Annonce
Aarhus

Aarhus får lige en milliard kroner til overs fra Marselistunnelen: Skal vi bruge dem? Og på hvad?

Aarhus Kommune har næsten som ved et trylleslag fået udsigt til en milliard kroner ekstra mellem hænderne. Det er penge, som var afsat til Marselistunnellen, men som bliver frigjort, fordi staten siden har valgt at betale størstedelen af projektet. Venstre foreslår at bruge en halv milliard på at forbedre øvrig infrastruktur og give den sidste halvdel flyde tilbage til erhvervslivet, hvor pengene er hentet i første omgang. Fotocollage: Jesper Bech Pedersen
Aarhus Kommune befinder sig lige nu i den unikke situation, at der de kommende år kommer rundt regnet en milliard kroner ind i erhvervsskat. Det er penge, som var øremærket til Marselistunnelen, men som nu kan komme i spil til andre projekter, efter staten har overtaget størstedelen af tunnelbyggeriet. Venstre vil bruge pengene til at løse andre af byens store infrastruktur-problemer.

AARHUS: Forestil dig, at I hjemme i husstanden hver måned sætter 1.000 kroner over på en feriekonto. Når der på et tidspunkt står 50.000 kroner, så skal I til Thailand.

Nu sker der det, at bedstemor fylder rundt og tilbyder at betale for turen. Fedt!

I mellemtiden fortsætter jeres automatiske overførsler, så pludselig står I med en hulens masse opsparede penge mellem hænderne.

Annonce

Det er lidt den situation, Aarhus Kommune nu befinder sig i.

En milliard frie kroner

I juni kom 'bedstemor' i skikkelse af finansminister Nicolai Wammen (S) og ophøjede Marselistunnelen til et statsligt vejprojekt.

Vi står i den helt unikke og gunstige situation, at der faktisk er en milliard kroner i frie midler, som vi kan vælge at bruge på anden strategisk vigtig infrastruktur i Aarhus.

Christian Budde, borgmesterkandidat for Venstre i Aarhus

Dermed betaler staten nu hovedparten af det 2,7 milliarder kroner dyre anlægsprojekt. Aarhus Kommune skal sammen med Aarhus Havn 'kun' smide 600 millioner kroner i potten.

Det frigør i runde tal én milliard kroner, som kommunen havde budgetteret med til anlægsprojektet, påpeger Christian Budde, der er borgmesterkandidat for Venstre ved det kommende kommunalvalg.

Kort om Marselistunnellen

15. november 1997 indgik et bredt flertal i Aarhus Byråd forlig om etablering af Marselistunnelen.

Tunnelen skal anlægges på en 1,9 kilometer lang strækning under Marselis Boulevard. Den er tænkt som en del af et samlet projekt, der skal forbedre trafikforholdene i midtbyen samt at skabe en bedre adgangsvej fra Motorvejen til Aarhus Havn for transportsektoren.

Den første del af projektet var den allerede gennemførte udvidelse af Åhavevej. Den fandt sted i 2013.

Der er arbejdet med at lave tunnelen som en dobbeltrørstunnel med adskilte trafikretninger. Planen er, at Marselis Boulevard skal retableres over på tunnellen, så boulevardkarakteren fastholdes.

Ved årets finanslov afsætter staten penge til at gøre tunnelen til virkelighed. Der er lagt op til, at staten betaler tunnel-arbejdet. Dermed bliver tunnelen en statsvej.

Aarhus Kommune skal betale for genanlæggelsen af Marselis Boulevard, som får status af en kommunevej.

- Vi står i den helt unikke og gunstige situation, at der faktisk er en milliard kroner i frie midler, som vi kan vælge at bruge på anden strategisk vigtig infrastruktur i Aarhus, siger han.

Konkret foreslår han og Venstre at bruge pengene på at sætte ekstra turbo på at styrke fremkommeligheden i Aarhus med særligt fokus på at fremskynde indrulning af BRT-busser og grøn omstilling af den kollektive trafik.

Venstres borgmesterkandidat, Christian Budde, ønsker hurtigst muligt at indkalde repræsentanter fra det århusianske erhvervsliv for at drøfte, hvordan en frigjort sum penge bedst kan komme både den almindelige århusianer og erhvervslivet til gode. Pressefoto

- Vi har masser af konkrete ideer til, hvordan de penge kan komme hele Aarhus til gavn, men det er vigtigt, at vi nu i første omgang sætter os ned sammen med de andre partier og aktører fra erhvervslivet og drøfter, hvordan vi kan bruge pengene, siger Christian Budde.

Ud over Venstre står også Socialdemokratiet og Konservative bag den aftale, der skulle have indbragt en milliard kroner til tunnelprojektet.

Annonce

S afventer

Hos Socialdemokratiet bekræfter politisk ordfører Anders Winnerskjold, at der bliver en større sum penge, som skal omprioriteres, men meget mere er han ikke parat til at sige.

- Der er stadig nogle tekniske detaljer i forhold til, hvordan økonomien omkring Marselistunnelen helt nøjagtig fordeler sig i Aarhus. Så om det er en milliard eller mindre, der bliver tilbage, når alt er gjort op, det ved jeg ganske enkelt ikke lige nu.

Men der er tale om en meget stor sum penge, som kan omprioriteres til andre projekter?

- Ja, det er korrekt.

Hvordan vil S bruge de penge?

- Det er vi ikke parate til at melde noget ud om endnu. Også i respekt for den proces, der kommer, hvor vi skal drøfte sagen med de andre partier og erhvervslivets aktører, siger Anders Winnerskjold.

Annonce

Er det rimeligt?

Venstre vil til gengæld gerne sætte både beløb og modtager på.

Men først skal det nævnes, at der ikke står en milliard kroner på bankkontoen endnu.

Det gør det dog ikke til fugle på taget.

Det er nemlig allerede besluttet, at den store sum penge skal kradses ind i perioden 2020-2028 via den såkaldte dækningsafgift, som er en skat på erhvervsejendomme. Derefter er det meningen, at dækningsafgiften skal være fortid i Aarhus Kommune.

Hvad er dækningsafgift?

  • Dækningsafgift er en særskat, som kun rammer erhvervslivet.
  • Den fungerer som en ejendomsskat på samme måde, som når private boligejere betaler grundskyld.
  • Det er ikke alle danske kommuner, der pålægger virksomhederne en dækningsafgift, og mange erhvervsorganisationer mener derfor, at afgiften skaber en ulige konkurrencesituation.

Christian Budde, når der ikke længere er brug for pengene til tunnelprojektet, ville det så ikke være mere fair over for erhvervslivet helt at droppe dækningsafgiften?

- I Venstre ser vi helst dækningsafgiften helt afskaffet, men vi gik med til at udskyde det til 2028, fordi det var en vigtig økonomisk motor i forhold til at realisere Marselistunnelen, som især kommer erhvervslivet til gode.

- Men det er helt rigtigt, at det her er penge, som kommer fra erhvervslivet. Derfor er vores udspil fra Venstre, at vi bruger 500 millioner kroner til bedre infrastruktur i Aarhus, som også er et stort ønske fra erhvervslivet.

- Og så vil vi bruge de sidste 500 millioner kroner på at udfase dækningsbidraget fire år tidligere end aftalt, hvilket altså vil sige omkring udgangen af 2024. Det vil være at fjerne en byrde fra især de små og mellemstore virksomheder, siger Christian Budde, som understreger, at forslaget først skal drøftes med de øvrige partier bag aftalen.

Kunne man bruge pengene på hvad som helst? Nye skoler eksempelvis?

- Det er et interessant spørgsmål, og min egen første tanke var også, om de her penge kunne bruges endnu bredere. Men der er lavet en aftale mellem Dansk Industri, LO og de tre partier V, K og S om at låse midlerne til strategisk infrastruktur, så min vurdering er, at det er der, pengene kan bruges, siger Christian Budde.

Venstre har tænkt sig at samle de øvrige politiske partier og parter fra erhvervslivet hurtigst muligt og drøfte mulighederne.

- Der er også den mulighed, at repræsentanterne for erhvervslivet siger: Lad os holde fast i den oprindelige aftale, vi er indstillet på at bruge den hele milliard på ting, der kommer både borgerne og erhvervslivet til gode. Hvis det bliver meldingen, så er vi naturligvis klar på det, siger Christian Budde.

Annonce

Erhvervsliv i aktion

I erhvervslivet er der stor lyst til at drøfte situationen omkring pengegaven fra Christiansborg og de midler, den frigiver lokalt i Aarhus.

Dansk Industri Byggeri i Østjylland ser frem til en bred debat om mulighederne.

- Pengene kan tilbageføres til erhvervslivet. Men de kan måske også bruges til at fremskynde arbejdet med Marselistunnelen, som vi har brug for at gøre til virkelighed hurtigst muligt. Under alle omstændigheder gælder det om at få fjernet dækningsafgiften, og dermed ligestille erhvervslivet i Aarhus med erhvervslivet i de fleste andre danske kommuner, siger formand Michael Ancher.

Hos Erhverv Aarhus glæder direktør Marc Perera Christensen sig først og fremmest over, at Marselistunnelen er på vej til at blive en realitet efter næsten 25 års tilløb.

Marc Perera Christensen fra Erhverv Aarhus er indtil videre tilbageholdene med at melde ud, hvordan hans organisation stiller sig i forhold til at omprioritere milliarden fra Marselistunnelen. Foto: Jens Thaysen

- Men det er oplagt, at vi nu skal gøre situationen op omkring de allerede opsparede midler og planen om yderligere opsparing, siger direktør Marc Perera Christensen fra Erhverv Aarhus.

Det Konservative Folkeparti er også en del af den oprindelige finansieringsaftale bag Marselistunnelen, men det lykkedes ikke mandag at træffe partiets politiske leder, Steen Stavnsbo, for en kommentar.

Annonce
Kultur For abonnenter

Tøfting fortryder intet: Hans dramatiske fortid bliver til scener på Svalegangen

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Ejerne af populær Aarhus-restaurant åbner nyt spisested på Åboulevarden

Byudvikling For abonnenter

Ulla er talsmand for fællesråd: Christiansbjergs protest mod fortætning får politikere til at vakle

Aarhus

Rådmand i Aarhus har fået corona: - Nu står den på isolation og onlinemøder

Aarhus

Markant fald i antallet af nye corona-tilfælde i Aarhus: Men der er desværre ingen grund til at juble

Kæmpe smitteudbrud efter julefrokost med gymnasieelever: 38 bekræftet smittet med omikron-variant

Aarhus For abonnenter

Fremtidens tog kræver kæmpe ombygning af Aarhus H, og den kommer til at støje: Nu er sidste chance for at klage

Debat

En vælger har talt politikernes svar op: Hvis vi kan stole på kandidattesten, skal vi ikke have mere letbane i Aarhus

Aarhus

TV2 sagde blankt nej til The Julekalender: - Hun syntes, det var noget jysk bondelort

Dall: Nu kulminerer måneders dårligdomme for Mette Frederiksen

Alarm 112

Voldsom brand totalskader villa i Thorsø: Politiet sigter 68-årig beboer

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Er dette spisested virkelig bedre end Frederikshøj?

AGF

AGF-året der gik: Her er seks nedslag fra de mest opsigtsvækkende kampe

Annonce