Annonce
Erhverv

Aarhus-virksomhed i rumeventyr: Får millionaftale om at lave rumtøj

Den århusianske virksomhed udvikler intelleigente tekstiler, hvor man kombinerer tøj med IT-teknologi. Det sker i samarbejde med blandt andre atleter. Foto: Ohmatex
Aarhus-virksomheden Ohmatex A/S har fået kontrakt på udvikling af tøj til den europæiske rumfartsstation ISS.

AARHUS: Den århusianske virksomhed Ohmatex A/S er klar til et rumeventyr, efter den har indgået en kontrakt på knap otte mio. kroner med det europæiske rumfartsagentur ESA omkring udvikling af tøj med avanceret sensorteknologi, der overvåger astronauters træningstilstand under rummissioner.

Under projektnavnet GAIN (G arments for A dvanced In sights) skal den århusianske virksomhed Ohmatex A/S udvikle intelligent træningstøj til den europæiske rumfartsstation (ISS).

Kontrakten løber i tre år og skal ende med træningsmodeller til brug på Jorden og en model, som skal flyves til rumstationen. Opsendelsen af udstyret forventes at ske cirka i år 2021. Teknisk direktør hos Ohmatex A/S Christian Dalsgaard glæder sig over, at projektet er nået så langt.

- Det er præcis 10 år siden, vi som helt grønne inden for rumfart blev inviteret til det første forhandlingsmøde med ESA, og vi fik kickoff på en prototype af det udstyr, som skal ud at flyve. Det er nu den tredje ESA-kontrakt, som Ohmatex har fået og muligheden for at demonstrere udstyret på ISS er en stor anerkendelse fra ESAs side, siger Christian Dalsgaard der også er stifter af Ohmatex A/S.

Annonce

Tøjet kan holde på astronautens muskelstyrke

Den fysiologiske forskning bag udstyret ledes af Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet. En anden partner, Danish Aerospace Company A/S i Odense, står for sikkerhed og kvalificering af elektronikken til brug i rummet.

Astronauter i rummet bruger i gennemsnit to timer hver dag på at træne for at vedligeholde muskelstyrken og forhindre gener som følge af vægtløshed. Det Europæiske Rumfartsagentur (ESA) ønsker dybere indsigt i effektiviteten af træningen med henblik på at kunne optimere rutinerne (ESA CounterMeasure program). Derfor er der brug for nye målemetoder og løsninger i tøjet, som kan registrere musklernes elektriske aktivitet, blodgennemstrømningen og mængden af væske i benene.

Der er store perspektiver i den medicinske forskning og teknologiudvikling, og med ESA-kontrakten får Ohmatex A/S og de andre danske rumaktører chancen for at blive førende inden for feltet. Gevinsterne vil ikke blot kunne hentes i rummet. På Jorden kan eksperimentet bidrage til at forstå menneskelig fysiologi omkring væskedannelser (ødem), som for eksempel påvirker hjertesvigtpatienter og gravide med svangerskabsforgiftning. Det betyder, at Ohmatex A/S og partnerne vil kunne skabe spin-off muligheder med wearables til sport og medico.

ESA håber med systemet at kunne få ny viden om, hvordan den menneskelige krop reagerer i rummet. En viden forskerne kan bruge til at optimere træningsprogrammerne, så astronauterne forbliver i god form under deres missioner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce