Annonce
Aarhus

67-årig odenseaner efter debuttur i Aarhus Letbane: - Gnisten er tilbage

De tre ture til Aarhus har fundet sted i september, oktober og november. Op mod 50 odenseanere har deltaget i hver tur. Foto: Rune Bager/Odense Letbane
Erik Johnsen fra Dalum ved Odense er en af cirka 150 odenseanere, som - inviteret af Odense Letbane - har været i Aarhus for at opleve, hvad en tur med letbanen egentlig vil sige.

150 odenseanere har de seneste par måneder - assisteret af Odense Letbane - ydet et bidrag til at få passagertallet hos Aarhus Letbane lidt op.

Som deltagere i tre busture fordelt over tre weekender til Aarhus arrangeret af Odense Letbane har de nemlig besøgt Danmarks indtil videre eneste letbaneby for at blive klogere på, hvad sådan en letbane, der som bekendt også er på vej i Odense, egentlig er for noget.

En af deltagerne på den seneste tur, der fandt sted sidste weekend, er Erik Johnsen, 67 år og fra Dalum.

- Jeg tog med, fordi jeg gerne ville se, hvad det er for nogle skrummeltog, vi skal til at køre med og hvordan, de klarer det i Aarhus, siger han.

Annonce
Et besøg i den aarhusianske udgave af kontrol- og vedligeholdelsescentret har også stået på programmet. Nogle af letbanetogene i Aarhus er i øvrigt de samme fra firmaet Stadler som dem, der skal køre i Odense. Foto: Rune Bager/Odense Letbane

Ved at blive irriteret

Erik Johnsen har, siden letbaneplanerne blev lanceret, været mere nysgerrig end kritisk over for idéen om en letbane i Odense. Men på det seneste er hans skepsis vokset.

- Jeg ved ikke, om jeg var blevet negativ, men jeg var ved at blive irriteret, siger han og mener, at det blandt andet skyldes de dårlige historier om Aarhus' letbane, der har været. Samt de mange år med opgravede gader i Odense.

- Det er, synes jeg, lidt op ad bakke. Og derfor, tror jeg, at der bliver ved med at være modstand. For man kan ganske enkelt ikke se sig ud af det som almindelig borger, mener Erik Johnsen. Han tilføjer:

- Jeg tror egentlig, at mange ikke har taget stilling til, om de kan lide letbanen eller ej. Men de har taget stilling til, at hele byen roder, og det kan de ikke lide, siger han.

300 kroner per deltager

På turen til Aarhus fik de odenseanske gæster både prøvet en tur med letbanen og set kontrol- og vedligeholdelsescenteret, hvor letbanetogene bliver vasket og holder for natten.

Odense Letbanes kommunikationschef Benthe Vestergaard oplyser, at prisen for turen har været 300 kroner per deltager forplejning og bustur inklusive - altså i omegnen af 45.000 kroner i alt.

- Vores arbejde består blandt andet i at tegne et billede af, hvad der er på vej i Odense. Det, mener jeg, at vi gør effektivt, ved at lade folk få syn for sagen selv, forklarer hun.

Om nogen blev omvendt fra at være kritikere til at være tilhængere af letbanen - eller omvendt - kan Rune Bager, kommunikationskonsulent ved letbanen, som deltog som guide på turene til Aarhus, ikke umiddelbart svare på. Men hans generelle indtryk er, at det ikke har været letbaneprojektets største kritikere, som har meldt sig til turene.

For Erik Johnsen var det første tur med en letbane.

- Jeg har kørt med sporvogn i Aarhus og København, lige inden de lukkede (i 1971 i Aarhus og København i 1972, red.). Men det kan slet ikke sammenlignes, mener han og konkluderer samlet set efter besøget, at hans ellers stigende skepsis omkring Odenses kommende letbane atter er på retræte.

- Gnisten er tilbage, lyder det fra Erik Johnsen.

Hvis interessen er til stede, så vil busturene til Aarhus blive gentaget til næste år, forklarer Benthe Vestergaard.

Letbanen i Aarhus har på det seneste været ramt af driftstop på grund af efterårsfrosten. Men ikke den november-dag, hvor Odense Letbane og 50 odenseanere var på besøg. I øvrigt har de frostrelaterede driftstop også ramt uden for selve Aarhus - på de mere landlige strækninger på Aarhus Letbane, der kører ud mod Grenå og Odder. Odenseanernes testture foregik inde i byen. Foto: Rune Bager/Odense Letbane
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce