfor skal medarbejderne køre de 10 brintbiler der til for at tanke dem op. Foto: Jens Thaysen

12 gange dyrere end diesel-biler

Teknik og Miljø har cirka 300 biler i drift, så det er altså en lille del af bilparken, der nu kører med brint. I alt findes i dag 77 brintbiler i hele landet, hvoraf Aarhus altså har de 10. De bruges af personale, der vedligeholder veje, skove og fjernvarme. Det kræver biler med kræfter, så nogle af dem har firehjulstræk, fordi de skal køre i hårdt terræn.

Ifølge tal fra Teknik og Miljø har de 10 biler kørt til sammen 62.286 km siden anskaffelsen, og de har til dato kostet cirka 2 mio. kr. for leasing og brændstof. Det betyder, at brintbilerne har kostet 33,60 kroner at køre i per kilometer.

- Det er er næsten 12 gange mere end en diesel-bil, der koster 2,82 kr. per kilometer. Det synes jeg gør brintbilerne ekstremt dyre i forhold til almindelige biler, siger Henrik Arens.

Brintbilerne bruges af medarbejdere i kommunen, der vedligeholder veje, skove og fjernvarme. Og det kræver biler med kræfter. Foto: Jens Thaysen

Rådmand: Et andet formål

Det regnestykke vil rådmand Kristian Würtz ikke afvise.

- Men man skal ikke se brintbilerne som et forsøg på at få billig transport. Det er et innovationsprojekt, der skal bryde den udvikling, at over 50 procent af CO2-udledningen kommer fra transport. Den udvikling skal vi knække. Byrådet har besluttet, at kommunen skal være CO2-neutral, og derfor skal vi afsøge flere forskellige veje inden for transportområdet, svarer Kristian Würtz (S).

- Det er derfor ikke meningsfuldt at sammenligne udgiften med almindelige biler, for så misser man hele pointen, mener Kristian Würtz.

Lille CO2-udledning

Beregninger fra Teknik og Miljø viser, at besparelsen på CO2-udledningen ved de 10 brintbiler er på 0,068 procent af virksomheden Aarhus Kommunes samlede CO2-udledning ved transport.

Det stikker Henrik Arens i øjnene:

- Jeg vil vove den påstand, at for fire millioner kroner kan man få bedre miljøbesparelser på andre måder. For eksempel ved at bruge pengene på at energirenovere bygninger eller ved brug af andre kendte teknologier, siger Venstre-manden.

Hvad er en brintbil

Teknologien bag brintbiler har været kendt i mere end 170 år, men først i de senere år det er lykkedes at producere en bil på brint.I korte træk føres brint ind i en brændselscelle hvor brint og ilt blandes, hvorved der opstår elektricitet. Restproduktet ved processen er vand. Med andre ord, vil man kunne skabe energi uden udledning af CO2.

Brints brændbare egenskaber har været en af udfordringerne ved skabelsen af brintbiler. Men det er lykkedes bilproducenter at skabe sikre rammer, og det høje tryk betyder, at brintbilen kan rumme nok brint til, at give en rækkevidde på 500-600 km.

I dag koster en brintbil typisk 500.000 kr., men i 2020 vil anden generation af Toyotas model FCV-R være klar til en lavere pris. I 2025 ventes en tredje generation af brintbilen, og Toyota regner med, at prisen til den tid vil svare til en benzindreven bil i 2015.

Kilde: Økolariet, Vejle

Galt i byen

Men også her går Venstre galt i byen med kritikken, mener Kristian Würtz:

- Det er ikke et enten-eller. Vi skal også energirenovere, og det er vi i fuld gang med. Men samtidig er vi med kommunens styrke nødt til at samarbejde om at knække den kurve, der viser at mere end 50 procent af CO2-udledningen kommer fra transport.

Selv hvis samtlige 300 biler i Teknik og Miljø kørte på brint, ville det kune svare til 2 procents reduktion af kommunens udledning af CO2 fra biler?

- Ja, og det kunne også være en vej at gå. Men i stedet for at starte med 300 biler synes jeg, det giver mere mening at afprøve det med 10. Vi er nødt til at eksperimentere på samme måde som vi gør med velfærdsteknologi, svarer Kristian Würtz.

Et mediestunt?

Henrik Arens er ikke i tvivl om, hvorfor rådmand Kristian Würtz leasede de 10 brintbiler:

- Det er et mediestunt, mener Henrik Arens.

Det afviser Kristian Würtz:

- Det er da vist Henrik Arens, der laver et mediestunt ved at kritisere et innovationsprojekt frem for selv at bidrage med ideer til at nedbringe CO2-udledningen fra transportområdet. Vi er pinedød nødt til at prøve at finde løsninger, og det synes jeg Venstre skulle bidrage til, svarer Kristian Würtz.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce